Norge

 

Der er noget over at sidde i en vindueskarm i Norge og lytte til blæsten og lyden af en festival i det fjerne. Glade mennesker som nyder at sommeren er her for en stund. Ligesom jeg og mine bedste venner gjorde for bare en lille uge siden i en lille krog af verden, som hedder Rudme. 

Det har været utrolig varmt de sidste par dage, det eneste vi har kunne lave er at bade i min families yndlings brygge og drikke kolde sodavand fra køleboksen. 

Jeg mødte min kusines 4-årlige søn Albert for første gang her i tirsdags. Han var sådan et magisk lille væsen, behagelig, eftertænksom, sjov, kærlig og klog. Det var så cute at hører et barn snakke norsk. Vi havde bare en instinktiv connection og det føltes lidt sært fordi jeg har aldrig rigtig snakket så meget med min kusine da hun altid har boet i Norge og er 15 år ældre end mig. Men Albert og jeg blevet buddies! 

Vi har fundet ly i et gammelt hus ved havnen for natten. Her er meget fredfyldt synes jeg, men min familie er ikke helt begejstret. De kan bedre lide Scandic. 

Jeg føler mig lidt heartbroken i dag, eller måske er melankolsk et bedre ord at bruge. Her er enormt smukt, græsset er helt mørkegrønt, vinden er kølig, men jeg kan stadig have bare ærmer. Lyset er sådan lysegråt/blåt og gadelamperne helt orange.

Jeg ville ønske jeg havde en jeg kunne skrive alt det her til, og personen ville føle det og ønske de var her med mig og jeg ville ønske at de var her sammen med mig. Jeg ville ønske at jeg ikke var så kræsen med kærlighed. Jeg ville ønske jeg bare kunne hoppe ud i græsset og løbe energisk rundt som et lille barn, men min familie ville bare synes det var virkelig underligt. Det er underligt for mig at de synes det er underligt. Mine venner ville synes det var fedt og gøre det sammen med mig.

I går kom jeg til at træde på en vips, det gjorde fuxking ondt! Jeg havde lyst til bare at græde og skrige at hele verden er i mod mig for tiden. Men det er sindssygt utaknemmeligt at sige. Vil bare så gerne have et sted at bo. Altså SÅ gerne. 

Jeg var hjemme ved nogen piger i Århus i mandags til sådan en slags roomiesamtale, det gik SÅ godt og jeg troede den var hjemme At det kunne blive mit hjem. På Skolegade midt i Århus by. Det var den fedeste lejlighed! Vi havde en utrolig god kemi, men i går fik jeg beskeden om at de havde fundet en anden. En der passede 100% til dem. Igen følte jeg mig sindssygt usikker og utilstrækkelig, but it’s the name of the game. 

I dag FaceTimede jeg med en Vicki på 34 som boede i et hus i Vanløse med 9 piger som ikke rigtig snakkede sammen. Hun var smadder sød. Vi havde også en god sjagon, men ærligt hvis det ikke bliver mig, bliver det ikke mig. 

Der er ikke andet for end at vente for tiden. 

Sende gode ansøgninger.

Give gode førstehåndsindtryk.

Være tålmodig.

Have hjertet og mavefornemmelsen med.

Skal nok gå alt sammen.

Kys kram hop og dans Leah