Valmueblomst 2 - Skrevet videre på

Mandag. Han er et menneske og han gør de ting mennesker gør. Siger de ting som mennesker siger. Udtrykker sig hensynsløst og rent. Hvis han var en ven, ville jeg elske ham for at åbne sig sådan op. Orange valmuer åbnede sig i min vindueskarm. Langsomt og naturligt i takt med lyset. Sådan som han gjorde. Han er en orange valmueblomst. Jeg er taknemmelig for at han ville vise den side af sig selv til mig. Jeg hader at han viste den side af sig selv til mig. Afsatte sin position. Han giver mig intet andet valg end at elske ham for hans menneskelighed. Giver mig intet andet valg end at frygte ham for hans menneskelighed. Vi ses ikke tit. Alt han gør føles som en betroelse når vi er alene. Selv den måde han blinker på og den måde han vælger at fremfører sine ord. Han fortalte mig at jeg havde vokset, hvilket fik mig til at føle mig endnu mere stillestående. Om tirsdagen kastes tilliden på pejsen som brænde. Asken smuldres til fjer gennem fingrene. # Han kender ikke længere mine venner. Mine venner kender ikke ham. Sådan et tab. Det slog mig til koncerten forleden. Han kender ikke dette menneske. Det sved i min næse. Tårerkanaler. Græderiet blev slukket af citronsodavand. Det interesserer ham nok ikke i samme grad som tidligere. Jeg har en anden dømmekraft nu, end den jeg havde som 13 årig. En dømmekraft han tør stole på. Jeg vælger med omhu. Han har givet mig fundamentet for den måde jeg bevæger mig rundt i verden på. Jeg gør mit bedste for ikke at være et fjols. Isen smelter på bryggen. Jeg kan snart tage det femte lag af. Skraller mig selv om onsdagen. Bliver mødt af en genkendelighed i alle nye mennesker og i luften fortiden. Den selvforskyldte fortvivelse. Tandpine. Akuttid ved tandlægen kl.11.30. Det kunne være dejligt med en varm hånd at holde i. Er det sådan det er at blive voksen? Det er ikke fordi at jeg frygter tandlæger, jeg vil bare helst ikke i kontakt med dem. Alt er fremmed torsdag. Jeg har holdt min plante i live i 3 år snart, sikke et mirakel. Plantemor?(Spørgsmålstegn). Vi skal spise morgenmad på fredag. Jeg kan ikke huske hvornår vi sidst har været sammen bare os. Jeg er nervøs. Jeg glæder mig. Jeg håber at han ikke pludselig skal noget andet.