Under øjeæblet glider tårer ud, som mejslet af slidt granit. Lytter til Søren huss nu. Derfor tårer. Tænker på far. Derfor Søren Huss. Ønsker at nogen vil sige ting som: Jeg forstår ikke hvorfor, at han ikke vil bruge mere tid sammen med dig, du er så god. Må sige den slags til mig selv. Udøve min selvmedlidenhed med musik. Sikke propaganda.
Ligger min femte kabale for i dag. Den gik op, de går ikke altid op. Giver det en særlig mening inden jeg går i gang med spillet, i håbet om at de går op, og mit ønske så medfølger. “Hvis denne her kabale går op, så er han helt vildt vild med mig”. Fungere lidt som blomsterblads legen, man lavede da man var yngre. “Han elsker mig, han elsker mig ikke” Tro mig, jeg ville plukke blomster på den måde det igen. Venter til at der tilpas nok blomster derude, ellers vil jeg føle mig som en slags morder.
I denne her uge vil gerne være kærester med ham på 26. Tænker på de kys på boogies. Så ordinært i den bølgede, dansende, menneskemængde i tecnolystets mørke. Så hyggeligt, fordi at man er så anonym. Arnbitter = meget fuld. Tænker nok ekstra meget på ham den 26 årige fordi, at han er totalt Lotte approved, hvilket altid er godt, for hun har god smag i alt, hvilket vil sige jeg måske også har god smag. Skifter nok mening med denne kærlighedsfantasi i næste uge, hvilket får mig til at føle mig enormt utroværdig. Tjekker hele tiden min Instagram for at se om han har skrevet = afinstallere insta for måske 25 gang. No man should make you check instagram this many times... Jeg vil nok sige at Lotte er er det bedste menneske, hvilket gør at der er og altid vil være enormt stor konkurrence, hvis jeg nogensinde skulle få en kæreste. Hun opfylder alle kriterierne for et godt menneske. Og sådan er det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar