Der er sådan en trang hængende i luften til at give mening. 

Pludselig er alle bladene væk. 

Jeg føler mig mere og mere anderledes, for hver gang jeg kommer hjem. 

Jeg snakkede med en gammel ven forleden dag.

Han sagde at han havde det fint, i det han slugte hans tårer. 

Som han ellers prøvede så hårdt på at skjule. 

Blev frustreret over ikke at vide hvad jeg skulle sige. 

Havde sådan en hæmmende trang til at give mening.

I stedet for at sige noget, sagde jeg slet ingenting. 

Gad vide om der findes afvænning for ens telefonafhængighed?

Jeg vil gerne skrives op.

Er så træt af at få gode ideer og råd fra fremmede amerikanere på min instagram.

De er så gode til at formulere sig på sådan en karismatisk måde. 

Til sidst siger jeg ingenting. 

Karismatisk, det var første kompliment jeg kan huske min efterskolekæreste gav mig.

Min far prøvede at spørge mig om jeg var blevet vinterdeprimeret i år. 

Jeg synes han spurgte på sådan en måde hvor jeg skulle forklarer frem for at blive forstået. 

Han kan ikke holde til mere pres. 

Faktisk har jeg det virkelig godt i år.

Det fik mig til at tænke på, at jeg altid skal forklarer frem for at blive forstået. 

Det gør mig ked af det, kan jeg mærke i min mave. 

Min cykel fungere fint, men har ikke lang tid tilbage. 

Må hellere blive her i huset.

Mormor hører ikke så godt længere, men gør sit bedste for at følge med i samtalerne rundt om middagsbordet.

Hun smiler til mig hen over bordet.

Tak for maden. 

Det er ikke tit vi siger vi elsker hinanden. 

Den aften sagde hun det. 

Gad vide hvad hun tænker på i dag og laver lige nu? 

Om hun savner min morfar.

Det bliver koldere og mørkere, for hver dag der går. 

Det ved vi alle, men bliver alligevel overraskede hvert år. 

Så feministisk klovneri på Dynamo. 

Min mor alene i de forevigede ungdomsselvskaber. 

Hun var så smuk og akavet mellem de velkendte aldrede ansigter.

Efter forstillingen var hun ked af at hun ikke forstod hver der skete. 

Jeg fortalte hende at jeg så det mere som underholdning frem for at fortællingen skulle have en rød tråd.

At det ikke behøvede at give mening. 

Hun virkede så tom da vi kørte hjem i bilen.

Jeg tror hun tænkte på alderen og hverdagen. 

At noget er blevet taget fra hende efter alle disse år. 

Mine øjne er så pæne og rolige.

Vil gerne have at han synes det samme. 

Gad vide om han synes jeg ser anderledes ud i virkeligheden? 

Han ser virkelig sød ud. 

Håber jeg kan finde ud af at formulere mig og at måske sige nogen sjove ting. 

Bliver altid så intimideret af pæne mennesker. 

Det skal nok gå godt. 

Det siger min instagram, der vælter ud med dating råd og personer som siger jeg er powerfull. 

Det er virkelig uhyggeligt hvordan de aflytter en og booster ens feed med ting der passer så godt. 

Shit.

Hvis mine lærer fra testrup læste denne her tekst ville de nok sige at jeg skulle blive i et rum 

Ikke svinge i tid og sted

Ikke bruge så mange forskellige pronominer 

Hvem er duet, han'et, hun'et = forvirrende, ville der stå i mine noter

men det er sådan her min hjerne lige fungerede i dag

det er også derfor jeg nok ikke ville kunne komme ind på de store skoler

om jeg så prøvede

 https://youtube.com/shorts/w0Ev2YPggQM?si=p9VNZ4muVpEY8h6B

Jeg savner at snakke med ham om alle ting i hele verden. Jeg savner hvordan at alle ting i hele verden, stort som småt, kan føles lige vigtigt, bare fordi at jeg deler det med ham. Fordi at jeg ved at han lytter, sådan rigtigt.  Det strømmede ud af mig som vand risler ud gennem et lille vandspil. Det overraskede mig at det var det jeg havde sådan en klump i maven over. Det gjorde mig helt vildt lykkelig at ord kan hele den slags. I dag er det en fortvivelsesdag. Igen i dag er en fortvivlesesdag. Jeg blev engang i tvivl om jeg var forvandlet til en alien. Det var den måde luften omkring mig var skiftet fra let til tons. Hvordan du så på mig, eller rettere, hvordan at du ikke så på mig. Hvordan at jeg måtte finde et andet sted at bo. Der var engang hvor jeg ikke blev sammenlignet med alt det jeg aldrig vil eller skal være. Der kommer et tidspunkt hvor du vil lærer mig at kende gennem mine sange, mine tekster og mine billeder. Lærer om mine hjertesorger, alt det jeg frygter og alle mine historier. Jeg håber ikke at du vil hade mig når du ser det. At du vil hade mig til den tid. Alien. Jeg vil kun dele nye ting med dig. Ikke alle de ting jeg har fejlet i før. Jeg vil bare gøre alt nyt med dig. Du er sikkert begyndt at synes at jeg er kedelig, eller at jeg ikke gør tingene propert, fordi jeg har tendenser til at være distræt. Jeg skal lyve, bare for at bevise at jeg elsker dig. Jeg vil bare gøre alt nyt med dig. 

 

Torsdag

 Jeg kunne stille mig i lyset og plante en hat. Synge for alle spøgelserne. For dem som har været der engang og dem som er der endnu. Dem som gemmer sig i mørket og dem som helst vil gemme sig i lyset. 

Har downloaded Hinge. Virkelig stort for mig, har altid sagt at det er det mest overfladiske pis i verden og jeg i i hvert fald aaaaaaaldriig, som i ALDRIG skulle have en dating app. Er blevet spurgt på date, af en jeg kender meget perifært. Jeg har aldrig hørt ham tale, og vi gik i skole sammen. Jeg har ikke rigtig lyst, men ved ikke hvordan man afviser på en sød måde, på sådan en måde, så hvis nu at jeg møder ham i morgen til J-dag, så ville det være okay. Grunden til at jeg overhovedet downloadede hinge, var fordi at jeg vil øve mig i ikke at overtænke kærlighed, og måske endda tage på en date, uden at man tænke at det bare SKAL være “the one”, men at det er ren og skær interresse der driver en. Det er også for at bryde op med de bokse jeg har puttet mig selv i. Såsom, “Leah er virkelig ikke en der er på dagingapps”, forstår du? De bokse kan rende og hoppe. Det føles reeet godt at kaste mig ud i noget nyt. Wuhu! 

€€Skakmat*@

Den anden aften var jeg virkelig ude i en oversharing /// traumadumping - og det føles mærkeligt. Jeg håber bare at det måske var noget som kunne gå ind det ene og ud ad det andet ører. Sommetider slår jeg migselv hjem i skak. Skakmat, siger jeg til mit spejlbillede. Rekflektionen svarer dertil "smil". Jeg fik snakket med mine forventninger, hvilke forventninger man kan tillade sig at have. Mine forventninger sagde at det er okay at forvente noget af andre mennesker. At det er det som der gør en ægte. Det er det sidste jeg kan huske. *ser undrende på mig selv i spejlet. Tror jeg. I dag skal jeg hjem til min far, og skal være sammen med alle mine søskende for første gang i 100 år. Det bliver så godt. 

Top 7 plader fra min pladesamling

Jeg husker den første plade jeg fik. Det var det gule og røde album af Billie Eilish 'Don't Smile at Me'. Jeg fik albummet sammen med en lille rød pladeafspiller-kuffert, i konfirmationsgave af min farmor. Jeg husker hendes ansigtsudtryk, da hun gav mig gaven. Hun sagde noget i stil med, "dette er starten på en lykkelig musikrejse". Jeg forstod det ikke dengang. At åbne kufferten og fysisk se hvordan at musikken blev afspillet, var sådan en vild følelse af, "im the coolest ever" og "hvad i alverden laver jeg?". Hvordan fungere det? Det ved jeg stadig ikke, men måske er det også meget fedt ikke at vide al det teoretiske og fakta bag det. Efter at min farmor døde, fik jeg lov til at arve hendes helt geniale og elskede anlæg, som både kan afspille cd, vinyl og har aux stik. Kæmpe opgradering! Nu har jeg givet den røde pladeafspiller-kuffert, videre til min lillebror. Han synes det var meget sjovt til at startede med, men står nu efterhånden lidt og samler støv. Jeg håber at han selv får en gejst over plader, på et tidspunkt ude i fremtiden.