Sorg

Sorg kommer i så mange former. Det kommer i sange som høres ude på terrassen en solrig onsdag aften. Det kommer i drømme hvor vi mødes og deler lidt. Sorg brænder i næsen og udløses som saltet vand ud gennem mine grønne øjne. Jeg glemmer aldrig dine kram. Bløde og varme. Vi var samme højde. Sorgen kommer når jeg taler om dig i nutid. I nat mødtes vi til familie middag. Vi var alle den samme alder. Vi snakkede ikke med ord, men kommunikerede med noget større. Sorg er de ting jeg tager på hver dag. Jeg har altid noget som der engang var dit på mig. Dine ringe og armbånd. På den måde er du altid med. Sorgen er blind og finder altid vej. Får mig til at græde i offentligheden. Den bider når det pludseligt går op for mig hvor lang tid der er gået siden vi sidst har set hinanden. Når det går op for mig at vi aldrig kan se hinanden igen i denne bevidsthed. Sorg er en loyal følgesven som holder mig i hånden gennem livet.

11 maj

Han kalder mig ind. Mørket omfavner kroppene. Han kalder mig ind til at være endnu mere kvinde. Ingen grund til blufærdighed nu. Ser mig som det fineste fotografi. Jeg kan lide at ligge tæt. Pande mod pande og mærke en blid luftsstrøm under øjet. Ingen siger noget i nogle minutter. Kys på halsen kilder når der er skæg. Vi skal danse under himlens dyne. 

Første billedvæg jeg har lavet i Posterland

 

Jeg synes den er riiiimeligt fed

Maj

Fremmedgøres. Jeg fremmedgøres, når jeg ser mig selv gennem dine øjne. Du kunne lige så godt sige ting som; "Du er ikke længere den jeg engang kendte" og jeg ville falde på knæ. Smadre mine knæ: hudafskrabninger. Mest af alt kunne jeg godt tænke mig at fare vild i en stor mørkegrøn skov, som dufter af sommeaften og jord. Jeg vil gerne opsluges af kulørte lamper, i trækronernes lysning. En rolig hånd vil være min fremmede følgesvend. Jeg har vendt og drejet mig for at finde frem til et sted der ikke længere er mit. 

Mandag

Vindueskarm-sidning. Solen brænder gennem ruden og indgraverer sig, et yin og yang lignende mønster i ansigtet. Hjernen tænker ingen store tanker for tiden. Det eneste den er optaget af er; hverdagens kærlighed. Det eneste. Det eneste den er optaget af er; hvordan den kan være den bedste version af et godt menneske. Det er svært når mennesket skal knuse hjerter. Lukkede øjne og røde kinder. Sidder i stilhed. Varmen har en særlig lyd. En syden.
Under øjeæblet glider tårer ud, som mejslet af slidt granit. Lytter til Søren huss nu. Derfor tårer. Tænker på far. Derfor Søren Huss. Ønsker at nogen vil sige ting som: Jeg forstår ikke hvorfor, at han ikke vil bruge mere tid sammen med dig, du er så god. Må sige den slags til mig selv. Udøve min selvmedlidenhed med musik. Sikke propaganda. 

Ligger min femte kabale for i dag. Den gik op, de går ikke altid op. Giver det en særlig mening inden jeg går i gang med spillet, i håbet om at de går op, og mit ønske så medfølger. “Hvis denne her kabale går op, så er han helt vildt vild med mig”. Fungere lidt som blomsterblads legen, man lavede da man var yngre. “Han elsker mig, han elsker mig ikke” Tro mig, jeg ville plukke blomster på den måde det igen. Venter til at der tilpas nok blomster derude, ellers vil jeg føle mig som en slags morder. 

I denne her uge vil gerne være kærester med ham på 26. Tænker på de kys på boogies. Så ordinært i den bølgede, dansende, menneskemængde i tecnolystets mørke. Så hyggeligt, fordi at man er så anonym. Arnbitter = meget fuld. Tænker nok ekstra meget på ham den 26 årige fordi, at han er totalt Lotte approved, hvilket altid er godt, for hun har god smag i alt, hvilket vil sige jeg måske også har god smag. Skifter nok mening med denne kærlighedsfantasi i næste uge, hvilket får mig til at føle mig enormt utroværdig. Tjekker hele tiden min Instagram for at se om han har skrevet = afinstallere insta for måske 25 gang. No man should make you check instagram this many times... Jeg vil nok sige at Lotte er er det bedste menneske, hvilket gør at der er og altid vil være enormt stor konkurrence, hvis jeg nogensinde skulle få en kæreste. Hun opfylder alle kriterierne for et godt menneske. Og sådan er det.

Jeg elsker hvordan at musik kan gøre så situationer bare giver mening. Hvordan at man kan rejse tilbage i tiden ved at sætte en bestemt sang på og komme tilbage til præcis hvilke følelser der rørte på sig på det givne tidspunkt. Musik hjælper med at forstå hvordan man har det. Musik kan også virke som en form for følelsesmæssig propaganda. 

@-@/><$•£

Hvor jeg står. 

Sang sammen med en masse fremmede mennesker til bissen. Én vi alle er blevet enige om at være taknemmelige for. Jeg følte mig så i live. Vi var alle sådan i live. Jeg blev lidt forelsket i bissen. Han holdte mig på skulderen og sang ind i mine øjne. 

Her til aften cykler jeg rundt på fremmed cykel. Har fået lov til at låne den af en gammel >>fling<<. Det er fordi at min egen cykel punkterede, og jeg huskede at han havde en hel masse cykler. Måske var det i grunden underligt at mig at række ud og spørge om jeg kunne låne en cykel af ham?

Alt som føles unaturligt for andre, føles enormt rigtigt for mig; i denne overgangsperiode i mit liv lige nu. Jeg spurgte også en, på vores anden date, om han ville med til min roomies fødselsdagsfest på lørdag. Ikke helt sikker på om det var en god idé, men det føles rigtigt. 

Måske var det for ikke at skulle være alene. Men jeg er altid alene. Ikke på nogen trist måde. Jeg elsker at være alene. Ingen giver en fuck. Ikke sådan rigtigt. 

Den anden dag kom min kollega ned på arbejdet med en Dubai chocolate cookie, bare for at dele den med mig. Hun er så sød. Hun er fra Australien og har 2 børn. Hun sagde at jeg var så i live. Stort kompliment. 

For lige at vende tilbage til “overgangsperioden”: Jeg føler at jeg er igennem en transit. Havde brug for at se gammel fling, for at være sikker på at jeg ikke kunne mærke noget i maven, da vi skulle ses. Det kunne jeg heldigvis ikke. Han har fyldt lidt for meget, så det er rart at vide at det er væk. Og at et venskab måske kan blomstre? Eller måske bare et bekendtskab, hvor jeg ikke kommer til at fyrer et eller andet fjollet og halv akavet ud af min mund, når vi støder ind i hinanden tilfældigt. Det har vi gjordt et par gange og jef har fyret noget af et par gange, der fik os begge til at ti et kort sekund. 

Har ikke haft tid til at mærke rigtigt efter de sidste par dage, har haft besøg af Jonas og Smilla. Har været meget opmærksom på hvor forskellige vi er. Hvor alene jeg er. Hvor vigtigt det er at være i stand til at finde ro i det. Skal sove i min seng i nat. Yay.