søndag den 17. maj 2026
Sorg
11 maj
Han kalder mig ind. Mørket omfavner kroppene. Han kalder mig ind til at være endnu mere kvinde. Ingen grund til blufærdighed nu. Ser mig som det fineste fotografi. Jeg kan lide at ligge tæt. Pande mod pande og mærke en blid luftsstrøm under øjet. Ingen siger noget i nogle minutter. Kys på halsen kilder når der er skæg. Vi skal danse under himlens dyne.
torsdag den 7. maj 2026
Maj
Fremmedgøres. Jeg fremmedgøres, når jeg ser mig selv gennem dine øjne. Du kunne lige så godt sige ting som; "Du er ikke længere den jeg engang kendte" og jeg ville falde på knæ. Smadre mine knæ: hudafskrabninger. Mest af alt kunne jeg godt tænke mig at fare vild i en stor mørkegrøn skov, som dufter af sommeaften og jord. Jeg vil gerne opsluges af kulørte lamper, i trækronernes lysning. En rolig hånd vil være min fremmede følgesvend. Jeg har vendt og drejet mig for at finde frem til et sted der ikke længere er mit.
Her er så koldt og friskt og jeg er i live. Jeg elsker kvinder og jeg forstår ikke hvorfor, at vi ikke er i første prioritet. Hvorfor at vi...
-
Jeg husker den første plade jeg fik. Det var det gule og røde album af Billie Eilish 'Don't Smile at Me'. Jeg fik albummet samme...
-
Lytter til Club Cayotes nye album i solen under piletræet. Jeg ligger på min overgangsfrakke, mine kinder er røde og varme. Solen er melanko...

