Sorg

Sorg kommer i så mange former. Det kommer i sange som høres ude på terrassen en solrig onsdag aften. Det kommer i drømme hvor vi mødes og deler lidt. Sorg brænder i næsen og udløses som saltet vand ud gennem mine grønne øjne. Jeg glemmer aldrig dine kram. Bløde og varme. Vi var samme højde. Sorgen kommer når jeg taler om dig i nutid. I nat mødtes vi til familie middag. Vi var alle den samme alder. Vi snakkede ikke med ord, men kommunikerede med noget større. Sorg er de ting jeg tager på hver dag. Jeg har altid noget som der engang var dit på mig. Dine ringe og armbånd. På den måde er du altid med. Sorgen er blind og finder altid vej. Får mig til at græde i offentligheden. Den bider når det pludseligt går op for mig hvor lang tid der er gået siden vi sidst har set hinanden. Når det går op for mig at vi aldrig kan se hinanden igen i denne bevidsthed. Sorg er en loyal følgesven som holder mig i hånden gennem livet.

11 maj

Han kalder mig ind. Mørket omfavner kroppene. Han kalder mig ind til at være endnu mere kvinde. Ingen grund til blufærdighed nu. Ser mig som det fineste fotografi. Jeg kan lide at ligge tæt. Pande mod pande og mærke en blid luftsstrøm under øjet. Ingen siger noget i nogle minutter. Kys på halsen kilder når der er skæg. Vi skal danse under himlens dyne. 

Første billedvæg jeg har lavet i Posterland

 

Jeg synes den er riiiimeligt fed

Maj

Fremmedgøres. Jeg fremmedgøres, når jeg ser mig selv gennem dine øjne. Du kunne lige så godt sige ting som; "Du er ikke længere den jeg engang kendte" og jeg ville falde på knæ. Smadre mine knæ: hudafskrabninger. Mest af alt kunne jeg godt tænke mig at fare vild i en stor mørkegrøn skov, som dufter af sommeaften og jord. Jeg vil gerne opsluges af kulørte lamper, i trækronernes lysning. En rolig hånd vil være min fremmede følgesvend. Jeg har vendt og drejet mig for at finde frem til et sted der ikke længere er mit.