Sorg

Sorg kommer i så mange former. Det kommer i sange som høres ude på terrassen en solrig onsdag aften. Det kommer i drømme hvor vi mødes og deler lidt. Sorg brænder i næsen og udløses som saltet vand ud gennem mine grønne øjne. Jeg glemmer aldrig dine kram. Bløde og varme. Vi var samme højde. Sorgen kommer når jeg taler om dig i nutid. I nat mødtes vi til familie middag. Vi var alle den samme alder. Vi snakkede ikke med ord, men kommunikerede med noget større. Sorg er de ting jeg tager på hver dag. Jeg har altid noget som der engang var dit på mig. Dine ringe og armbånd. På den måde er du altid med. Sorgen er blind og finder altid vej. Får mig til at græde i offentligheden. Den bider når det pludseligt går op for mig hvor lang tid der er gået siden vi sidst har set hinanden. Når det går op for mig at vi aldrig kan se hinanden igen i denne bevidsthed. Sorg er en loyal følgesven som holder mig i hånden gennem livet.