maskineværk

tydelige ar i min rene skygge

vand løber ud af den ellers indtørrede tårekanal

vores eget lille land her på den anden side af danmark

den anden side af hvor jeg kommer fra

jeg vidste ikke at jeg var et spejl

det er spændende at tænke på hvordan verden ser ud om lidt

jeg tager tilbage til der hvor jeg kommer fra

fordi at det her lille land er blevet iscenesat

i nøddeskallens hule forener jeg mig med træets rødder

krammer min mor og græder lidt af glæde, indtil at jeg tager mig sammen

han er ikke engang hjemme

det var vidst noget med at han skulle overholde en gammel aftale

jeg går ellers og savner ham sådan

jeg husker tydeligt sidste gang at jeg så ham, efter vi ikke havde set hinanden i et stykke tid

måske en måneds tid

jeg opdagede at hans hår havde forvandlet sig til grå

jeg husker det ellers som en stærk sort 

hans pande lignede sig selv, men havde fået nye fordybninger i huden

jeg blev ret overrasket 

græd lidt da vi skulle sige farvel

jeg husker at han ikke skrev godnat

man kan tage ringe på tæerne og pynte sig fint

nogle mennesker synes ikke om ringe eller om tæer

det rager mig ikke rigtig så meget

en dag skal vi ikke være her længere

lige nu er vi unge og skal bare tælle alle de smukkeste ting vi kan få øje på

lad os være til

når vi mødes på skyerne kommer jeg nok til at grine en smule

kan ikke engang begribe hvor underligt det er at være nogen, at være til

det er et vidunderligt liv

"du er bange for verden når nogen har brug for dig"

det er der nok meget sandhed i