maskineværk

tydelige ar i min rene skygge

vand løber ud af den ellers indtørrede tårekanal

vores eget lille land her på den anden side af danmark

den anden side af hvor jeg kommer fra

jeg vidste ikke at jeg var et spejl

det er spændende at tænke på hvordan verden ser ud om lidt

jeg tager tilbage til der hvor jeg kommer fra

fordi at det her lille land er blevet iscenesat

i nøddeskallens hule forener jeg mig med træets rødder

krammer min mor og græder lidt af glæde, indtil at jeg tager mig sammen

han er ikke engang hjemme

det var vidst noget med at han skulle overholde en gammel aftale

jeg går ellers og savner ham sådan

jeg husker tydeligt sidste gang at jeg så ham, efter vi ikke havde set hinanden i et stykke tid

måske en måneds tid

jeg opdagede at hans hår havde forvandlet sig til grå

jeg husker det ellers som en stærk sort 

hans pande lignede sig selv, men havde fået nye fordybninger i huden

jeg blev ret overrasket 

græd lidt da vi skulle sige farvel

jeg husker at han ikke skrev godnat

man kan tage ringe på tæerne og pynte sig fint

nogle mennesker synes ikke om ringe eller om tæer

det rager mig ikke rigtig så meget

en dag skal vi ikke være her længere

lige nu er vi unge og skal bare tælle alle de smukkeste ting vi kan få øje på

lad os være til

når vi mødes på skyerne kommer jeg nok til at grine en smule

kan ikke engang begribe hvor underligt det er at være nogen, at være til

det er et vidunderligt liv

"du er bange for verden når nogen har brug for dig"

det er der nok meget sandhed i

Nem at holde oppe, holde om og holde af

Det Anna, Iben og jeg kom op med til den fællesskriveøvelse vi havde i skriv. Har finskrevet den lidt. 

AAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAARRRRRRRRRGGGGGGGGGGGHHHHHHH
Argh fuck alt er love siger du i skam, og jeg brækker mig ud i toiletkummens hvide porcelæn, du siger det nok skal gå. Jeg håber inderligt på det, altså at alting er kærlighed, men tror først på det, den dag at du vil elske mig, sådan ægte. Eller i hvert fald holde om mig. Du er alrid så fucking posetiv, siger altid de rigtige ting, taler lidt som en lille fe der har lyserød lipgloss med jordbærsmag på.

Dit hår dufter altid af havtorn, du er så fandens irriterende, når du kigger på mig på den der virkelig charmerende måde, hvor mit sved render ud af hver en porer, ved blot en snert af dit blik.

Dine brede arme holder stramt om min huds blege overflade, og det gør det svært at få luft, men jeg kan godt lidt lide det, men jeg ved ikke helt hvorfor. Det er nok fordi, at du allerhelst ville holde om mig, netop i det moment.

Dengang var det ikke så kompliceret, men det er jo også løgn, alt er jo altid kompliceret lige meget hvornår det er.

Der er noget ret cute over dig, selvom at de lyserøde sløjfer og det tykke lag af pudder på dine kinder giver mig kvalme. Det er lige nok til at jeg får lyst til at kaste op endnu en gang, og så jeg tænker, at det måske er mig, der er noget galt med, men hvis det er dig, som giver mig kvalme, så er det måske dig, der er noget galt med. Måske forstår jeg dig bare ikke. Måske er det det der gør dig interessant, fascinerende, det at jeg ikke helt har regnet dig ud. Jeg synes de fleste mennesker er kedelige, fordi de ikke minder om dig

Du cyklede altid hen til mig om onsdagen, ringede på min dørklokke og sagde at jeg skulle komme udenfor. Det var et slags ritual vi havde kørende, intet var aftalt, men klokkeklart at vi ikke skulle lave andre aftaler om onsdagen. Det er onsdag.

Hvad laver du lige nu?

Det tænker jeg på, mens jeg sidder på mit kridhvide køkkens klamme fliser. Vinduet er åbent, så jeg kan mærke sommerens kolde brise give liv til mine døde planter. Sidst de var i live, var sidst du var her, men på en eller anden måde har jeg vænnet mig til deres døde look. Det giver mig lidt kuldegysninger.

Jeg havde aftalt med mig selv, at jeg ville kigge på dig på den helt bestemte måde, som kun du og jeg kender til. Sådan usagt kender til. Der hvor jeg vil have, at du spørger mig om der er noget galt, hvortil jeg vil svare nej, strirrende ned i jorden, hvorefter du vil komme hen og kramme mig bagfra. Men du spurgte aldrig. Derfor døde mine planter. Jeg havde lyst til bare at græde, fordi jeg vidste, at der er noget, som har ændret sig i vores relationship. “Ikke alting er kærlighed”, fortalte jeg mig selv. Jeg ved godt, at det er en slags coping mekanisme, som kun har noget med mig at gøre. Jeg skubber dig længere og længere væk, med min egen usikkerhed.

Udenfor mit vindue lander der en hvid due, en fredsdue. Den minder mig om den perle fredsdue, som jeg købte på et loppemarked i Blågårdsgade, den sommerdag du fortalte mig, at du ikke tændte på mig længere. Nu hænger den over min seng, og jeg kigger på den, når andre tænder på mig i min seng.

Jeg bilder mig selv ind, at det må være et tegn, at den hvide due kommer netop på dette tidspunkt.

Nogle gange når jeg er alene, har jeg sådan lyst til at opsøge dig. Hvis jeg er alene for lang tid ad gangen rammer det mig som et lyn, og jeg kan ikke komme af sted hurtigt nok. Jeg savner dig, men så når vi endelig er sammen, kan jeg ikke komme hurtigt nok væk fra dig. Jeg forstår ikke hvad der sker med mig. Jeg er en bombe af mixed signals.

Jeg kigger ud ad køkkenvinduet. Træernes blade rasler i sommerbrisen, og solen rammer mig i ansigtet. Det er dejligt. Varmen spreder sig til resten af min krop.

Juli. Hvad blev der af juni? Og maj? Sommeren er fløjet forbi, helt uden at jeg har lagt mærke til det. Jeg er ellers typen der insisterer på at få hvert sekund ud af sommeren, men i år har jeg ikke været ved stranden hver dag, og når jeg ligger i solen og lytter til træerne er det eneste jeg kan høre din stemme, som spørger mig, hvad det egentlig er, jeg vil, og hvorfor jeg ikke har svaret på dine beskeder.

Der kan ikke findes ro her.

I midsommerens skarpe solstråler.

Duften af cigaretrøg og bålrøg gør det trygt at sidde lige her. Nostalgiske barndoms silhuetter og tanker om sommeren med dig gør det hele endnu mere tåget. Verdenen er anderledes i dag. Mens alle andres verden er nøjagtig den samme som i går.

Det er enormt ubehageligt.

Tager et dyp i havet alene, for at skylle dig væk. I vandet er man vægtløs og som et lille barn igen. Nøgen og uskyldig. Nem at holde oppe, at holde om og holde af.

Love Looks Bleak

23.34 

Så nu blev jeg færdig med “Love Looks Bleak” af Ulrikke Bak! Startede på den i dag. Er sku stolt af at jeg fik den læst. Det var altså også ret ret heldigt for skal allerede ha læst den til i morgen, da det var noget Lars sagde til skriv, så må man jo adlyde for at være en god elev.

Vil nok give bogen 3.5 ud af 5 stjerner!

Er vild med hendes danlish sprog, hvordan at hun insistere på at fortælle hendes enormt spændende histore, på en distanceret måde. Som om at der hele tiden er en distance mellem hende og læseren, selvom hun deler ud af noget meget personligt og traumatisk. Det kommer til udtryk i hendes ironi, og hvordan at hun er sådan "hvis du ikke tror på mig, så lad vær" agtig i hendes attitude. Jeg synes det er sjovt at hun har valgt at skrive på engelsk, det skaber også en sjov distance, som faktisk er ret fed. 

Synes at bogen er autentisk for sin/vores tid, i og med at (jeg tror måske) hele bogen er skrevet i én kører. Altså at alting skal gå ret hurtigt, samtidig med at man skal være reflekterende. 

Spoiler incoming:

Er vild med anekdoten om dronen der følger hende rundt i byen. Man kommer selv i trivl (som hende) om hun er paranoid eller om hendes daværende psykopatiske kæreste rent faktisk følger hende rundt. 

i dag

& så savner jeg dem der hjemme i disse dage

(ikke fordi at jeg ikke er glad her)

& savner også dem som jeg kalder for mit hjem

savner hvordan det hele så ud 

med cykelturer i københavn en tilfældig sommeraftenen 

drikke øl på en tilfældig bænk ud til søen for at drøfte musik 

savner at sidde i stuen fyldt med børnetegninger og andres familiemedlemmer og spise tilfældig aftensmad

imens jeg tænker på hvor hyggeligt det ville være hvis mine søskende også sad rundt om bordet

og hvor godt det ville være for dem hvis de også havde sådan her en samtale

vi fulgte hinanden synkront rundt i rummet

som to magneter 

udadskillige

vi vidste ikke engang at det var sådan at vi bar os ad

indtil den dag at din mor pointerede det med en varme i blikket

savner at kravle op i hemsen og falde i søvn klokken fire på en hverdag

& vi ville grine dagen efter og altid snakke om at det sku for useriøst

at falde i søvn klokken fire på en hverdag

og at drikke øl på en hverdag

så stolede på at ville vi lade værre med

så det lod vi værre med

Logging Out vo.2 feat. Boa

Vi har udvidet 'Logging Out'! En form for rotationsprincip, hvis nu er man er flere end to personer. Den ene taler, den anden transkribere, den trejde eller fler tegner. Grunden til dette for at alle er fokuseret på hvem der taler, så man undgår at dem er ikke taler, sidder og forbereder sig på deres tur. Tegningerne er i bunden, de bliver lavet til hinandens tekster. Gæt selv hvilket tegning der passer til.

Peter:

Du tæller bare ned fra 3 leah

Når jeg har drukket meget vand skvulper det nede i min mave

Som søen nogengange gør i vinden

Nogengange er dit kys koldere end vindens 

Når mine fødder træder på småsten bliver jeg glad

Engang kom jeg til at ødelægge et spindelvæv

Så byggede jeg et nyt til ham ud af tandtråd

Nogengange kravler jeg også op i træer

Mest hvis min kat er der oppe

Jeg slukker lige lyset

For at spare på strømmen

I guess

Lana del Rey har ikke slået en vejrmølle siden hun var syv år

Jeg slog en igår

Altså en vejrmølle

Hvor er det alle er på vej hen

Jeg tror det er brugsen

Nemofisken glimter i solskæret 

Jeg slår smut

Didn’t break word record today 

Sorry guys

Jeg tror engang jeg har hørt om en dude der smuttede en sten fra svendborg til tåsinge

Den sten er udstillet på nationalmusset nu

Under kategorien geologiske fund

Når jeg spiller risk bliver jeg overbevist om at jeg godt kan styre et helt land

Miav

Dine tænder er små som en kats 

Du må gerne bide mig lidt for sjov 

Jeg tænker tit over hvor mange babyer der skulle til for at overmande mig

Eller måske ikke babyer men tre årige

Måske hundrede

Så sagde en anden jeg ikke kan huske hvem var: ti

Skyerne står stille

Ligesom træerne gør når vinden står stille 

Jeg kan også godt forstå at det må være hårdt at blæse hel tiden

At være i bevægelse på en måde

Skyerne ligner lidt bobler

Candyfloss med vaniljesmag hvis man kan få det

Man må aldrig rører ved en rede for så kommer mor ik tilbage 

Men mor kommer altid tilbage

Påskeliljerne er begyndt at visne og det er ikke engang påske endnu

Når det bliver påske har jeg tænkt mig at gemme hundrede æg og sige så er vi igang 

Og så selv være med

For det kunne være lidt grineren 

Jeg har aldrig set en skygge danse

Jeg har aldrig set en orkan

Jeg har aldrig set en spætte 

Jeg har aldrig set et rødt murstenshus 

Jeg har aldrig set solopgang og solnedgang på samme dag

Mine sæbebobler flyver højere end heliumsballoner 

Leah: 

Jeg vil gerne sidde på en candyfloss sky der smager af vanilje

Og bare sådan tage en bid nogle gange når man bliver sliksulten

Og nu nævner jeg slik igen og jeg tror bare jeg er lidt sliksulten nej … sliktrængen

Ej hvad fuck skal jeg sige

Jeg laver nervous laugh fordi jeg bliver

Nervous? Nervous lowkey’

Jeg er ikke engang nervøs så jeg forstår ikke hvorfor jeg 

Tænk at være så sjov som veronica’s cool

Jeg griner hver gang jeg ser hendes reels

Det passer bare til mig

Ligesom 2016 eraen

Og alle er ligesom samlet om at dabbe og lave pen pineapple apple pen mannequin challenge

Gad vide det var sådan personerne havde det i gustav Klimts malerier om det var sådan de havde det

Ligesom i 2016

Mine sko siger rawr!

Vi sang forårsdag i dag til sang

Og jeg elsker den sang

Anne linnet var åbenbart kun 17 år da hun skrev den

Og jeg synes det var totalt amazing

Og der var en der græd da vi sang den 

Og det kan jeg godt forstå jeg havde jeg også lyst til at græde 

Men måske tåre af glæde

Og jeg græder kun til film og serier lige pludselig her

For tiden

Boa:

Okay vi begynder, jeg kan se folk gennem vinduer, gå forbi udenfor, folk jeg kender, det kan være det være de kommer herind om lidt, jeg ser en plante og en sten, jeg tænker vi er i junglen, men vi er bare i et værelse i danmark, eller et rum hellere, øhmm, jeg tror jeg har mistet den, på at tænkt hvis alle bygninger var som personer, altså firkantet og store, de fylder meget og er tunge, måske ikke som personer, men når jeg kigger på taget som har sådan et overhæng for jeg virkelig lyst til at se en person i det, og jeg kender de her personer selvom jeg ikke rigtigt har snakket med dem, hvorfor har jeg fluesmækkkeren når der ikker fluer, hvornår mon der kommer fluer, nogen gange om sommeren tænker jeg på hvor mange fluer der er, kan vi spille bordfoldbold her, vi flytter rum, skriv det ned, tænk på hvor mange fluer der er om sommeren, og hvordan de fylder i ens liv, men så igen fylder de måske ikke så meget, jeg ser en død fugl, jeg ser endnu en med et fredstegn på, carti har lige droppet nyt album, igen?, 2026 music, jeg håber jeg bliver flest iaften, jeg håber jomfru kommer ned til mig, som en engel, for det bedre når man kan sådan mærke det i virkeligheden, jeg ved ikke om det er fake deep, øhh, jeg ved ikke hvad jeg skal sige, jeg kan høre skrift, jeg hører mine egne fordspor, vi er aldrig done, done, 

Logging out

Peter og jeg opfandt et ritual, vi kalder "logging out", der er særdeles effektivt, hvis inspirationen ikke flyder gennem dig for tiden. Det handler om at tage sig selv ud af skriften, ved at transskribere hinanden, mens man blot prabler og griner. Måden det foregår på er; at den ene står op og taler, mens den anden sidder i en sofa og skriver ordret ned hvad der bliver sagt, så skifter man og gentager. Her er vores første resultat, af forhåbentligt mange.

Peter:
jeg sprøjter appelsinstøv i dine øjne for lols skyld

så langt er du med

nogle gange kommer jeg til at bytte om på min højre og venstre sok

& så bytter jeg dem ikke tilbage igen

andre gange kommer jeg til at bytte rundt på mine følelser

så bytter jeg dem tilbage igen

stressen fra mariokart i går sidder stadig i min krop

ligesom alt muligt andet også sidder i min krop

mine organer og andre ting

& måden vi var sammen på

vi spillede hangman

du fandt på et svært ord, som jeg ikke kan huske nok fordi det var svært

skal vi lave en shared playlist

så vi kan lære hinanden lidt bedre at kende

jeg dømmer dig hvis du hører dårlig musik

ligesom jeg dømmer din bland selv slik smag

& hvorfor har man altid nogen stykker slik tilbage i posen som man ikke kan lide, selvom man selv har blandet det

#thatstheconceptoflife

jeg folder mit tæppe 2 gange for ikke at kunne mærke jordens kulde

det føles off at jeg har taget min dyne med herud, men nu er den her

ligesom alt muligt andet også bare sådan lige pludselig er her

en gang i mellem vil jeg godt være et mosefund

en gang imellem overvejer jeg at gå hen til gravhøjen i rantzausminde, der hvor jeg bor 

med metaldetektor, for der skulle vist være en rig mand begravet der

& det skulle vist også være danmarks første rundkørsel

& lige pludselig var jeg der også bare

& jeg findes

& du findes

& inger christensen findes

måske, jeg ved ikke om hun er død. er hun det??? 

(søger på google)

& inger christensen findes ikke længere

men poesien findes stadig

& leah findes stadig

& svampene på de træer er en form for symbiose måske

lige som alt muligt vel også er en form for symbiose

fugleunger og reder

dufter du af heartbreak eller vaskemiddel?

Leah:
hvad skal jeg sige

jeg er unmotivated

sød udenpå 

sød indeni

måske er jeg et stykke slik i din blandselvslikpose

som du vil undlade at spise

før til sidst

fordi man gemmer jo det bedste til sidst

I guess

jeg er et bolsje du kan åbne

& indeni står mit telefonnummer

men jeg svarer ikke

fordi jeg hader at snakke i telefon

er du klar til det næste? 

som min søde bolsjestemme siger i telefonsvareren kan du altid ligge en besked

jeg svarer når jeg får tid

& så skal jeg nok give dig et helhjertet, originalt og et nærværende svar

måske 10 sætninger

& du bliver så ellevild med det svar jeg giver dig

at du kommer til disko fest i fuglsang med peter og jeg

vi skal have bind får øjnene alle tre 

& bare sådan danse lidt, fordi brat season var for kort og vi lever i en verden fuld af elendighed.

regn

det dufter af regn

det er første gang i ugevis at det har regnet

du kigger på mig med sådan nogen øjne hvor jeg ikke ved om du skal til at grine eller græde

du ser altid så sød ud gennem dine øjne

jeg er vild med den måde dine øjne ser i mine 

og hvordan at du nogengange berører mig 

med tanker

med ord

med hænder

med sanser

med mixed signals 

med musik

med intense blikke 

men summen holder det hele igen

summen fra fortiden

den som du gemmer i blindskrift

den som du holder mig i 

i en hvis armlængde 

aldrig helt inde 

og jeg formår altid at skrive om øjne

måske er det fordi at de er dørene til sjælen

& jeg er ret vild med sjælen

idéen om sjælen

& soulmates

jeg har mødt min soulmate

hun hedder lotte

man kan give hende alle mulige sjove kælenavne

potte, rotte, snotte, grotte, flotte, måtte, godte, hotte

det er altid en udfordring at skulle finde på nogen kælenavne hun ikke har hørt før

jeg glæder mig til den dag jeg kan overraske hende med et nyt kælenavn

skriv gerne i kommentarfeltet hvad det nye kælenavn kan være

tak 

xxx

Oversættelse af Riot Days, fængelsesdagbog af Maria Alyokhina (Pussy Riot)

Vi fik til opgave i skriv at oversætte en selvfunden tekst fra et andet sprog til dansk. Jeg valgte naturligvis engelsk. Nogen har valgt latin, russisk, tysk, islandsk, svensk. Jeg kører den safe med engelsk. Mest af alt fordi at jeg har 'Riot Days' liggende, som jeg synes er en relevant og ikke mindst høj aktuel bog om hvordan det var at være i et russisk fængsel som aktiv politisk aktivist, som kæmper mod Putinisme i det mørke Rusland, i punk-feminist gruppen Pussy Riot. 

(oversættelsen kommer løbende, er stadig igang, oversætter mest starten af bogen for at ramme essencen)

OPRØRETS DAGE

Maria Alyokhina 

______________________________

Hverken Fisk eller Fjerkræ 

(‘Hverken fisse, eller Den Røde Hær’)

- Gammel Russisk talemåde 

0. Prolog
Vi fik ideen til at lave en film om revolutionen. En virkelig film som vil blive vist i alle biografer. At filme en frossen kylling, der bliver skubbet op i en fisse var fint, men det var ikke for et stort publikum. Kunst for det store publikum bliver lavet i Hollywood. Revolution kræver en stor skærm.

Vi besøgte i hvert fald tyve studier i løbet af én uge: Identiske kontorer, tandpastasmil. At få aftaler var nemt for os - vi var stjerner i alle aviserne. 

‘Vi vil gerne lave en film omkring revolution.’

‘Hvilken revolution skal det så være?’

‘Den Russiske Revolution.'

‘Hvad mener du? 1917-revolutionen?’

‘Nej! Den der er i gang lige nu.’

‘Men der er ingen revolution lige nu.’

Nåh, virkelig?

Perfekte tænder. Solbrune kroppe. Morgenløb i sneakers.


‘Vi køber jeres historie, hvis I sælger den.’

‘Men hvad med revolutionen?’


1. Min Første Handel
Sommeren var ovre. Mørket faldt tidligt. Putin havde annonceret, at han ville stille op til en tredje præsidentperiode.

Den magiske vinter 2011. Sne revolutionen. Hvad vil de skrive om i historiebøgerne? Vil de overhovedet nævne det? Hvad vil der ske med det - vil det blive begyndelsen på en større revolution der ligger forude? Vi var styret af troen på forandring - en naiv og barnlig tro, der kan blive vækket så pludseligt i voksne, at det som regel bliver akkompagneret med følelser af skam og behovet for at forsvare sig selv. Vi tog ud på gaderne. Vi skrev og, bogstav for bogstav, blev vi en revolutionær stemme. Vi havde hvide bånd på.

4°, 8 km/t, 88%

De indsatte hænger bannere ud skrevet med tusser. Tusser er forbudt i fængslet. De hænger det op udenfor hegnet, strækker deres hænder ud gennem hullerne. Der står: ‘Dommer Moskalenko - brænd i HELVEDE’.

Dommeren brændte ikke i helvede. Hun lever i det. Hun arbejder for den russiske domstol. Begyndelserne på revolutionens første omfattende gadeprotester var ved at komme i gang. En massiv gadeprotest, lige ved Moskva Kreml-muren. 

Oprørets politi var i position. Vi gik ind på revolutionspladsen, 10 december 2011. 

For friheden - din og min
Man havde aldrig set en lignende protest i det sovjetiske Rusland. Myndighederne svarede med fængselsstraf og tvunget psykiatrisk behandling. I 1990'erne blev Alexander Brener, en kunstner, fængslet for at tegne et dollartegn på et maleri af Kazimir Malevich, han hoppede rundt i Lobnoye Mesto i hans underbukser og boksehandsker. Han råbte af Kremlen ‘Kom ud, Yeltsin!’

Brener blev kaldt en ‘hooligan’ i nyhederne. I 2000, trådte Yeltsin tilbage og gjorde Putin til præsident. Putin sagde, ‘Vi har brug for stabilitet.’ Stabilitet var hvad, han kaldte sig selv.

Lær hvordan man bygger det

(uddrag af protestsang- rammer essensen)

Træt af kulturen for mandligt hysteri

Ledernes vilde kult fortærer din hjerne

Ortodoks religion af en hård pik

Patienter bliver tilbudt behandling af konformitet


Regimet bevæger sig i retning af at censurere drømme

Det er snart tid til en modstridende konfrontation

En pakke af kællinger fra det sexististiske regime

Bed om tilgivelse fra feministernes venner

Oprør i Rusland - Protestens karisma!

Oprør i Rusland - Putin har tisset i bukserne!

Oprør i Rusland - Vi eksistere!

Oprør i Rusland - oprør, oprør!


Plakaten brød ikke i brand
Politiet fik os efter vores ulovlige indtrængen. Vi fortalte dem, at vi var teaterelever. Vi sagde, at vi var ved at sætte et stykke op og havde besluttet os for at øve ved Lobnoye Mesto. Vi gav dem falske navne. Eller, de var faktisk rigtige navne, bare ikke vores egne; vi havde taget dem fra registret over færdselsforbrydere, fandt folk som matchede vores aldre og brugte dem som vores egne. Falske navne. Tjek. Det virkede for alle. På nær mig.

“Ved du at du har en enestående straffeattest?”

“Hvad?”
“Hvad er dit navn igen?”
“Masha” Jeg blev nødt til at være ærlig. Det var sådan, at politiet fik en kopi af mit pas. Med min rigtige adresse.


2. Pussy Riot Kirke
Jomfru Maria, bortvis Putin
(uddrag af protestsang- rammer essensen)

Patriark Gundiai tror på Putin

Det vil være bedre at tro på Gud, dit dumme svin!
Jomfruens bælte vil ikke afskrække demonstrationerne.

Jomfru Maria er med os til protesterne.

Jomfru Maria, Guds moder, bortvis Putin, bortvis Putin, bortvis Putin!

Vær feminist!

Vær feminist!


40 sekunder
Vi kravler op ad trapperne mod alteret, sætter vores rygsække ved de hellige porte. De symboliserer porten til himlen. Kvinder er kun tilladt at stå ved den grønne gangbro foran portene - ved soleasen - hvis de er rengøringskoner. Eller brude. I Rusland, er der ingen kvindelige præster. I Rusland, er der Pussy Riot.

Vi smed vores tøj. Det yderste lag.

Vi tog vores balaclava på.

Jeg kan huske: Jeg åbnede min mund for at synge, og alt omkring mig - hele kirken - synes at fryse. Det var bomstille. Lyden døde væk. Der er kun ekkoet fra vores ukoordinerede skrig og skrål. For mange øjne på disse ikoner.


Tiden stod stille
To mænd tog mine hænder og tog mig til udgangen. Balaclavaen sidder sidelæns og begrænser min vejrtrækning. Det er uklart, hvem der fører hvem. Kirken er stadig frosset til, indtil en lille figur bevæger sig, en gammel kvinde. Hun skriger, "Piger! Piger! Hvad laver I? I sabotere jer selv!”

Vi blev ved med at gå og jeg tænkte, hvad er det jeg sabotere for mig selv?

De tog os til udgangen og lod os gå.


3. Operation ‘Flygt’
Et angreb ved daggry? Jeg klager ikke
Næste dag hentede jeg Phillip fra børnehave, og vi drøftede aftensmad. Philip ville først have is, og jeg protesterede. Vi begyndte at skændes, idet vi gik ind i elevatoren. Da elevatorens døre åbnede, så jeg to mænd i læderjakker, der stod på trapperne, lige foran vores dør.


“Du bliver nødt til at komme med os”

“Hvem er I?”

“Politiet” De tog deres politiskilte op i mit ansigt.

“Hvad er der sket?”
"I går var der nogle kvinder, som dansede i kirken”