Imogen Heap synger til os ud af Lottes højtaler og bib bub lydende glimter i min hjerne. 🧠 Hun skal rejse til Philippinerne om 2 dage og skal være væk i 2 måneder. Jeg holder af at være i hendes selvskab. Det har jeg gjort siden første gang jeg mødte hende. Jeg holder at at sidde i toget tidligt om morgenen og dufte den frisk bryggede kaffe komme snigende gennem kupéen med vinden ude fra som er begyndt at være køligere. Jeg holder af at sidde og snakke med min fremmede siddemakker i toget. Vi skylder ikke hinanden noget ud over et lille hej. Man kan måske snakke om hvor man mon er på vej hen så tidligt om morgenen og så er der også rum til at man man kan tie stille igen uden det er akavet. Helt vildt befriende.
Jeg holder altid af at kigge ud over Storebælt når man krydser Fyn og Sjælland. Det er så rørende og jeg får den samme længselsfulde følelse indeni HVER gang jeg er på broen. Jeg får altid lyst til at kigge ud på alle dem som også kan se ud over havet og få en god øjenkontakt. De fleste er enten for sky til at holde øjenkontakten eller sidder og har øjenkontakt med deres sorte skærme. Jeg kan lide tanken om at alle dem jeg kender kan se ud over det samme hav som jeg lige nu. At de langstrakte blå vidder på en måde samler os alle trods at vi er så langt væk fra hinanden. Fysisk men også psykisk. Den anden dag sagde min far at Danmark på en måde bare er én stor by. Når man bor på Fyn er alle ens venner nærmest kun en 2 timers køretur væk. Jeg tror han sagde det fordi at han ved at jeg går og savner dem alle. Det sjovt med savn. Det er sådan en smuk ting men så sårbart. Alligevel når jeg skal se folk jeg savner bliver jeg meget selvbevidst. Nu tænker jeg fx på folk -som ikke var mine tætteste venner på højskolen- jeg skulle ses med nogen her i går inde i København, og jeg glædede mig så meget og det var også hyggeligt. Man bliver bare konfronteret med sig selv og sine tanker, hvordan man bliver set og hvordan at man har vidt forskellige liv nu. Hvordan at man udfylder sine dage forskelligt og alligevel med samme tvivl og usikkerheder.
Jeg har bare lyst til at være alene hele tiden, men hver gang jeg er alene føler jeg mig så ensom. #letstalkaboutit #noshame . Er altid så meget oppe i mit hoved. Har lyst til at skærer mig selv ud af alle sociale sammenhænge. Har ikke lyst til smalltalk. Vil bare finde ind til hvad det er der gør mig ensom, som der synes at være en grundfølelse. Min mor sagde engang noget i stil med(noget jeg herefter har fortolket på, som lyder noget i dur af:) at man ikke kan flygte fra sig selv, ved at flytte sig selv. At flytte hvor man bor fx eller ved at rejse. Man kan klart lærer fra det og have fantastisk gode oplevelser og røverhistorier at fortælle. Men ens sind og tanker, fx ensomheden vil stadig følge en. Man vil kunne lægge låg på den og nogen gange samle den om når det ramler. Men ensomheden vil altid være der. Jeg tror det først er nu her at jeg virkelig forstår det. Sådan er det jo med så meget i livet, folk kan fortælle en ting og give en gode råd og vejledning, men man forstår det først når man har mærket det på eget sind og krop.
Vil gerne have et spænende projekt at give mig til at lave, det kan jeg da i det mindste, men har bare ingen ideer og jeg føler mig så bagud. Bor i Odense, det er fint nok, ved jeg har brug for at være tæt på min familie når det er vinter. Det føles bare som sådan et stort nederlag at skulle bo hjemme når man flyttede ud for første gang som 18 årig. Som om at jeg ikke kunne holde til det, men jeg nød det faktisk helt vildt. Friheden, freden, at indrette sig som man vil, at savne, spontane besøg, at lave aftensmad med venner, fester hjemme ved ens selv, at se ens familie når det er hyggeligt. København ville ikke have mig(endnu) og heller ikke Århus. Overskuddet til at skulle fortælle folk om mit liv lige nu er bare lig med nul. Så uinteressant, og jeg bliver så træt af at skulle være interessant, for seriøst ingen giver en fuck. Vil bare gerne ramme en frekvens hvor vi bare kan snakke om andre ting end alle de ting man alligevel glemmer eller er ligeglade med.
Jeg bliver så rørt af at se gode film, jeg eeeeelsker film. Elsker elsker elsker film. Har lige set Bohemian Rapsody for 78ne gang, da Lotte aldrig havde set den før. Det er sjovt hvor mange facts jeg har tillært mig og hvor detaljeret og følende man kan se en film. Jeg elsker at vise gode film til folk og se dem blive rørte, og snakke om hvad man lige har set sammen når filmen er slut. Da jeg var lille drømte jeg om at blive filmanmelder, ved ikke hvilken uddannelse man skal tage for det? Journalistik? Vil gerne på den frie lærerskole om 3 år. Der vil jeg være 23 og alligevel nok en af de mindste på skolen. Det føles lidt som om at jeg har lavet et --glitch in the matrix-- med min alder. Som om jeg har stjålet lidt tid fra tiden og har mere tid at løbe på end andre. Skal ihvertfald ikke stresse. Se denne tilstand som værende midlertidig. Skal jeg lige finde på en masse gode ting at gøre i mellemtiden. Wooow wow wow jeg skrev meget tid der. XXX
Har sat mit pandehår til siden #pandereveal folk synes det ser sødt ud sådan her
Skal se Agnes i morgen og det glæder jeg mig SÅ meget til!
Er ikke glad ved at tage selfies men her kan jeg ses uden pandehår for første gang i 4 år
