søndag den 31. august 2025
mandag den 25. august 2025
Hyperpop *>* baglaens % ensomhedstanker
Imogen Heap synger til os ud af Lottes højtaler og bib bub lydende glimter i min hjerne. 🧠 Hun skal rejse til Philippinerne om 2 dage og skal være væk i 2 måneder. Jeg holder af at være i hendes selvskab. Det har jeg gjort siden første gang jeg mødte hende. Jeg holder at at sidde i toget tidligt om morgenen og dufte den frisk bryggede kaffe komme snigende gennem kupéen med vinden ude fra som er begyndt at være køligere. Jeg holder af at sidde og snakke med min fremmede siddemakker i toget. Vi skylder ikke hinanden noget ud over et lille hej. Man kan måske snakke om hvor man mon er på vej hen så tidligt om morgenen og så er der også rum til at man man kan tie stille igen uden det er akavet. Helt vildt befriende.
Jeg holder altid af at kigge ud over Storebælt når man krydser Fyn og Sjælland. Det er så rørende og jeg får den samme længselsfulde følelse indeni HVER gang jeg er på broen. Jeg får altid lyst til at kigge ud på alle dem som også kan se ud over havet og få en god øjenkontakt. De fleste er enten for sky til at holde øjenkontakten eller sidder og har øjenkontakt med deres sorte skærme. Jeg kan lide tanken om at alle dem jeg kender kan se ud over det samme hav som jeg lige nu. At de langstrakte blå vidder på en måde samler os alle trods at vi er så langt væk fra hinanden. Fysisk men også psykisk. Den anden dag sagde min far at Danmark på en måde bare er én stor by. Når man bor på Fyn er alle ens venner nærmest kun en 2 timers køretur væk. Jeg tror han sagde det fordi at han ved at jeg går og savner dem alle. Det sjovt med savn. Det er sådan en smuk ting men så sårbart. Alligevel når jeg skal se folk jeg savner bliver jeg meget selvbevidst. Nu tænker jeg fx på folk -som ikke var mine tætteste venner på højskolen- jeg skulle ses med nogen her i går inde i København, og jeg glædede mig så meget og det var også hyggeligt. Man bliver bare konfronteret med sig selv og sine tanker, hvordan man bliver set og hvordan at man har vidt forskellige liv nu. Hvordan at man udfylder sine dage forskelligt og alligevel med samme tvivl og usikkerheder.
Jeg har bare lyst til at være alene hele tiden, men hver gang jeg er alene føler jeg mig så ensom. #letstalkaboutit #noshame . Er altid så meget oppe i mit hoved. Har lyst til at skærer mig selv ud af alle sociale sammenhænge. Har ikke lyst til smalltalk. Vil bare finde ind til hvad det er der gør mig ensom, som der synes at være en grundfølelse. Min mor sagde engang noget i stil med(noget jeg herefter har fortolket på, som lyder noget i dur af:) at man ikke kan flygte fra sig selv, ved at flytte sig selv. At flytte hvor man bor fx eller ved at rejse. Man kan klart lærer fra det og have fantastisk gode oplevelser og røverhistorier at fortælle. Men ens sind og tanker, fx ensomheden vil stadig følge en. Man vil kunne lægge låg på den og nogen gange samle den om når det ramler. Men ensomheden vil altid være der. Jeg tror det først er nu her at jeg virkelig forstår det. Sådan er det jo med så meget i livet, folk kan fortælle en ting og give en gode råd og vejledning, men man forstår det først når man har mærket det på eget sind og krop.
Vil gerne have et spænende projekt at give mig til at lave, det kan jeg da i det mindste, men har bare ingen ideer og jeg føler mig så bagud. Bor i Odense, det er fint nok, ved jeg har brug for at være tæt på min familie når det er vinter. Det føles bare som sådan et stort nederlag at skulle bo hjemme når man flyttede ud for første gang som 18 årig. Som om at jeg ikke kunne holde til det, men jeg nød det faktisk helt vildt. Friheden, freden, at indrette sig som man vil, at savne, spontane besøg, at lave aftensmad med venner, fester hjemme ved ens selv, at se ens familie når det er hyggeligt. København ville ikke have mig(endnu) og heller ikke Århus. Overskuddet til at skulle fortælle folk om mit liv lige nu er bare lig med nul. Så uinteressant, og jeg bliver så træt af at skulle være interessant, for seriøst ingen giver en fuck. Vil bare gerne ramme en frekvens hvor vi bare kan snakke om andre ting end alle de ting man alligevel glemmer eller er ligeglade med.
Jeg bliver så rørt af at se gode film, jeg eeeeelsker film. Elsker elsker elsker film. Har lige set Bohemian Rapsody for 78ne gang, da Lotte aldrig havde set den før. Det er sjovt hvor mange facts jeg har tillært mig og hvor detaljeret og følende man kan se en film. Jeg elsker at vise gode film til folk og se dem blive rørte, og snakke om hvad man lige har set sammen når filmen er slut. Da jeg var lille drømte jeg om at blive filmanmelder, ved ikke hvilken uddannelse man skal tage for det? Journalistik? Vil gerne på den frie lærerskole om 3 år. Der vil jeg være 23 og alligevel nok en af de mindste på skolen. Det føles lidt som om at jeg har lavet et --glitch in the matrix-- med min alder. Som om jeg har stjålet lidt tid fra tiden og har mere tid at løbe på end andre. Skal ihvertfald ikke stresse. Se denne tilstand som værende midlertidig. Skal jeg lige finde på en masse gode ting at gøre i mellemtiden. Wooow wow wow jeg skrev meget tid der. XXX
Har sat mit pandehår til siden #pandereveal folk synes det ser sødt ud sådan her
Skal se Agnes i morgen og det glæder jeg mig SÅ meget til!
Er ikke glad ved at tage selfies men her kan jeg ses uden pandehår for første gang i 4 år
onsdag den 13. august 2025
13 August
I hans brev beskrev han hvordan deres venskab havde holdt i fire årtier. Tænk sig at være så trofast og stærk i en relation. Jeg tænker meget på relationer for tiden. Glæder mig til at blive en gammel dame der kan fortælle yngre mennesker om hvordan man holder gode relationer i live. Men lige nu ved jeg ingenting. Jeg gør bare mit bedste, men bliver hele tiden konfronteret med livets små pump.
I dag tog jeg er personligheds test inde på Jobindex. Den sagde at jeg var 100% introvert. Har aldrig set mig selv som værende --introvært---, mere sådan ekstrovert/introvært, men det kommer jo virkelig an på hvem man er sammen med. Altså sådan har de fleste det jo nok, det hele er ikke så sort på hvidt, som denne lille personlighedstest på jobindex fik det til at føle som. Jeg føler at hele verden er rimeligt sort på hvidt lige nu og det klæder det ikke. Det klær mig ikke at de verden sådan.
I personlighedstesten kom der et spørgsmål omkring hvordan at man håndterede konflikter: Om man undgik dem eller accepterede at konflikter er en del af at indgå et samarbejde med andre mennesker. Føler bare at det igen var et meget sort hvidt valg, for man kan jo godt acceptere at konflikter er en del af at være sammen med mennesker, men samtid undgå dem.
Følte mig ikke klogere, den sagde at jeg skulle arbejde med mennesker, skrivning, eller kunst. Det vidste jeg godt i forvejen.
Jeg vil bare gerne holde mine venskaber forevigt. Blive bedre til at håndtere konflikter. For jeg er et meget konfliktsky menneske. Suuuuupriseeeee. Nu skal jeg til min mormors fødselsdag.
søndag den 10. august 2025
12.35
Drikker gratis blå slushice fra 7eleven
DSB point
Savner mine venner på Testrup. Tænker på særligt på dem som er tilbage på Testrup og skal skabe endnu et magisk halvt år, i de samme rammer, med de samme fantastiske lærere, men med nye ansigter som er ansigter som går igen. Måske er der endnu en Leah, endnu en Agnes? Sofie eller Mille? Skørt at tænke på! Men fucking fedt for dem ahahaha!
Jeg sidder foran IKEA under Dybbelsbro og venter på Flixbussen til Odense
Jeg har lidt hvemve, men ved jeg kommer til at kede mig fucking meget når først jeg kommer hjem. Har tænkt mig at lave en sang på GarageBand, det har jeg ikke gjort i årevis.
Der var lige en sød ung kvinde som talte engelsk der kom hen til mig og sagde at hun kunne lide min stil. Wow hvor var det sødt. Tænk sig at have så meget kærlighed i sig at man bare deler det så umiddelbart. Jeg vil være sådan. Det er sådan en cool og overskuddsagtigt “her er jeg, giver lidt af mig selv, ved at give et lille kompliment” kinda vibe. Jeg vil også gøre det! Snart!
Det minde mig om da jeg engang var i Berlin og så en flot og sej person på gaden og jeg spurgte hende om jeg måtte tage et billede af hende og hun sagde koldt og uforstående “nej”. Jeg blev ret humbled, men virkelig også en underlig ting at spørge om, selvom det jo egenligt var pakket ind i et kompliment. Jeg skulle bare have sagt at hun så sej ud. Måske det ligger som en lille frygt i mig, men frygten skal overvindes og tværes ud. Jeg skal give et kompliment til en komplet fremmed.
Hører “du kom med alt hvad der var dig” (den sang hunter mig for tiden) wow savner Testrup
<33333
tirsdag den 5. august 2025
Dagbog
Havet trækker sig langsomt tilbage. Horisonten er mørkeblå og skarp. Kommer tættere på. Jeg får denne der rumsterende følelse i maven. Den samme følelse som har været i min mave de sidste 5 år. Den følelse som kommer og går. Bevæger sig frem og tilbage blidt i en flydende bevægelse. Jeg ville ønske at han skrev en af de der lange uopfordrede beskeder med opmuntrende ord og rus om mine begavelser. De beskeder han engang skrev når livet synes at føles uretfærdigt og hans telepatiske evner var på spil. Dem som jeg værdsatte så meget. Jeg er lavet af tungmetaller. Han er blevet mere blød for tiden. Hans blødhed gør at følelsen kommer snigende som tidevand. Det gør ondt. Giver mig kvalme. Det giver mig kvalme at jeg bliver mistroisk over for hans blødhed.
Jeg ville ønske jeg kunne ringe til ham og bare sige det hele som det er. Han ville sige det som det er. Vi ville være lettet. Jeg ville være lettet en smule over jordens overfalde hvorend jeg befandt mig. Jeg ville svæve roligt gennem gaderne som en lille sky og jeg ville nok smile til alle jeg mødte på mig vej. Jeg ville tilbyde alle min hjælp. Give alt af mig selv i jagten for at noget skulle tages fra mig.
Når folk er søde overfor mig uden grund og af renhed får jeg altid lyst til at græde. Når folk lytter af nysgerrighed jager det i mit bryst og jeg får lyst til at græde. Men jeg holder mig tilbage. Som når man ligger på stranden og havet prøver at fange en. Havet tager sig i at holde sig tilbage. Det er i evig fangst.
Jeg læser ‘Et Lille Liv’ for tiden. Har prøvet at læse den 3 gange, men det er først nu at jeg rigtigt er kommet i gang. Jeg gav ham den engang i fødselsdagsgave, men har nu selv taget patent på den. Han er heller ikke den store læser og er derfor ikke nået så langt. Jeg kan se hvilken side han er nået til for mit fødselsdagskort er brugt som sidemarkør. Bogen rører mig så dybt. Den gør nogengange ondt og det er så smukt at nogen kan skrive på den måde. Jeg har aldrig læst en så lang bog i mit liv. Læser normalt bøger på maks 200 sider. Er kun nået til side 178. Wish me luck. Det her lettede et eller andet.
Har endnu ikke fundet et sted at bo. Blev afvist igen i dag på en lejlighed. Drømme lejlighed på Vesterbro, sammen med Carla og Andreas. Udlejeren havde os virkelig rundt om hendes lille finger. Det er noget møg. De piger som afviste mig for min stil osv, skrev at de havde et ledigt værelse alligevel. Men det kan de glemme alt om. Har søgt Workaway. Lotte opfordrede mig til at gøre noget spontant inden jeg begyndte at overtænke det. Jeg gad godt bare at gøre noget skørt og være fri og mærke selvstændigheden blomstre som en lille valmue i mig.
2 gode sange lige nu:
1.En Svær Situation af Mouritz/Hørslev Projektet
2.Cant’t get used to those af Dimlite, efdenim, DJ Koze
Er på Korsika med Lotte, hendes mor Lena, mormor Kamma, søster Ida og søsters kæreste Frederik.
Der er sådan en trang hængende i luften til at give mening. Pludselig er alle bladene væk. Jeg føler mig mere og mere anderledes, for hver...
-
tydelige ar i min rene skygge vand løber ud af den ellers indtørrede tårekanal vores eget lille land her på den anden side af danmark den an...
-
Imogen Heap synger til os ud af Lottes højtaler og bib bub lydende glimter i min hjerne. 🧠 Hun skal rejse til Philippinerne om 2 dage og sk...




