Dagbog

Havet trækker sig langsomt tilbage. Horisonten er mørkeblå og skarp. Kommer tættere på. Jeg får denne der rumsterende følelse i maven. Den samme følelse som har været i min mave de sidste 5 år. Den følelse som kommer og går. Bevæger sig frem og tilbage blidt i en flydende bevægelse. Jeg ville ønske at han skrev en af de der lange uopfordrede beskeder med opmuntrende ord og rus om mine begavelser. De beskeder han engang skrev når livet synes at føles uretfærdigt og hans telepatiske evner var på spil. Dem som jeg værdsatte så meget. Jeg er lavet af tungmetaller. Han er blevet mere blød for tiden. Hans blødhed gør at følelsen kommer snigende som tidevand. Det gør ondt. Giver mig kvalme. Det giver mig kvalme at jeg bliver mistroisk over for hans blødhed. 

Jeg ville ønske jeg kunne ringe til ham og bare sige det hele som det er. Han ville sige det som det er. Vi ville være lettet. Jeg ville være lettet en smule over jordens overfalde hvorend jeg befandt mig. Jeg ville svæve roligt gennem gaderne som en lille sky og jeg ville nok smile til alle jeg mødte på mig vej. Jeg ville tilbyde alle min hjælp. Give alt af mig selv i jagten for at noget skulle tages fra mig. 

Når folk er søde overfor mig uden grund og af renhed får jeg altid lyst til at græde. Når folk lytter af nysgerrighed jager det i mit bryst og jeg får lyst til at græde. Men jeg holder mig tilbage. Som når man ligger på stranden og havet prøver at fange en. Havet tager sig i at holde sig tilbage. Det er i evig fangst. 

Jeg læser ‘Et Lille Liv’ for tiden. Har prøvet at læse den 3 gange, men det er først nu at jeg rigtigt er kommet i gang. Jeg gav ham den engang i fødselsdagsgave, men har nu selv taget patent på den. Han er heller ikke den store læser og er derfor ikke nået så langt. Jeg kan se hvilken side han er nået til for mit fødselsdagskort er brugt som sidemarkør. Bogen rører mig så dybt. Den gør nogengange ondt og det er så smukt at nogen kan skrive på den måde. Jeg har aldrig læst en så lang bog i mit liv. Læser normalt bøger på maks 200 sider. Er kun nået til side 178. Wish me luck. Det her lettede et eller andet. 

Har endnu ikke fundet et sted at bo. Blev afvist igen i dag på en lejlighed. Drømme lejlighed på Vesterbro, sammen med Carla og Andreas. Udlejeren havde os virkelig rundt om hendes lille finger. Det er noget møg. De piger som afviste mig for min stil osv, skrev at de havde et ledigt værelse alligevel. Men det kan de glemme alt om. Har søgt Workaway. Lotte opfordrede mig til at gøre noget spontant inden jeg begyndte at overtænke det. Jeg gad godt bare at gøre noget skørt og være fri og mærke selvstændigheden blomstre som en lille valmue i mig. 

2 gode sange lige nu:

1.En Svær Situation af Mouritz/Hørslev Projektet

2.Cant’t get used to those af Dimlite, efdenim, DJ Koze

Er på Korsika med Lotte, hendes mor Lena, mormor Kamma, søster Ida og søsters kæreste Frederik.