Den anden aften var jeg virkelig ude i en oversharing /// traumadumping - og det føles mærkeligt. Jeg håber bare at det måske var noget som kunne gå ind det ene og ud ad det andet ører. Sommetider slår jeg migselv hjem i skak. Skakmat, siger jeg til mit spejlbillede. Rekflektionen svarer dertil "smil". Jeg fik snakket med mine forventninger, hvilke forventninger man kan tillade sig at have. Mine forventninger sagde at det er okay at forvente noget af andre mennesker. At det er det som der gør en ægte. Det er det sidste jeg kan huske. *ser undrende på mig selv i spejlet. Tror jeg. I dag skal jeg hjem til min far, og skal være sammen med alle mine søskende for første gang i 100 år. Det bliver så godt.
tirsdag den 4. november 2025
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Sorg
Sorg kommer i så mange former. Det kommer i sange som høres ude på terrassen en solrig onsdag aften. Det kommer i drømme hvor vi mødes og de...
-
Imogen Heap synger til os ud af Lottes højtaler og bib bub lydende glimter i min hjerne. 🧠 Hun skal rejse til Philippinerne om 2 dage og sk...
-
Jeg husker den første plade jeg fik. Det var det gule og røde album af Billie Eilish 'Don't Smile at Me'. Jeg fik albummet samme...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar