Jeg har kæmpet i mod siden jeg så dig sidst
Du spiste syrlige vindruer og røg en lyserød cigaret
Du viste mig himlens farver
Lærte mig at lytte til vinden som hviskede mit navn
Nu hører jeg ingenting
Der gemte sig et helt liv inde bag dine øjne
Dine triste øjne
Dine vidunderlige øjne
Jeg kunne lide at se mig selv gennem dine øjne
Du så mig aldrig rigtigt
Gemte vielsesringe et hemmeligt sted i min underlige drøm
Jeg ventede på dig hele dagen til at give mig en undskyldning
Imens jeg lyttede til saxofonen og klaveret
Dine kys som klistrede mine læber sammen
Til sidst kunne jeg ikke åbne dem
Skreg uden lyd
Smilede til det sprak
Smilede til at det gjorde ondt i mine kinder
Sådan går det når man ikke har hjertet med
en lyserød cigaret og kys der klistrer læber sammen
SvarSlet