Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive, og skrive må jeg gøre for det har jeg sat mig for at gøre hyppigt. Så nu vælger jeg at lave blindskrivning som Peter fortalte var en god skriveøvelse. Tak for det Peter.
Han vil gerne blive bedre til at fortælle hans venner at de er gode venner. Så det fortalte han mig og jeg sagde det tilbage.
Jeg har tit tænkt over det med at fortælle ens venner at man er glade for dem. Hvilket egenligt også er noget som jeg har gjordt mig meget i og jeg ser egenligt også mig selv som en person som siger den slags ting. Jeg har i lang tid haft en forestilling om at mit love language er words of affirmation, men filmen knækker bare der hvor det går op for mig at jeg ikke har fortalt det til nogen af mine nye venner endnu her på Testrup og det er nok noget som naturligt kommer med tiden fordi at man naturligt bliver tættere og tættere og dermed bedre venner og med bedre venner siger man alle mulige slags ting fx at man er glade for dem.
Jeg har en grøn og grå/lyserød/grøn stribet sweater på som er Milles. Det er hyggeligt at blive de slags venner som deler tøj. Det har jeg altid elsket, så har man altid sine venner med sig, i en eller anden forstand. Jeg har også Viggas bukser på som hun forærede mig gratis bare fordi at jeg spurgte hende 1 til 0 om jeg måtte få hendes bukser og så sagde hun bare ja. Senere fandt jeg så ud af at de bukser engang har været hendes storesøster Ronjas bukser, som desuden går her på testrup og hun opdagede dem tilfældigt tirsdag i anden uge. Det er sjovt med sådan noget genbrugs tøj, man går rundt med en masse historie. Den top jeg har på har været Carlas, den langærmede Signes og de uldsokker jeg har på har min mormor strikket til mig engang.
I dag var der Darkroom party i prøvesalen, vi lyttede til hele 'In Rainbows' albummet af Radiohead. Fantastisk album. Det var sjovt. Der var så bælgravende mørkt inde i rummet at når jeg åbnede mine øjnen begyndte jeg at kunne se alle mulige mønstre og små slags lys som dansede i samme bevægelser som musikken. Det var vildt syret, for det er kun noget jeg har førhen har prøvet da jeg var lille og skulle sove og jeg pressede mine hænder op til mine øjne fordi at jeg opdagede at man kunne se alle mulige lys og sådan linjer inde bag mørket. Hvilket minder mig og en sætning jeg tænkte på da jeg hørte albummet som jeg gerne ville skrive ud fra men jeg har glemt den præcise sætning. Det var noget i dur af; Jeg tænker på den måde dine øjne så ud i mørket, eller den måde du så på mig i mørket. Det må jeg jo så skrive ud fra, på et tidspunkt. Ideen kom nok ud fra at det var så mørkt, og at det jo er ret umuligt at se en i person i øjnene i mørket.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar