hele mosaik digtet

& himlen var lilla den aften
åbnede sig op
jeg lå i barnets stilling
sov bare lidt
i den jordslåede sofa
i sommerhuset
væk mig hvis hun vågner
hun lå på moderens bare bryst
faldte hurtigt i søvn den nat
tog sine første skridt den nat
sagde sine første ord den nat
i det jeg forsvandt væk

mine smukkeste dele tager de fra mig
drypper det som stearin
& det ender i en farverig substans på jorden
jeg kommer underligt hurtigt overens med denne substans
mine nye tilstand
det bedst at jeg holder mig til denne tilstand
for det er noget du har fortalt mig

& himlen var lilla den aften
åbnede sig op
det buldrede og bragede
ingen regn
det var sankt hans den aften
de udstødte kvinders aften
heksene længes efter opgøret med patriarkatet
at bryde op med fortiden
de mennesker som brændte dem på bålet
hensynsløst
& de mennesker som bare så på
& de mennesker som stadig brænder stofhekse af
blindt
& jeg kan ikke lade være med at tænke på hvis jeg levede i den tid
måske ville de brænde mig på bålet

vi spiste gammeldags isvafler på molen
bare tæer og sand på molen
vi fuldender hinanden
mærker hinanden på afstand
det noget du har fortalt mig
dit maniske blik
jeg sagde ja
rutineret
& du havde guf i hele ansigtet
& du så så cute ud

heksene kom tættere
hviskede mig i ørerne
sæt os fri
hvordan sætter man fortiden fri
hvordan sætter man undertrykkelsen fri
hvordan sætter jeg traumerne fri
jeg er blot en lille fynbo
lad os brænde patriarkatet

mine smukkeste dele tager de fra mig
sætter mig sammen som mosaik
i et vindue vil mine dele skinne i sollyset
vi havde sådan et mosaikvindue i mit barndomshjem
det var lidt ligesom de glasmalerier man ser i kirker
dem med ikoner
mine forældre tog det ned igen
måske det det var for uhyggeligt
måske talte ikonerne til min mor om natten
ligesom heksene er begyndt at tale til mig om natten
det var et gammelt hus

mentalt lever jeg i momenter der ikke længere eksistere
jeg limer de grimmeste af mine dele sammen
finder glasskår
smelter det om til vand
til en å hvor jeg kan drive med
hvis nu jeg går hen og bliver træt af bare sådan at drive med
vil jeg sætte mig i vandkanten
dyppe mine tæer
plukke en mælkebøtte
sætte den i håret
undskylde bierne at jeg tog deres blomst
men nu er den altså min
hvis hun var her ville hun måske selv plukke en lille mælkebøtte
sætte den i håret
sige mælkebøtte
klappe i sine hænder
jeg ville
klappe med
sige
dit første ord
for mig var
mælkebøtte