søndag

tag det med dig når du går 

nætterne er smukkere 

blæser med kulde 

hullerne i himlen ber mig om at komme med

morgenerne er langsommere

lyset ensomt

ruderne dugvåde 

der er noget beroligende ved at vågne op med lyset

tænker på hvor svært det er at række ud til ens venner 

fortælle hvordan fraværet føles viljestyret 

hører kvinder snakke om at menstruere på fuldmåne

det gjorde jeg også

vil gerne være sådan en slags kvinde 

tracke cyklusser 

læse op på hvad det gør 

hvad der kan manifisteres

går glip af den slags 

glemmer den slags

lad os kigge gennem vinduerne 

åbne dem

invitere efteråret ind 

drikke kaffe mens vi læser bøger 

snakke om dagene og hvordan de begynder at adskille os

du kan elske mig på afstand hvis det er det der gør det lettere 

invitere over på mærkedage 

rejse i ugevis uden at give besked 

have uberettigede ideer om mig

tag det med dig når du går

din rejsemakker vil være minder

du kan ligge vågen om natten 

tænke på de mere simple tider

dit gamle tøj i kælderen vil få møl 

ædes op af skadedyr 

tag det med når du går

indtil da vil du ikke længere være i mine tanker 

//

studere ansigtet og dets mekanismer

så menneskeligt 

tænker på hvordan det opfører sig ude for spejlet

hvordan min pande åbenbart bevæger sig når jeg snakker 

har fået fine linjer der hvor ansigtet markere sig i form af udtryk 

rimeligt fint 

har nok haft dem i noget tid

først opdaget nu hvor håret er væk

//

du og jeg

jeg kan se hvor det fører hen

har prøvet det så mange gange før 

skuffelsen så konstant som første gang

kan ikke holde på noget

ikke engang dem