Top 7 plader fra min pladesamling

Jeg husker den første plade jeg fik. Det var det gule og røde album af Billie Eilish 'Don't Smile at Me'. Jeg fik albummet sammen med en lille rød pladeafspiller-kuffert, i konfirmationsgave af min farmor. Jeg husker hendes ansigtsudtryk, da hun gav mig gaven. Hun sagde noget i stil med, "dette er starten på en lykkelig musikrejse". Jeg forstod det ikke dengang. At åbne kufferten og fysisk se hvordan at musikken blev afspillet, var sådan en vild følelse af, "im the coolest ever" og "hvad i alverden laver jeg?". Hvordan fungere det? Det ved jeg stadig ikke, men måske er det også meget fedt ikke at vide al det teoretiske og fakta bag det. Efter at min farmor døde, fik jeg lov til at arve hendes helt geniale og elskede anlæg, som både kan afspille cd, vinyl og har aux stik. Kæmpe opgradering! Nu har jeg givet den røde pladeafspiller-kuffert, videre til min lillebror. Han synes det var meget sjovt til at startede med, men står nu efterhånden lidt og samler støv. Jeg håber at han selv får en gejst over plader, på et tidspunkt ude i fremtiden. 

 

Overtænkning, faglært €??!

Af og til tænker jeg på om jeg har en skytsengel. Studsede over, at det tændte stearinlys der stod tændt her til morges, pludselig var slukket, på halvejen, og jeg ved, at jeg ville kunne huske hvis jeg selv havde slukket det. Der er ingen andre hjemme? Det er et slags ritual for mig, når jeg slukker stearinlys. Putter altid spyt på mine fingre og slukker soden med det. Tænker på om man ville kalde mig for heks i 1500 tallet, hvis man så mig udfører denne handling. Jeg tænker på at holde rent i stedet for at gøre rent. Det sagde min gamle efterskolelærer, hende jeg synes var for firkantet, skarp, "nederen", men hun har vist fået lidt fornuft ind i mig alligevel. Også selvom jeg sjældets gør rent. Jeg tænker på hvor skørt og fantastisk det er at møde fremmede tilfældige mennesker og have ting tilfælles. Ting man troede man kun selv havde og var alene om. Ting som man har ladet definere en, er ting som også definere andre. Jeg tænker på det møde jeg havde med Edda(som jeg har mødt en gang på højskolen og en anden gang kort på Roskilde), fra en lille uges tid siden, hvor jeg troede vi bare skulle snakke i en halv time, men endte ud i at snakke om ting, jeg ikke har snakket om i lang lang tid, og ting hun heller ikke har delt før, og hele korrespondancen endte ud med at varer 3 timer! Jeg tænker på hvordan det møde var for hende? Tænker på hvor hurtigt oktober er gået. Tænker på Hvælving, hvordan jeg synes alle burde hører deres musik. Jeg tænker på hvordan havet ser ud gennem Lottes øjne, om hun tænker på mig når hun er dernede. Om havet på en eller andet måde har en helt anden substans, farve eller betydning for hende. Jeg tænker på hvad hun synes om det corny digt jeg sendte hende i går aftes. Jeg tænker på mennesker jeg kender om natten, der optræder altid mennesker jeg kender om natten. For det meste er det dem jeg også tænker på om dagen. Det giver enormt meget mening. Jeg tænker på at plukke de sidste farvede blomster i vores have. Orange og lilla. At udstille dem på mit værelse, at få lidt liv ind i rummet og duften af efteråret indenfor, inden at alt bliver gråt og brunt udenfor. Jeg tænker på hvordan al denne her tekst, kunne misforståes. Tænker, tænk større. Tænker at jeg afskærmer migselv fra virkeligheden, med min virkeligheds banaliteter. Tænker jeg er for hård ved mig selv. At det er min hjerne. Tænker på hvordan at jeg ses udefra, om jeg ses som en der ikke tænker over den slags. Tænker, det er meget subjektivt. Tænker, fuck det. Tænker er det en underligt form for coping mekanisme, bare at sige "fuck det". Det siger vi og har altid sagt meget i min familie, og tænker det måske ikke er så sundt. Forstår naturligvis tankegangen. Tænker det her kunne godt gå i ring. Jeg tænker at jeg har brug for et kulturchock. Jeg har bare ikke råd til det. 

klokken er 00.05

Mit værelse er helt mørkt. Har endelig fået varme på. Nogengange, hvis radiatoren ikke er tændt, kan man se sin ånde når man puster sin varme luft ud, inde på mit værelse om vinteren. Dårlig isolering, vil fagfolk eller faktasøgende nok sige. Jeg tænker og tænker. Drømmer og drømmer. Lover til højre og venstre, og alligevel, gør jeg hvad jeg føler for i sidste øjeblik, på trods af modtagelsen. Bliver selv træt af det slags menneske. Det slags menneske, som aflyser i sidste øjeblik eller som siger ting man begge ved ikke kommer til at ske. Fx "Ja jeg melder mig til det i morgen" eller "Ja jeg tager nok på Workaway i næste næste uge"(har jeg blandt andet sagt i dag). Når jeg ser det udefra er det pisse irriterende. Men når jeg selv er sådan, er der naturlige årsager til det. Distræthed. Urolighed. Frygt. Undskyldningen(som passer godt i nogen situationer/sammehænge): at vi går ind i mørket. At man fra naturens side, skal gå ind i sig selv, tage sig tid, mærke efter, egenligt bare gå i hi, lige som alle andre dyr. Det samfund det moderne menneske har bygget, passer ikke til menneskets natur. 

Ja, jeg går nok og går lidt i vinterhi indeni. Det giver en ro at tænke at det faktisk er naturensgang. At tænke over at, jeg ved hvordan mit drive er om sommeren kontra det drive jeg opelver nu hvor det er efterår. Jeg er langsommere, bruger mere tid på de små ting; som at spise godt, drikke en kop kaffe, spille lidt guitar eller klaver, se mine venner, tage til forestillinger eller koncerter, på bar eller gå en tur. 

Der er også mange ting jeg gerne vil, som jeg slår mig selv i hovedet over ikke at gøre noget ved. Og nu hvor jeg skriver det ned, føles det så ligegyldigt. Som om at det er okay. Så det er vel godt? 

Jeg har bare lidt dårlig samvittighed over ikke at være "produktiv nok", tjene penge nok, ikke at være lige så ihærdigt som andre af mine venner, med fx at jonglere med 3 jobs på en gang eller dates, rejser og uddannelser. Det der også bare kan være svært er følelsen af at sidde fast det samme sted, som man var i for 3 måneder siden. Altså det er ikke meget jeg har udrettet de sidste 3 måneder, men ja 3 måneder er heller ikke så meget. Og hvad er det jeg vil udrette? 

Det bunder nok også i al den small talk jeg får lavet mig, med venner jeg ikke ser så ofte. Det er lidt som om at man altid skal have noget spænende at sige om sig selv. Jeg vil bare gerne lave et eller andet sammen, uden altid at skulle snakke om arbejde, drømme, familie, mål osv. Det her minder mig om det jeg skrev i et tidligere blogpost. 

På fredag skal jeg hører Hvælving, hvor Anders skal spille og jeg glæder mig såååå meget. Carla, Felix, Albert, Nisse og Trille skal ihvertfald med, og så sikkert og en masse andre fra flow eller Rudme. Så skal vi hjem til Anders efter, sikkert ud i Skurvognen og det er altid hyggeligt. Jeg kan virkelig godt lide at være der. Jeg elsker åbne hjem, at være på landet og at være sammen med mennesker. Det som om man lige trækker vejret lidt dybere. 

Mine dage er meget rolige og random. Sætter mig altid et mål om dagen og finder et eller andet at se frem til. Imorgen: Ringe til Lilleskole, søge arbejde. Se frem til: At drikke kaffe med min mor og mormor på Cafe Biografen. 

nu er klokken 00.37 

Cover

 

https://youtu.be/KqKfFI6HbT0?si=xM7PtYnY7OVJHhRb

hey hey hey! HAR LAVET EN VIDEO!! go like and subscribe

 https://youtu.be/21E-Y7BDHhA 

Til alle de ting min hjerne gør

Til alle de ting min hjerne gør. Tak. Til de dage hvor det at lave taknemmeligheds-lister føles som det mest nødvendige. Skrive ting ned på papir som; Følelsen af gåsehud, at elske, ens fem sanser, familie, venner, rent faktisk at færdiggøre en opgave, sundhed, at vågne, at lytte til musik der næsten gør helt ondt inden i, solopgangen og nedgangen. Og jeg kunne blive ved og ved. Nok et indre cry for help om at kunne finde lidt ro og positivitet i det grå og kolde dage, fordi en eller anden på instagram, fortalte at det er en skide smart ide. Måske ville det være en skide smart ide, slet ikke at bruge instragram, men man kan altid være bagklog. De dage hvor ting der tidligere har såret en, ikke længere rør på sig. At opdage at man er blevet mere moden, ældre. Så tilfredsstillende. Til alle de ting I gør og til alle de ting jeg har vænnet mig til. Hvordan man nogengange kan være for såret til at græde. De ting børn siger til deres forældre, når de kun vil have deres forældre. Desparationen i den måde de har brug for ham. Den samme måde jeg har haft brug for ham. Hvordan jeg stadig har brug for ham, men har fundet evnen til at give væk, til dem. Mest af alt fordi der ikke er en anden mulighed. Jeg ser mig selv ude fra; et efterårs-træ der lader mine blade gå, nu hvor vinteren er på vej. De svæver væk i røde, gule og orange farver. Jeg samler dem op i børnhaven og lader som om de er jordbær. Spiller at sandet i sandkassen er kage. Har det underligt over at bruge mere tid sammen med de her børn, end mine egne søskende, som er jævnaldrende. Så mærkeligt at tænke på, at al den tid de har haft her på jorden, er lige så lang tid, hun har været væk. Til den måde han siger farvel, som var jeg en kollega eller en gammel ven. Til alle de gode intentioner I havde, som nu er langt, langt væk. Gemt i fortrolighed, på vådt asfalt, på min barndomsgade, fem år tilbage. Sådan måtte det jo gå. Du spredte vingerne og fløj fra mig. Til alle de navne jeg ikke har fået endnu, og til de navne i giver mig, når jeg ikke er der. Så mærkeligt og utroligt at en fremmed dame på internettet giver mig en klarhed jeg ikke vidste jeg havde brug for. "Let them" siger hun og det er så godt. Passer så godt. Det er ret sødt. Til den måde jeg kan se du ikke længere ved hvad du skal sige til mig. Det ender som regel, i en snak om arbejde eller økonomi, og jeg sidder med tanken; jeg ville ønske jeg aldrig havde startet denne her samtale, eller, jeg ville ønske, at jeg aldrig havde taget afsted, til at starte med. Har altid et håb; at det vil være anderledes denne gang. Siger nok mere om mig, end det gør om dem? Til alle de påmindelser jeg giver mig selv i gave, eksempelvis; mit hjem er min krop. Tænker: er det naivt? Tænker: Er det kliché. Tænker: Whatever. 

Gode sange, jeg elsker at lytte til lige nu(de sange der næsten gør ondt inden i at lytte til): 

- Towers, Bon Iver

- Au Pays du Cocaine, Geese

- Husbands, Geese

- It Ain't me Babe, Bob Dylan (Joan Baez version)  

- Tumble in the Wind, Jackson C. Frank

- You Know More Than I Know, John Cale

- Spurgt, Styrtdyk #shoutouttilvaldemarakatyvetumortim

- I Root, Micheal Nau

- Den våde asfalt, Hvælving

De sorte udstregninger er de ting der liiiige blev lidt for langhåret, men ville ikke slette det, da det ligesom er et glimt af hvordan jeg havde det på det tidspunkt og det skal man ikke slette.

felt pretty might delte later