klokken er 00.05

Mit værelse er helt mørkt. Har endelig fået varme på. Nogengange, hvis radiatoren ikke er tændt, kan man se sin ånde når man puster sin varme luft ud, inde på mit værelse om vinteren. Dårlig isolering, vil fagfolk eller faktasøgende nok sige. Jeg tænker og tænker. Drømmer og drømmer. Lover til højre og venstre, og alligevel, gør jeg hvad jeg føler for i sidste øjeblik, på trods af modtagelsen. Bliver selv træt af det slags menneske. Det slags menneske, som aflyser i sidste øjeblik eller som siger ting man begge ved ikke kommer til at ske. Fx "Ja jeg melder mig til det i morgen" eller "Ja jeg tager nok på Workaway i næste næste uge"(har jeg blandt andet sagt i dag). Når jeg ser det udefra er det pisse irriterende. Men når jeg selv er sådan, er der naturlige årsager til det. Distræthed. Urolighed. Frygt. Undskyldningen(som passer godt i nogen situationer/sammehænge): at vi går ind i mørket. At man fra naturens side, skal gå ind i sig selv, tage sig tid, mærke efter, egenligt bare gå i hi, lige som alle andre dyr. Det samfund det moderne menneske har bygget, passer ikke til menneskets natur. 

Ja, jeg går nok og går lidt i vinterhi indeni. Det giver en ro at tænke at det faktisk er naturensgang. At tænke over at, jeg ved hvordan mit drive er om sommeren kontra det drive jeg opelver nu hvor det er efterår. Jeg er langsommere, bruger mere tid på de små ting; som at spise godt, drikke en kop kaffe, spille lidt guitar eller klaver, se mine venner, tage til forestillinger eller koncerter, på bar eller gå en tur. 

Der er også mange ting jeg gerne vil, som jeg slår mig selv i hovedet over ikke at gøre noget ved. Og nu hvor jeg skriver det ned, føles det så ligegyldigt. Som om at det er okay. Så det er vel godt? 

Jeg har bare lidt dårlig samvittighed over ikke at være "produktiv nok", tjene penge nok, ikke at være lige så ihærdigt som andre af mine venner, med fx at jonglere med 3 jobs på en gang eller dates, rejser og uddannelser. Det der også bare kan være svært er følelsen af at sidde fast det samme sted, som man var i for 3 måneder siden. Altså det er ikke meget jeg har udrettet de sidste 3 måneder, men ja 3 måneder er heller ikke så meget. Og hvad er det jeg vil udrette? 

Det bunder nok også i al den small talk jeg får lavet mig, med venner jeg ikke ser så ofte. Det er lidt som om at man altid skal have noget spænende at sige om sig selv. Jeg vil bare gerne lave et eller andet sammen, uden altid at skulle snakke om arbejde, drømme, familie, mål osv. Det her minder mig om det jeg skrev i et tidligere blogpost. 

På fredag skal jeg hører Hvælving, hvor Anders skal spille og jeg glæder mig såååå meget. Carla, Felix, Albert, Nisse og Trille skal ihvertfald med, og så sikkert og en masse andre fra flow eller Rudme. Så skal vi hjem til Anders efter, sikkert ud i Skurvognen og det er altid hyggeligt. Jeg kan virkelig godt lide at være der. Jeg elsker åbne hjem, at være på landet og at være sammen med mennesker. Det som om man lige trækker vejret lidt dybere. 

Mine dage er meget rolige og random. Sætter mig altid et mål om dagen og finder et eller andet at se frem til. Imorgen: Ringe til Lilleskole, søge arbejde. Se frem til: At drikke kaffe med min mor og mormor på Cafe Biografen. 

nu er klokken 00.37