Underbevidsthedens Kryds & Duller

tirsdag den 24. februar 2026

Valmueblomst 2 - Skrevet videre på

Mandag. Han er et menneske og han gør de ting mennesker gør. Siger de ting som mennesker siger. Udtrykker sig hensynsløst og rent. Hvis han var en ven, ville jeg elske ham for at åbne sig sådan op. Orange valmuer åbnede sig i min vindueskarm. Langsomt og naturligt i takt med lyset. Sådan som han gjorde. Han er en orange valmueblomst. Jeg er taknemmelig for at han ville vise den side af sig selv til mig. Jeg hader at han viste den side af sig selv til mig. Afsatte sin position. Han giver mig intet andet valg end at elske ham for hans menneskelighed. Giver mig intet andet valg end at frygte ham for hans menneskelighed. Vi ses ikke tit. Alt han gør føles som en betroelse når vi er alene. Selv den måde han blinker på og den måde han vælger at fremfører sine ord. Han fortalte mig at jeg havde vokset, hvilket fik mig til at føle mig endnu mere stillestående. Om tirsdagen kastes tilliden på pejsen som brænde. Asken smuldres til fjer gennem fingrene. # Han kender ikke længere mine venner. Mine venner kender ikke ham. Sådan et tab. Det slog mig til koncerten forleden. Han kender ikke dette menneske. Det sved i min næse. Tårerkanaler. Græderiet blev slukket af citronsodavand. Det interesserer ham nok ikke i samme grad som tidligere. Jeg har en anden dømmekraft nu, end den jeg havde som 13 årig. En dømmekraft han tør stole på. Jeg vælger med omhu. Han har givet mig fundamentet for den måde jeg bevæger mig rundt i verden på. Jeg gør mit bedste for ikke at være et fjols. Isen smelter på bryggen. Jeg kan snart tage det femte lag af. Skraller mig selv om onsdagen. Bliver mødt af en genkendelighed i alle nye mennesker og i luften fortiden. Den selvforskyldte fortvivelse. Tandpine. Akuttid ved tandlægen kl.11.30. Det kunne være dejligt med en varm hånd at holde i. Er det sådan det er at blive voksen? Det er ikke fordi at jeg frygter tandlæger, jeg vil bare helst ikke i kontakt med dem. Alt er fremmed torsdag. Jeg har holdt min plante i live i 3 år snart, sikke et mirakel. Plantemor?(Spørgsmålstegn). Vi skal spise morgenmad på fredag. Jeg kan ikke huske hvornår vi sidst har været sammen bare os. Jeg er nervøs. Jeg glæder mig. Jeg håber at han ikke pludselig skal noget andet. 



mandag den 23. februar 2026

Jeg er så træt af spørgsmålet om hvad mit mål eller planer er. Jeg ved det ikke. Ik spørg mig mere. Fortæller glædeligt om det når jeg finder ud af det. Tak. 

søndag den 22. februar 2026

Valmueblomst

Han er et menneske og han gør de ting mennesker gør. Siger de ting som mennesker siger. Udtrykker sig hensynsløst og rent. Hvis han var en ven ville jeg elske ham for at åbne sig sådan op. Orange valmuer åbner sig op i min vindueskarm. Langsomt og naturligt i takt med lyset. Sådan som han gør. Han er en orange valmueblomst. Jeg er taknemmelig for at han ville vise den side af sig selv til mig. Jeg hader at han viste den side af sig selv til mig. Afsatte sin position. Han giver mig intet andet valg end at elske ham for hans menneskelighed. Giver mig intet andet valg end at frygte ham for hans menneskelighed. Vi ses ikke tit. Han kender ikke længere mine venner. Mine venner kender ikke ham. Sådan et tab. Det slog mig til koncerten forleden. Han kender ikke dette menneske. Det sved i min næse. Tårerkanaler. Blev slukket af citronsodavand. Det interesserer ham nok ikke i samme grad som tidligere. Jeg har en anden dømmekraft nu. En dømmekraft han tør stole på. Han har givet mig fundamentet for den måde jeg bevæger mig rundt i min verden på. Jeg gør mit bedste for ikke at være et fjols. Vi skal spise morgenmad på fredag. Jeg kan ikke huske hvornår vi sidst har været sammen bare os. Jeg er nervøs. Jeg glæder mig. Jeg håber at han ikke pludselig skal noget andet. 

Kære univers lad mig få det gåpåmod og den selvtillid jeg har brug for, for at komme derhen hvor jeg skal hen. 

Alting interreserer mig. 

Jeg er nysgerrig på alt.

fredag den 20. februar 2026

mandag den 16. februar 2026

Lige nu kan jeg mærke min mandelige kollega stirre på mig // han står i døråbning til køkkenet // ventilatoren larmer // jeg ignorere ham helt vildt // lider jeg af en form for PTSD over for mandelige køkkenkollegaer? // han minder mig om min gamle gustne kollega ved savn shiraz fra caféen på røde plads // men på en måde gør ham her nok ikke rigtig en flue fortræd // jeg er urørlig her // kold her // haha på sådan en Leah måde i hvert fald // drikker hibiscus // jeg hader shiraz // jeg var så sød overfor ham // det skulle jeg aldrig have haft været // det kunne kan slet ikke håndtere // jeg tænker på om han er på samme måde overfor andre unge kvindelige tjener i caféen nu? // det er ikke godt at vide // det er en hårfin balance det der med at ignorere // hørte engang at mænd ikke kan lide at blive ignoreret // at det er sådan en slags playing hard go get ting // så må lige kigge på ham med et lille smirk smurt på min ansigt// det er det han får // bliver så bange når jeg skal ind i køkkenet når en kunde har spillet et spørgsmål til maden // han forstår ikke så godt engelsk // han vælger at blive pisse irriteret // på mig eller hvad det er er ikke godt at vide 

torsdag den 12. februar 2026


jeg er her
du er 









der
sidder 
hvordan kysser man jorden?
ser i øjnene
ser gennem bjerglandskaberne 
havets 
dybblå 
dug
du dugger 
ro til at se dig 
se dig som jeg ser mig 
forståelse 
krop udvikler sig på nye måder
så spænende at følge med i 
senere voksende bryster 
legende med mælk 
ikke gå i seng når du er sur
nye spille regler
kender du det der med at møde dig selv?
lækkert

Her er så koldt og friskt og jeg er i live.  Jeg elsker kvinder og jeg forstår ikke hvorfor, at vi ikke er i første prioritet. Hvorfor at vi...