Er du fanget i dansen med midtlivskrisen
går du på line med din selvrefleksion
er du fortsat omringet af den iagttagende tåge
fik du hvad søgte
finder du fred med din dårlige samvittighed
ser du dig selv i hendes øjne
på den måde du så i mine
Gav du mig svar på det vaklende
holdte du om min hånd
lå jeg på din mave
der hvor barnet vugges til ro
vi som kan snakke om alt i dette liv
alt på nær det vi ved
alt det vi ved gør ondt
alt det som fylder i tomhedens rum
alt ér blevet sagt i alt det usagte
Du løsnede dig fra min selvforståelse en årrække tilbage
ligesom at efterlade sine nøgler et velkendt sted
glemte du din rolle
glemte du dine replikker
vi som er professionelle til at skændes med øjnene
dine klare øjne
du mærker mig på afstand
hvor længe skal vi holde om elefanten
Jeg har lært at læse de tanker du har om mig gennem telepati
du spiller på mig som tangenter
i toner der farver dit humør
mine hænder føles kolde og sveden løber gennem de spinkle revner
fejler din vejrtrækningen når vores øjne mødes i blinde
Du som nu sidder og holder om den lille pige
du som har skrevet kontrakt med mit selvbillede
du som altid har været der
siden jeg kunne huske
har du asket i øllen og drukket en tår
slukkede du din længselsfulde cigaret i min tynde hud
afmærkede du dit territorium
et mærke som vil følge mig resten af livet
23 januar 2025
Ingen kommentarer:
Send en kommentar