Jeg blev markeret af dine utopiske våben
I fantasere om at omskære mit eneste nydelses organ
& dræbe alle førstefødte pigebørn
slik mig ren over det hele
på den måde som dyr gør
omfavn derfra min fugtige krop
laver i wudu om natten
skærer I i de opgivende dukker
forbandelsen vil ophører den dag du giver dit barn væk til en forældreløs stodder som sidder til tasterne på gul & gratis
de som lider af primus optimus
Skal jeg knæle for dine fødder
gå igennem dit selvopfundne overgangsritual
der hvor du spytter mig i ansigtet
kysser mine brystvorte
& mærker efter om der er fylde nok
Fjern mit ret til bestemmelse over egen krop
tag mit barn lavet i skrig og angst
og tag mit navn
tag min selvkærlighed fra mig
skriv det om med CAPS LOCK
brug mig som lokkedue for alle de kleptomaner som altid sidder ude foran mit vindue ved mørkets frembrud
Jeg spiser andres tårer for at holde det ved lige
dine arme er på samme størrelse som grene
jeg kunne knække dem med min lillefingernegl hvis bare jeg havde modet til sådan en psykopatisk handling
Sorgen transcenderes til tidevand
du så faldet fra din sorte skærm og du delte derfra upåvirket videoen af den dag hvor barnet skulle identificere hans families døde lig
du græd alene i smerte og følte trangen til at tale med nogen
& alle dem du kendte kunne ikke tale
deres tunger var skåret ud
De blev lanceret ved aftenstid
der hvor solen går ned
i finder mig i jordens kanal
sejler i morgensolen med resterne fra min tunge og kolde krop
i vil tænke på minder fra dengang jeg var i live
den måde jeg talte på
den måde jeg gav en krammer
den måde mine øjnene så ud i solen
hvordan de skiftede udtryk da jeg var nervøs eller forelsket
eller da de skulle til at græde
eller da jeg fik fortalt at hun var død
eller da han sang min yndlings sange
hvordan de ikke kunne fokusere om morgenen
& hvordan jeg blev i tvivl om jeg skulle have briller
Må jeg feje dine rester op og sprede dem ud på middelhavet
der sker der nok ikke mange ulykker
på middelhavet
vil vi sejle som i noas ark
til den dag vi rammer en ny verden
vil du rejse med mig som de eneste mennesker
da vil vi blive til en del af en evolution
hvilken sang vil du synge for at få mig til at falde ro
hvilken farve ville du ønske var den sidste du kunne mindes
jeg tror min vil være grøn
der er grønt i så meget
græs
blade
mos
træer
agurker
i mine øjne
mine øjnene er grønne
fordi at jeg har spist en masse grønsager
Ingen kommentarer:
Send en kommentar