Hej bloggen!
Jeg havde en medrivende samtale med to af mine venner den anden dag som tog udgangspunkt i SKÆBNEN....
"Leah, tror du på skæbnen?", blev jeg spurgt. Hun kiggede på mig med et spørgsmålstegn i panden.
"Ja, det gør jeg", svarede jeg selvsikkert. For det gør jeg! Det har jeg altid gjordt.
Specielt fordi at min farmor og min far altid sagde at alting sker af en grund, og det synes jeg er det fineste.
Det vil sige at jeg tror på at alt i livet er i forbindelse og er ting man skal lærer af. Det gode ting som de dårlige.
At miste en man har nær, dårlige karakterer i skolen, at gå igennem et dårligt break up....
At få en ny og god ven, få tilbudt ens drømme job, få muligheden om at tage på interrail!
(Interesant ord jeg valgte at bruge til alle de positive ting. "Få", som om det er noget man får givet, eller som man ikke selv er herre over. Hvorimod ved de negative ting, var det noget der sker. Hmmm. Nevermind.)
"Jeg ville få det hel klaustrofobisk hvis alting skete af en grund, som om at mit liv allerede er levet eller ihverfald er forudbestemt og at der intet jeg kan gøre for at ændre på noget. Som om jeg er en karakter i en film". Jeg forstod hende godt, men jeg ville nok få det meget klaus hvis alting var tilfældigt. Det ville være mit værste mareridt, hvis alt var tilfældigt. Tilfælde, tilfældighed.
"Tror du så også at alt det ondskab der sker i verden som fx krigen i Pælestina og Israel sker for en grund, har en højere mening"
Der blev stille rundt om bordet, for jeg skulle lige tænke over det. Selvfølgelig ikke. For hvilken højere mening kan det have at mennesker bliver slået ihjel hver dag og er styret og underkastet af sådan en ondskab.
"Nej det tror jeg ikke"... Hvad er så skæbnen?
Det var dejligt at få sat nogen flere farver på mit billede af skæbnen. Jeg ser nok mere subjektivt på skæbnen end som en objektiv ting. Altså at jeg har en skæbne og du har en skæbne.
Så vil jeg afslutte min rant ved at stille dig spørgsmålet:
Tror du på skæbnen?
wow..... ret tankevækkende... Jeg tror også på skæbnen på samme måde som du, men kan virkelig godt følge begge sider af sagen: det er nøjere hvis alt bare er forudbestemt for en, men på den anden side også lidt rart? at uanset hvad man gør så er det det rigtige. Det synes jeg i hvertfald kan give ro i maven at have den tanke. Tænker tit på Kierkegaards ord: "gift dig eller gift dig ikke - du vil fortryde begge dele." Og det har han jo på sin vis ret i, men man kunne også have sagt "gift dig eller gift dig ikke - du vil blive glad for begge dele". Jeg synes på en måde, at det citat viser ligegyldigheden i alle ens valg fordi uanset hvad, tager du et valg (og ikke at tage et valg er også et valg) og så går livet videre - man kan ikke gå tilbage og vælge om, derfor var det det rigtige valg for dig, så lad vær med at spilde tid på at fortryde - det kan ikke laves om. Det var (måske) skæbnen, at man skulle tage lige netop det valg ellers var det tilfældigt og måske er det egentligt ligemeget i det store billede?
SvarSletSynes også det er interessant dit ordvalg som du selv pointerer at "få"...
SvarSlet