skriveøvelse

Jeg er

hjemløs nu

og jeg har 

været hjemløs så længe

nostalgiske stemmer panorere 

fra det højre øre og til det venstre 

spar dig selv for de store ideer 

de kommer alligevel ikke til at ske 

der vil altid være noget der mangler 

Jeg er 

skrumpet af din beskidte hjerne 

og jeg har 

altid hørt dig tænke 

nu hvor du har fundet det

er det blevet væk 

nu hvor du føler det 

inde i dit dybeste kammer

er det blevet væk

Jeg er 

tegnet som et spørgsmålstegn

og jeg har

med tiden forundret

hvad er et hjem

kan dette være et svar på et hjem?

som endnu engang skal udskiftes 

når tiden er inde

Jeg er 

vokset ud af kærligheden 

alene har været helt rigtigt

fandt guides til at komme ud af det fis

og jeg har 

testamenteret

livet må forstås baglæns 

og må leves forlæns 

og alt det der

din hjerne begroes

den skjules bag skovens mørke træer

i takt med

uforløste livslektioner 

og tiden kaster en trylleformular over dig