Jordslået

De er ikke længere en del af hinandens liv
som når fugle flyver hver til sit på himlen
det kan jeg tænke længe over
jeg kan godt lide spøgelseshistorier
det forbinder mig med en helt bestemt følelse jeg havde da jeg var barn
det varmer mit melankolske hjerne
det minder mig om at jeg ikke har har mistet min fantasi
i virkeligheden har jeg også set et spøgelse eller to
ser dem flere gange om året
og dufter min afdøde farmors duft i blottede rum
dufter den faktisk lige nu
og af og til kommer der også dufte af andre mennesker som ikke længere er den del af mit liv
en spøgelsesduft
en nostalgiduft
de kommer og siger goddag “glem mig nu ikke”
nu bliver duften kraftigere
jeg husker kælderen i mit barndomshjem
man skulle låse døren op til de mørke rum med en nøgle som krævede to knytnæver for at åbne

undrede mig altid over hvorfor man dog ville låse den
så kunne man gå rundt i alt vores skrammel
out of sight out of mind var(og er) nok min fars mentalitet
rummene var propfyldte med gamle skoæsker, lejetøj, smykker, billeder, blade, cykler, bøger, albummer, tøj
duften var jordslået
“der bor en mikroskopisk nisse dernede” kunne de voksne lide at drille med 

det gav mig gåsehud da de sagde det

det mørke indhak under trappen var det mest skræmmende
der kunne man især forestille sig at der boede en nisse
jeg husker da mine brødre og jeg havde glemt husnøglen
som nærmest ellers altid stod afløst
men i de særlige tilfælde hvor der ikke var nogen hjemme, hoveddøren var låst og terressedørene lukkede 

da måtte vi trække fod og den uheldige kravle gennem kælder vinduet 

så måtte man håbe på at nogen havde ladet døren stå ulåst til kælderen 

for ellers var missionen uncompleted 
der synes man nok at blive overvåget af et spøgelse 

eller måske var det nissen?