Jeg kan huske duften af røg; både tobaksrøg og fra bålet. Røgen fra grillen og fra ristede skumfiduser. Jeg kan huske de voksne stemmer, grin, anekdoter og småsnak. Mine forældre elskede at have deres venner og deres børn på besøg til små fester om sommeren. De var der hele dagen, brugte lang tid på at lave mad, for det meste hot dogs og burger, med en sommersalat til. Der var sodavand til børnene og øl til de voksne. Engang imellem var min farmor også med, hun sad altid for enden af bordet og betragtede os alle med en kærlig varme. Jeg husker at sidde i min fars skød, tæt op af ham, halvsovende med et tæppe rundt om mig. Pakket helt ind. Jeg kan huske at jeg kunne mærke en vibration fra hans bryst da han talte eller grinte eller sang med på det guitarspil, der foregik rundt om bålet. Det var meget trygt. Da jeg faldt i søvn blev jeg puttet på sofaen i stuen, så jeg stadig kunne høre de voksne. Det kunne jeg bedst lide. Min far snakkede altid meget tydeligt, hvis ikke højt. Mine brødre og jeg kunne altid høre, når han kom hjem, den høje radiomusik fra bilen, døren der smækkede, fløjten og nynnen eller telefonsamtale-snakkeri i den korte gang fra bil til hoveddøren. Og så et: Hey Unger! Jeg kan huske at jeg ikke kunne falde i søvn før han kom hjem fra døgnvagterne. Jeg lå i min mors arme og græd lidt. Hun så tv, The Kardashians og prøvede at få mig til at falde til ro.
Omskrivning 1:
Jeg kan huske duften af røg; både tobaksrøg og fra bålet. Røgen fra grillen og fra ristede skumfiduser. Jeg kan huske de voksne stemmer, grin, anekdoter og småsnak. Mine forældre fik børn tidligt og elskede at have deres venner og deres børn på besøg til små fester om sommeren. Det er nogle af deres ældste venner. Bo, Magnus, Buks, Frederik, Mille, Rikke, Maria og alle deres børn, som mine brødre og jeg hyggede os med. Alting var lidt nemmere dengang. De var der fra eftermiddagen til sen nat. Jeg legede for det meste med Daniel og Jonas. Vi hoppede på trampolinen og gyngede. Vi løb ned til kiosken på løbehjul og snoldede. Dengang kostede det ingenting for slik. Da vi kom tilbage fra kiosken, var der grillmad, burger eller hotdogs. Sommersalater. Feta og vandmelon. De voksne var allerede en smule berusede der, ikke min mor, hun holdt sig fra alkoholen og cigaretterne. Jeg husker den eneste gang jeg så hende ryge en cigaret, meget tydeligt. Jeg lå i havestuen, halvsovende, det var sent, hun stod på terrassen, med min far og hun tog et sug. Jeg kan huske jeg altid blev ked af det og bange da de røg, bange for at de skulle dø. Det er rimeligt dobbeltmoralsk nu hvor jeg selv ryger når jeg har fået lidt indenbords.
Omskrivning 2:
Jeg husker at sidde i min fars skød, tæt op af ham, halvsovende med et tæppe rundt om mig pakket helt ind. Jeg kan huske at jeg kunne mærke en vibration fra hans bryst da han talte, grinte eller sang med på det guitarspil, der foregik rundt om bålet. Det var meget trygt. Hans bedste ven Frederik spillede guitar, de sang begge to helt vidunderligt. Frederik boede langt væk fra os, i København for at være mere præcis. Jeg husker tydeligt, da han kom hjem til os. Det skete nemlig sjældent, han havde travlt da han var musiker og havde storhedstid på i 10’erne. Min far løb ud i armene på ham, og Frederik holdte ham i en krammer oppe i luften. Min brødre Noah, Jonas og jeg grinte og kiggede fortvivlede på hinanden. Vi havde aldrig set to mænd kramme på den måde, vise så meget kærlighed.
Omskrivning 3:
Til middagen kom min farmor engang imellem forbi, hun sad altid for enden af bordet og betragtede os alle med en kærlig varme. Hun elskede store selvskaber, familie, et enormt socialt menneske. Hun hed Inga. Hun snakkede med en sød accent, da hun kom fra Norge og havde amerikanske rødder, hendes stemme var meget blid. Inga sad altid på en helt bestemt måde, begge arme på bordet, flettede fingre og et smil på læben. Hun havde taget Frederik ind, dengang hans mor og far ikke kunne tage sig ordentligt af ham. Jeg har ikke hørt meget om detaljerne, men jeg ved at han var tryg der. Min far kom fra et meget åbent hjem, med to forældre der var meget alternative. Jeg tror min mor og far forsøgte at tage de samme værdier ind i vores hjem, og det var meget vellykket. Jeg vil gerne skrive noget mere om min farmor, Inga, men det er svært at skrive om sådan et fint menneske, at indkapsle det hele til ord.
Omskrivning 4:
Min far snakkede altid meget tydeligt, hvis ikke højt. Det var lidt hans “ting”, at snakke højt. Mine brødre og jeg kunne altid høre, når han kom hjem, den høje radio musik fra bilen, døren der smækkede, fløjten og nynnen eller telefonsamtale-snakkeri i den korte gang fra bil til hoveddøren. Og så et: Hey Unger! Jeg kan huske at jeg ikke kunne falde i søvn før han kom hjem fra døgnvagterne. Jeg lå i min mors arme og græd lidt. Hun så tv, The Kardashians og prøvede at få mig til at falde til ro. Min mor var meget rolig, den trygge kærligheds rolle. Ængstelig til tider pga hendes angst og ocd, noget jeg først senere fandt ud af at hun havde. Jeg husker da hun hentede mine brødre og jeg fra skole om fredagen, så tog vi på McDonald's, fik en happy meal, tog i blockbuster købte en film, slik og tog hjem, spiste aftensmad og så film. Jeg tror vi havde over 500 film, da vi skulle pakke vores barndomshjem ned, uden overdrivelse.
Omskrivning 5:
Da jeg faldt i søvn i skødet på min far, blev jeg puttet på sofaen i stuen, så jeg stadig kunne høre de voksne. Sådan kunne jeg bedst lide det. Det var rart fortsat at kunne høre summen fra deres stemmer og stille flyde hen i søvnen. Min bror var gået kold på den anden sofa. Han sov på en meget bestemt måde. Lidt som et s, på siden, med begge hænder trukket ind under kinden hvor på hovedet lå. Munden var helt åben og savlen løb let ned af hans mundvig. Engang imellem kom der et lille snork. Jeg faldt bedst i søvn sådan ved lyden af hans snork, og endte i samme position. Vi blev begge båret i seng, når de voksne skulle sove. Gæsterne skulle sove på sofaerne. Vi boede på samme værelse. 2 små tremmesenge ved siden af hinanden, værelset delt lige over, Violetta på den ene og Messi på den anden side af værelset.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar