Spøgelse

 Jeg ved bare at der er et spøgelse på mit værelse. Jeg er bange. Det er skræmmende bare at skrive det ned for jeg føler jeg på en eller anden måde manifestere det eller at spøgelset kan se på min skærm og dermed ved at jeg ved at det er der. Jeg har mærket det i tide og utide siden vi flyttede ind i det her hus for 5 år siden. Min skører nabo sagde også til os, at der er et spøgelse som går på runde i husene(vi bor i rækkehus), lige da vi flyttede ind og jeg har altid troet på spøgelser. 

Jeg har lige haft sættet med stearin lys, meditations musik og broderede på en lille trøje. Havde endelig lige fundet lidt ro i mit hoved. Pludselig var der en lyd af lynlås der lynede op og ned ude foran min dør. Min bror er nede i kælderen 2 sale ned for mig, så det kunne ikke være ham der kunne have haft lavet den. Selv Marley reagerede og fulgte lyden. Da jeg kiggede var der ingen ting ud over total stilhed. Stod der lidt i måske 10 sekunder og så om lyden kom igen. It did not. Så nu sidder jeg i stuen med lyset fuldt tændt. Tør ikke helt at gå op og børste tænder. Engang lå jeg i min seng, og om natten vågnede jeg og så en skikkelse stå lige foran mig. Jeg løb ned af trapperne. Altså løøøøb ned. Var så bange, fortalte det til min mor, hun blev også bange. Så siden da har jeg sovet ved hende, eller i stuen, med lyset tændt og natbriller; som et lille barn. Jeg har oplevet en del gange at have sleep paralysis, så har derefter gaslightet mig selv til at tænke at det var det jeg oplevede den nat, men normalt kan man ikke bevæge sig eller som sådan bare lige komme ud af flækken, men det kunne jeg der. Uha chills. Jeg har set mange gyserfilm og ghost huntings på YouTube som lille, så tror det har sat sig i min underbevidsthed. Har bare ikke noieren på nogen andre steder end mit værelse i huset eller når jeg skal sove ved fx venner. Det er sådan en irrationel frygt, som stadig synes at være så ægte. 

Hvad skal jeg gøre? 

Kan man konfrontere spøgelser? Måske endda blive venner? 

Lyder jeg skør?