29 December

 Jeg havde sådan en underlig dag. Var taget til København da jeg skulle være velkomstkomité til Lotte i lufthavnen og skulle til jobsamtale. Resten af min plan for dagen, var egenligt med det udgangspunkt, at jeg selvfølgelig fandt nogen at tage hjem til og fandt noget at lave. Min efterskoleven som jeg havde en aftale med tog ikke sin telefon eller svarede på Sine beskeder. Så jeg måtte vandre rundt som en lille fortabt fynbo hele dagen. Ringede og skrev til alle jeg kunne komme i tanke om der boede i København. Der var held, men tid der skulle gå. 
Så valgte jeg at tage i Vester Vov Vov for at slappe lidt af, få varmen og se en film. 
Her oplevede jeg en fantastisk god dokumentar om en kvinde i Iran som kæmpede for sine medborgere i en lille mandsdomineret og traditionsbundet landsby. Den var både lærerig, medrivende og rørende. Fik mig til at føle en slags glæde over hvor langt vi er kommet i den vestlige verden og hvor heldige vi er. Jeg følte også en stor uretfærdighed for de unge kvinder som bliver gift væk i en alder af maks 12-13 år til mænd i 30-40ene. Sara(hovedpersonen) fik afvide af hun skulle skifte sit køn, bare fordi at hun ikke var gift, var for maskulin og råbte højt. 
Anbefalesværdig!!!!! Filmen hedder Cutting Through Rocks

Tænker nu

Jeg ville elske at kører op af en glaselevator og kigge ud over en fuldstændigt fremmed by. Se hvordan at alt bliver mindre og mindre, for hver etage man kører op. Gaderne ses, større og mere anonyme. Skræmmes fra vid og sans, om tanken om at ingen ville vide hvem man var i sådan en by. Alle kunne i teorien tro, at man kommer derfra, ved første øjekast, men alligevel ville det kunne ses, at man er den fremmede. Vil det være for cliche hvis jeg brugte ordet; steppeulv?
Fortvivlelsen i øjnene, der ville blænde med spørgsmålet om hvor fanden man er henne. Alle gaderne ville have de samme grå perfekte brosten, som har været der i flere hundrede år. De er kun blevet yndigere for alle de fodgængere som har poleret dem hen over årene, nogen med travle og andre rolige skridt. Luften er fugtig og ensom. Bærer havets tabte dug. Gaderne er mørkegule. Lejlighederne malet med nedtonede jordfarver. Der kunne man gå, som et smukt menneske, lyse gadebilledet op med forvirring og uskyld. Appetitten slukkes af mozzarella og tomat. Olivenolie. Tørsten, med vand fra en vandpost på den åbne tomme gade. Der ville man kunne reflektere over alle de steder man havde været. Hvordan man engang var grønnere end dalene. Der hvor blomsterne groede og solen fandt ro. Reflektere over hvordan at man nu er blevet mørkere end det dybeste hav. Ræk dine spinkle hænder. Det eneste vi søger er et sted at være. 

New Year New Me

LAMA CHENNO

1. Lav musik med Julius! Evt søg ind på Akadamiet, hvis jeg vil blive i København

2. Få en hudpleje rutine

3. Vinterbadning

4. Bliv gode venner med kommende roomie Edda

5. Begynd at tage flere billeder på et rigtigt kamera 

6. Køb det meste i naturkost, simple and healthy life

7. Berlin

8. Rejs til et varmt sted

9. Snak med fremmede 

10. Stay true to myself, dont play that copenhagen game bro