Valmueblomst 2 - Skrevet videre på

Mandag. Han er et menneske og han gør de ting mennesker gør. Siger de ting som mennesker siger. Udtrykker sig hensynsløst og rent. Hvis han var en ven, ville jeg elske ham for at åbne sig sådan op. Orange valmuer åbnede sig i min vindueskarm. Langsomt og naturligt i takt med lyset. Sådan som han gjorde. Han er en orange valmueblomst. Jeg er taknemmelig for at han ville vise den side af sig selv til mig. Jeg hader at han viste den side af sig selv til mig. Afsatte sin position. Han giver mig intet andet valg end at elske ham for hans menneskelighed. Giver mig intet andet valg end at frygte ham for hans menneskelighed. Vi ses ikke tit. Alt han gør føles som en betroelse når vi er alene. Selv den måde han blinker på og den måde han vælger at fremfører sine ord. Han fortalte mig at jeg havde vokset, hvilket fik mig til at føle mig endnu mere stillestående. Om tirsdagen kastes tilliden på pejsen som brænde. Asken smuldres til fjer gennem fingrene. # Han kender ikke længere mine venner. Mine venner kender ikke ham. Sådan et tab. Det slog mig til koncerten forleden. Han kender ikke dette menneske. Det sved i min næse. Tårerkanaler. Græderiet blev slukket af citronsodavand. Det interesserer ham nok ikke i samme grad som tidligere. Jeg har en anden dømmekraft nu, end den jeg havde som 13 årig. En dømmekraft han tør stole på. Jeg vælger med omhu. Han har givet mig fundamentet for den måde jeg bevæger mig rundt i verden på. Jeg gør mit bedste for ikke at være et fjols. Isen smelter på bryggen. Jeg kan snart tage det femte lag af. Skraller mig selv om onsdagen. Bliver mødt af en genkendelighed i alle nye mennesker og i luften fortiden. Den selvforskyldte fortvivelse. Tandpine. Akuttid ved tandlægen kl.11.30. Det kunne være dejligt med en varm hånd at holde i. Er det sådan det er at blive voksen? Det er ikke fordi at jeg frygter tandlæger, jeg vil bare helst ikke i kontakt med dem. Alt er fremmed torsdag. Jeg har holdt min plante i live i 3 år snart, sikke et mirakel. Plantemor?(Spørgsmålstegn). Vi skal spise morgenmad på fredag. Jeg kan ikke huske hvornår vi sidst har været sammen bare os. Jeg er nervøs. Jeg glæder mig. Jeg håber at han ikke pludselig skal noget andet. 

Jeg er så træt af spørgsmålet om hvad mit mål eller planer er. Jeg ved det ikke. Ik spørg mig mere. Fortæller glædeligt om det når jeg finder ud af det. Tak. 

Valmueblomst

Han er et menneske og han gør de ting mennesker gør. Siger de ting som mennesker siger. Udtrykker sig hensynsløst og rent. Hvis han var en ven ville jeg elske ham for at åbne sig sådan op. Orange valmuer åbner sig op i min vindueskarm. Langsomt og naturligt i takt med lyset. Sådan som han gør. Han er en orange valmueblomst. Jeg er taknemmelig for at han ville vise den side af sig selv til mig. Jeg hader at han viste den side af sig selv til mig. Afsatte sin position. Han giver mig intet andet valg end at elske ham for hans menneskelighed. Giver mig intet andet valg end at frygte ham for hans menneskelighed. Vi ses ikke tit. Han kender ikke længere mine venner. Mine venner kender ikke ham. Sådan et tab. Det slog mig til koncerten forleden. Han kender ikke dette menneske. Det sved i min næse. Tårerkanaler. Blev slukket af citronsodavand. Det interesserer ham nok ikke i samme grad som tidligere. Jeg har en anden dømmekraft nu. En dømmekraft han tør stole på. Han har givet mig fundamentet for den måde jeg bevæger mig rundt i min verden på. Jeg gør mit bedste for ikke at være et fjols. Vi skal spise morgenmad på fredag. Jeg kan ikke huske hvornår vi sidst har været sammen bare os. Jeg er nervøs. Jeg glæder mig. Jeg håber at han ikke pludselig skal noget andet. 

Kære univers lad mig få det gåpåmod og den selvtillid jeg har brug for, for at komme derhen hvor jeg skal hen. 

Alting interreserer mig. 

Jeg er nysgerrig på alt.

HJEMMELAVET NOTESBOG

 overvejer lidt at få en tatovering på håndleddet/armen/hånden

Mini Kabale

 

Lige nu kan jeg mærke min mandelige kollega stirre på mig // han står i døråbning til køkkenet // ventilatoren larmer // jeg ignorere ham helt vildt // lider jeg af en form for PTSD over for mandelige køkkenkollegaer? // han minder mig om min gamle gustne kollega ved savn shiraz fra caféen på røde plads // men på en måde gør ham her nok ikke rigtig en flue fortræd // jeg er urørlig her // kold her // haha på sådan en Leah måde i hvert fald // drikker hibiscus // jeg hader shiraz // jeg var så sød overfor ham // det skulle jeg aldrig have haft været // det kunne kan slet ikke håndtere // jeg tænker på om han er på samme måde overfor andre unge kvindelige tjener i caféen nu? // det er ikke godt at vide // det er en hårfin balance det der med at ignorere // hørte engang at mænd ikke kan lide at blive ignoreret // at det er sådan en slags playing hard go get ting // så må lige kigge på ham med et lille smirk smurt på min ansigt// det er det han får // bliver så bange når jeg skal ind i køkkenet når en kunde har spillet et spørgsmål til maden // han forstår ikke så godt engelsk // han vælger at blive pisse irriteret // på mig eller hvad det er er ikke godt at vide 

jeg er her

du er 

der

sidder 

hvordan kysser man jorden?

ser i øjnene

ser gennem bjerglandskaberne 

havets 

dybblå 

dug

du dugger 

lufter ud for at få ro

ro til at se dig 

se dig som jeg ser mig 

dyb kærlighed

forståelse 

intimitet rammer ingen 

krop udvikler sig på nye måder

så spænende at følge med i 

bare et spæd blevet til ung kvinde

senere voksende bryster 

legende med mælk 

ikke gå i seng når du er sur

nye spille regler

kender du det der med at møde dig selv?

uden den store performance 

lækkert

5 februar

Om dagen bliver der tænkt en hel masse. Om natten bliver det gennemtænkt og genereret til drømme i et format af en slags virtual reality. Julius og jeg havde nogle gode snakke i går, da jeg søgte ly hjemme ved ham og Lotte, i januars bidende kulde. (Lotte var ikke hjemme) Vi drak kaffe selvom jeg havde lovet mig selv ikke at drikke kaffe. Det er fordi at jeg døjer lidt med søvnproblemer fortiden. Men Julius og jeg elsker kaffe, så det måtte vi altså drikke. 

Han fortalte om Lars Von Trier og hans film, hvordan at han synes at han er en af de bedste filminstruktører nogensinde. Fordi, at han er ærlig og grotesk. At han tager menneskets ondeste tanker og omsætter det til kunst. Hvordan at Von Trier er urørlig, fordi at han selv er klar over hvor slem og ond han er og det ikke er noget han skjuler. Så selvbevidst, at det er intimiderende. (Jeg har kun set Dancer in The Dark, af Lars Von trier og den skal jeg ALDRIG se igen. Der var ikke én god scene og den var så ondskabsfuld og ubehagelig. Nu ved jeg så også at Bjørk havde det forfærdeligt under og efter optagelserne, pga Von Trier, hvilket bare gør den endnu værre.) Alle mennesker kan jo have groteske og onde tanker, drømme. Fx havde jeg et mareridt i nat. Jeg kan ikke beskrive det ordenligt, for drømme synes altid at forsvinde når jeg skal forklare dem. Men jeg tror at Julius og min snak om Lars Von Trier, gjorde at jeg havde mareridt. Se, nu giver jeg ham skylden, for ikke at skulle stilles til regnskab for min egen ondskab. Men i drømmen var der spøgelser, skud, trusler om drab og onde, maskerede, blodige ansigter som truede mig og en flok mennesker med, at dræbe os. Se, det ville Lars Von Trier måske lade sig inspirere til en film, hvor jeg - lader det ligge i mareridtet, noget som har en tilpas nok afstand fra mig, at det "ikke er mit eget". 

Det er en mærkelig ting. Søvnen. Drømme. Julius: "Vi ved om galakser 1000 vis af lysår væk, men ved endnu ikke helt præcist, hvorfor at vi sover". Jeg er startet på en bog som Thom Yorke anbefalede i et interview, som hedder Why we Sleep, af Matthew Walker. Den er helt vildt interesant og kommer med mange spændende pointer. Den er på et meget højt akademisk engelsk sprog, så jeg må næsten for hver sætning slå et ord op, for at forstå hvad der står. Det sagde Julius er en skide smart ting, hvis man gerne vil blive bedre til sprog og have et større ordforråd. Jeg kom også i tanke om, at det var den måde vi blev undervist i engelsk undervisningen 6/7/8. klasse. Det er ret sødt hvordan at de ting man lærte for mange år siden, er i ens underbevidsthed, og er noget man praktisere i hverdagen. Uden at man er klar over det, og var ting/opgaver man sikkert synes var lidt irriterende dengang. 

"Hvorfor ikke bruge det liv man har på at blive så klog som overhovedet muligt? At udvide sin hjerne så meget som overhovedet muligt? - Julius. Det synes jeg var et dejlig spørgsmål. Han anbefalede mig 2 bøger. 1. The Road af Cormac McCarthy. 2. Et latterligt menneskets drøm af Fjodor Destojeskvij. Jeg kan låne dem af ham hvis jeg har lyst, og det har jeg. 

Det betyder så meget for mig at have sådan nogle gode og kloge venner. Generelt bare at være omgivet af mennesker som tager mig seriøst, og hvor jeg kan føle mig tryg i at formidle mine tanker og holdninger uden at føle mig dum eller misforstået. Noget som jeg tit føler, fordi jeg er et ok flyvsk menneske, som godt kan snakke lidt før jeg taler, fordi at det skal gå hurtigt, og at jeg gerne vil færdiggøre mine sætninger så hurtigt som muligt, så andre kan tale. Men sådan er det ikke med Julius, for han er mega klog, er en god lytter og ved alt muligt om alting. Men ja - generelt at blive grebet og have gode samtaler om hvad end der lige rør sig. Ikke at vi sidder i et ekkokammer og stryger hinanden ved hårene, for der er også mega meget plads til diskussioner og og holdninger/greb på tingene. Hvilket er netop DER hvor samtalen bliver rigtig god og udfordrende/udforskene. 

Hvorfor ikke bruge det liv man har på at blive så klog som overhovedet muligt? At udvide sin hjerne så meget som overhovedet muligt? - Julius