Der er mange nye ting i vente. I dag er værelset pakket ned i 3 ikea poser og en orange trækasse. Jeg er kommet ind på den frie lærerskole. Det er spænende. Jeg er spændt på hvordan det bliver at gå der.
Roskilde festival er om en uge. Når jeg gå ud på min altan, her på bryggen, er der allerede roskilde stemning. Skålende, glade mennesker, som er ude i aften solen og nyde varmen og glæden. Nicklas spugte om jeg ville ved ud og fejre midsommer og til koncert med ham. Jeg blev så glad, men så trist, for jeg har slet ikke noget overskud til det. Jeg er bange for, at når jeg læser det her i fremtiden, at jeg vil fortryde at jeg ikke tog med ham. Omvendt, er det vigtigt at mærke efter og ikke altid sige ja. Jeg øver mig i ikke at sige undskyld her for tiden.
Jeg kommer til at savne mine venner. Specielt de nye venner, som kan være så nye, at man er i tvivl om hvor nemt det bliver at holde kontakten. Her tænker jeg på Osvald. Han er så sød. Han giver mig så meget ro. Jeg elsker at have øjenkontakt med ham, for han har sådan nogle beroligende øjne. Jeg har lyst til at græde ved tanken om, at vi ikke skal have en hverdag sammen længer.e Jeg kommer til at savne ham og alle de andre i Posterland. De har lært mig så meget. De er så kloge allesammen. De får mig til at føle mig set. Jeg er taknemmelig for det. De er de slags mennesker, man kan være sammen med i ro. Tale når det er man har noget at sige og være stille når man ikke har.
I dag har jeg været ked af det. Det er hårdt at skulle flytte. Jeg får tårer i øjnene, bare ved at skrive det. Jeg har ondt af mig selv. Hahaha. Jeg havde undervurderet den følelsesmæssige stress, der kan være forbundet med at flytte. Mine forældre holdte hoved koldt for mig. Det er det bedste og det værste jeg ved. At skulle overgive mig til mine forældre. Hahaha. Jeg er så stolt. Vil helst bare have at de føler at jeg har styr på det. Det har jeg normalt også. Så derfor er det ikke en skam at række ud efter hjælp. Vel?
København er fuld af energi. Altid. Det gør det svært at følge med. At føle sig med. Jeg føler der er noget galt med mig, fordi at jeg ikke er ude. Jeg er træt af at der er så mange mennesker. Alle har travlt. Nogen dage er det det bedste. Gaderne som strømmer af liv. Biler med høj musik fra højtalerne. Cykelstierne som buldrer. De pulserende fortorv. Lyskryds hvor man ikke skal trykke for at komme over.
Det bliver den decentrale modsætning på sydfyn. Landeveje, marker og flere hundrede kilometer til den nærmeste by. Wow. Ingen kendte ansigter. Wow. 5 år. Shit. Hahah.
