tag det med dig når du går
nætterne er smukkere
blæser med kulde
hullerne i himlen ber mig om at komme med
morgenerne er langsommere
lyset ensomt
ruderne dugvåde
der er noget beroligende ved at vågne op med lyset
tænker på hvor svært det er at række ud til ens venner
fortælle hvordan fraværet føles viljestyret
hører kvinder snakke om at menstruere på fuldmåne
det gjorde jeg også
vil gerne være sådan en slags kvinde
tracke cyklusser
læse op på hvad det gør
hvad der kan manifisteres
går glip af den slags
glemmer den slags
lad os kigge gennem vinduerne
åbne dem
invitere efteråret ind
drikke kaffe mens vi læser bøger
snakke om dagene og hvordan de begynder at adskille os
du kan elske mig på afstand hvis det er det der gør det lettere
invitere over på mærkedage
rejse i ugevis uden at give besked
have uberettigede ideer om mig
tag det med dig når du går
din rejsemakker vil være minder
du kan ligge vågen om natten
tænke på de mere simple tider
dit gamle tøj i kælderen vil få møl
ædes op af skadedyr
tag det med når du går
indtil da vil du ikke længere være i mine tanker
//
studere ansigtet og dets mekanismer
så menneskeligt
tænker på hvordan det opfører sig ude for spejlet
hvordan min pande åbenbart bevæger sig når jeg snakker
har fået fine linjer der hvor ansigtet markere sig i form af udtryk
rimeligt fint
har nok haft dem i noget tid
først opdaget nu hvor håret er væk
//
du og jeg
jeg kan se hvor det fører hen
har prøvet det så mange gange før
skuffelsen så konstant som første gang
kan ikke holde på noget
ikke engang dem
Jeg ved bare at der er et spøgelse på mit værelse. Jeg er bange. Det er skræmmende bare at skrive det ned for jeg føler jeg på en eller anden måde manifestere det eller at spøgelset kan se på min skærm og dermed ved at jeg ved at det er der. Jeg har mærket det i tide og utide siden vi flyttede ind i det her hus for 5 år siden. Min skører nabo sagde også til os, at der er et spøgelse som går på runde i husene(vi bor i rækkehus), lige da vi flyttede ind og jeg har altid troet på spøgelser.
Jeg har lige haft sættet med stearin lys, meditations musik og broderede på en lille trøje. Havde endelig lige fundet lidt ro i mit hoved. Pludselig var der en lyd af lynlås der lynede op og ned ude foran min dør. Min bror er nede i kælderen 2 sale ned for mig, så det kunne ikke være ham der kunne have haft lavet den. Selv Marley reagerede og fulgte lyden. Da jeg kiggede var der ingen ting ud over total stilhed. Stod der lidt i måske 10 sekunder og så om lyden kom igen. It did not. Så nu sidder jeg i stuen med lyset fuldt tændt. Tør ikke helt at gå op og børste tænder. Engang lå jeg i min seng, og om natten vågnede jeg og så en skikkelse stå lige foran mig. Jeg løb ned af trapperne. Altså løøøøb ned. Var så bange, fortalte det til min mor, hun blev også bange. Så siden da har jeg sovet ved hende, eller i stuen, med lyset tændt og natbriller; som et lille barn. Jeg har oplevet en del gange at have sleep paralysis, så har derefter gaslightet mig selv til at tænke at det var det jeg oplevede den nat, men normalt kan man ikke bevæge sig eller som sådan bare lige komme ud af flækken, men det kunne jeg der. Uha chills. Jeg har set mange gyserfilm og ghost huntings på YouTube som lille, så tror det har sat sig i min underbevidsthed. Har bare ikke noieren på nogen andre steder end mit værelse i huset eller når jeg skal sove ved fx venner. Det er sådan en irrationel frygt, som stadig synes at være så ægte.
Hvad skal jeg gøre?
Kan man konfrontere spøgelser? Måske endda blive venner?
Lyder jeg skør?
