13 August

I hans brev beskrev han hvordan deres venskab havde holdt i fire årtier. Til hans begravelse igår. Tænk sig at være så trofast og stærk i en relation. Jeg tænker meget på relationer for tiden. Glæder mig til at blive en gammel dame der kan fortælle yngre mennesker om hvordan man holder gode relationer i live. Men lige nu ved jeg ingenting. Jeg gør bare mit bedste, men bliver hele tiden konfronteret med livets små pump. 

I dag tog jeg er personligheds test inde på Jobindex. Den sagde at jeg var 100% introvert. Har aldrig set mig selv som værende introvært, mere sådan ekstrovert/introvært, men det kommer virkelig an på hvem man er sammen med. er sådan er livet jo bare. det hele er ikke så sort på hvidt. og jeg føler at hele verden er rimeligt sort på hvidt lige nu og det klæder det ikke. det klær mig ikke at de verden sådan. 

I personlighedstesten kom der et spørgsmål omkring hvordan at man håndterede konflikter: Om man undgik dem eller accepterede at konflikter er en del af at indgå et samarbejde med andre mennesker. Føler bare at det igen var et meget sort hvidt valg, for man kan jo godt acceptere at konflikter er en del af at være sammen med mennesker, men samtid undgå dem. 

Følte mig ikke klogere, den sagde at jeg skulle arbejde med mennesker, skrivning,  eller kunst. Det vidste jeg godt i forvejen. 

Jeg vil bare gerne holde mine venskaber forevigt. Blive bedre til at håndtere konflikter. for jeg er et meget konfliktsky menneske. Suuuuupriseeeee. Nu skal jeg til min mormors fødselsdag. 

12.35

 Drikker gratis blå slushice fra 7eleven 

DSB point 

Savner mine venner på Testrup. Tænker på særligt på dem som er tilbage på Testrup og skal skabe endnu et magisk halvt år, i de samme rammer, med de samme fantastiske lærere, men med nye ansigter som er ansigter som går igen. Måske er der endnu en Leah, endnu en Agnes? Sofie eller Mille? Skørt at tænke på! Men fucking fedt for dem ahahaha!

Jeg sidder foran IKEA under Dybbelsbro og venter på Flixbussen til Odense 

Jeg har lidt hvemve, men ved jeg kommer til at kede mig fucking meget. Har tænkt mig at lave en sang på GarageBand, det har jeg ikke gjort i årevis.

Der var lige en sød ung kvinde som talte engelsk der kom hen til mig og sagde at hun kunne lide min stil. Wow hvor var det sødt. Tænk sig at have så meget kærlighed i sig at man bare deler det. Jeg vil være sådan. Det er sådan en cool og overskuddsagtigt “her er jeg, giver lidt af mig selv, ved at give et lille kompliment” kinda vibe. Jeg vil også gøre det! Snart! 

Det minde mig om da jeg engang var i Berlin og så en flot og sej person på gaden og jeg spurgte hende om jeg måtte tage et billede af hende og hun sagde koldt og uforstående “nej”. Jeg blev ret humbled, men virkelig også en underlig ting at spørge om, selvom det jo egenligt var pakket ind i et kompliment. Jeg skulle bare have sagt at hun så sej ud. Måske det ligger som en lille frygt i mig, men frygten skal overvindes og tværes ud. Jeg skal give et kompliment til en komplet fremmed.

Hører “du kom med alt hvad der var dig” wow savner Testrup 

<33333

Dagbog

Havet trækker sig langsomt tilbage. Horisonten er mørkeblå og skarp. Kommer tættere på. Jeg får denne der rumsterende følelse i maven. Den samme følelse som har været i min mave de sidste 5 år. Den følelse som kommer og går. Bevæger sig frem og tilbage blidt i en flydende bevægelse. Jeg ville ønske at han skrev en af de der lange uopfordrede beskeder med opmuntrende ord og rus om mine begavelser. De beskeder han engang skrev når livet synes at føles uretfærdigt og hans telepatiske evner var på spil. Dem som jeg værdsatte så meget. Jeg er lavet af tungmetaller. Han er blevet mere blød for tiden. Hans blødhed gør at følelsen kommer snigende som tidevand. Det gør ondt. Giver mig kvalme. Det giver mig kvalme at jeg bliver mistroisk over for hans blødhed. 

Jeg ville ønske jeg kunne ringe til ham og bare sige det hele som det er. Han ville sige det som det er. Vi ville være lettet. Jeg ville være lettet en smule over jordens overfalde hvorend jeg befandt mig. Jeg ville svæve roligt gennem gaderne som en lille sky og jeg ville nok smile til alle jeg mødte på mig vej. Jeg ville tilbyde alle min hjælp. Give alt af mig selv i jagten for at noget skulle tages fra mig. 

Når folk er søde overfor mig uden grund og af renhed får jeg altid lyst til at græde. Når folk lytter af nysgerrighed jager det i mit bryst og jeg får lyst til at græde. Men jeg holder mig tilbage. Som når man ligger på stranden og havet prøver at fange en. Havet tager sig i at holde sig tilbage. Det er i evig fangst. 

Jeg læser ‘Et Lille Liv’ for tiden. Har prøvet at læse den 3 gange, men det er først nu at jeg rigtigt er kommet i gang. Jeg gav ham den engang i fødselsdagsgave, men har nu selv taget patent på den. Han er heller ikke den store læser og er derfor ikke nået så langt. Jeg kan se hvilken side han er nået til for mit fødselsdagskort er brugt som sidemarkør. Bogen rører mig så dybt. Den gør nogengange ondt og det er så smukt at nogen kan skrive på den måde. Jeg har aldrig læst en så lang bog i mit liv. Læser normalt bøger på maks 200 sider. Er kun nået til side 178. Wish me luck. Det her lettede et eller andet. 

Har endnu ikke fundet et sted at bo. Blev afvist igen i dag på en lejlighed. Drømme lejlighed på Vesterbro, sammen med Carla og Andreas. Udlejeren havde os virkelig rundt om hendes lille finger. Det er noget møg. De piger som afviste mig for min stil osv, skrev at de havde et ledigt værelse alligevel. Men det kan de glemme alt om. Har søgt Workaway. Lotte opfordrede mig til at gøre noget spontant inden jeg begyndte at overtænke det. Jeg gad godt bare at gøre noget skørt og være fri og mærke selvstændigheden blomstre som en lille valmue i mig. 

2 gode sange lige nu:

1.En Svær Situation af Mouritz/Hørslev Projektet

2.Cant’t get used to those af Dimlite, efdenim, DJ Koze

Er på Korsika med Lotte, hendes mor Lena, mormor Kamma, søster Ida og søsters kæreste Frederik.