29 December

 Jeg havde sådan en underlig dag. Var taget til København da jeg skulle være velkomstkomité til Lotte i lufthavnen og skulle til jobsamtale. Resten af min plan for dagen, var egenligt med det udgangspunkt, at jeg selvfølgelig fandt nogen at tage hjem til og fandt noget at lave. Min efterskoleven som jeg havde en aftale med tog ikke sin telefon eller svarede på Sine beskeder. Så jeg måtte vandre rundt som en lille fortabt fynbo hele dagen. Ringede og skrev til alle jeg kunne komme i tanke om der boede i København. Der var held, men tid der skulle gå. 
Så valgte jeg at tage i Vester Vov Vov for at slappe lidt af, få varmen og se en film. 
Her oplevede jeg en fantastisk god dokumentar om en kvinde i Iran som kæmpede for sine medborgere i en lille mandsdomineret og traditionsbundet landsby. Den var både lærerig, medrivende og rørende. Fik mig til at føle en slags glæde over hvor langt vi er kommet i den vestlige verden og hvor heldige vi er. Jeg følte også en stor uretfærdighed for de unge kvinder som bliver gift væk i en alder af maks 12-13 år til mænd i 30-40ene. Sara(hovedpersonen) fik afvide af hun skulle skifte sit køn, bare fordi at hun ikke var gift, var for maskulin og råbte højt. 
Anbefalesværdig!!!!! Filmen hedder Cutting Through Rocks

Tænker nu

Jeg ville elske at kører op af en glaselevator og kigge ud over en fuldstændigt fremmed by. Se hvordan at alt bliver mindre og mindre, for hver etage man kører op. Gaderne ses, større og mere anonyme. Skræmmes fra vid og sans, om tanken om at ingen ville vide hvem man var i sådan en by. Alle kunne i teorien tro, at man kommer derfra, ved første øjekast, men alligevel ville det kunne ses, at man er den fremmede. Vil det være for cliche hvis jeg brugte ordet; steppeulv?
Fortvivlelsen i øjnene, der ville blænde med spørgsmålet om hvor fanden man er henne. Alle gaderne ville have de samme grå perfekte brosten, som har været der i flere hundrede år. De er kun blevet yndigere for alle de fodgængere som har poleret dem hen over årene, nogen med travle og andre rolige skridt. Luften er fugtig og ensom. Bærer havets tabte dug. Gaderne er mørkegule. Lejlighederne malet med nedtonede jordfarver. Der kunne man gå, som et smukt menneske, lyse gadebilledet op med forvirring og uskyld. Appetitten slukkes af mozzarella og tomat. Olivenolie. Tørsten, med vand fra en vandpost på den åbne tomme gade. Der ville man kunne reflektere over alle de steder man havde været. Hvordan man engang var grønnere end dalene. Der hvor blomsterne groede og solen fandt ro. Reflektere over hvordan at man nu er blevet mørkere end det dybeste hav. Ræk dine spinkle hænder. Det eneste vi søger er et sted at være. 

New Year New Me

LAMA CHENNO

1. Lav musik med Julius! Evt søg ind på Akadamiet, hvis jeg vil blive i København

2. Få en hudpleje rutine

3. Vinterbadning

4. Bliv gode venner med kommende roomie Edda

5. Begynd at tage flere billeder på et rigtigt kamera 

6. Køb det meste i naturkost, simple and healthy life

7. Berlin

8. Rejs til et varmt sted

9. Snak med fremmede 

10. Stay true to myself, dont play that copenhagen game bro

Der er sådan en trang hængende i luften til at give mening. 

Pludselig er alle bladene væk. 

Jeg føler mig mere og mere anderledes, for hver gang jeg kommer hjem. 

Jeg snakkede med en gammel ven forleden dag.

Han sagde at han havde det fint, i det han slugte hans tårer. 

Som han ellers prøvede så hårdt på at skjule. 

Blev frustreret over ikke at vide hvad jeg skulle sige. 

Havde sådan en hæmmende trang til at give mening.

I stedet for at sige noget, sagde jeg slet ingenting. 

Gad vide om der findes afvænning for ens telefonafhængighed?

Jeg vil gerne skrives op.

Er så træt af at få gode ideer og råd fra fremmede amerikanere på min instagram.

De er så gode til at formulere sig på sådan en karismatisk måde. 

Til sidst siger jeg ingenting. 

Karismatisk, det var første kompliment jeg kan huske min efterskolekæreste gav mig.

Min far prøvede at spørge mig om jeg var blevet vinterdeprimeret i år. 

Jeg synes han spurgte på sådan en måde hvor jeg skulle forklarer frem for at blive forstået. 

Han kan ikke holde til mere pres. 

Faktisk har jeg det virkelig godt i år.

Det fik mig til at tænke på, at jeg altid skal forklarer frem for at blive forstået. 

Det gør mig ked af det, kan jeg mærke i min mave. 

Min cykel fungere fint, men har ikke lang tid tilbage. 

Må hellere blive her i huset.

Mormor hører ikke så godt længere, men gør sit bedste for at følge med i samtalerne rundt om middagsbordet.

Hun smiler til mig hen over bordet.

Tak for maden. 

Det er ikke tit vi siger vi elsker hinanden. 

Den aften sagde hun det. 

Gad vide hvad hun tænker på i dag og laver lige nu? 

Om hun savner min morfar.

Det bliver koldere og mørkere, for hver dag der går. 

Det ved vi alle, men bliver alligevel overraskede hvert år. 

Så feministisk klovneri på Dynamo. 

Min mor alene i de forevigede ungdomsselvskaber. 

Hun var så smuk og akavet mellem de velkendte aldrede ansigter.

Efter forstillingen var hun ked af at hun ikke forstod hver der skete. 

Jeg fortalte hende at jeg så det mere som underholdning frem for at fortællingen skulle have en rød tråd.

At det ikke behøvede at give mening. 

Hun virkede så tom da vi kørte hjem i bilen.

Jeg tror hun tænkte på alderen og hverdagen. 

At noget er blevet taget fra hende efter alle disse år. 

Mine øjne er så pæne og rolige.

Vil gerne have at han synes det samme. 

Gad vide om han synes jeg ser anderledes ud i virkeligheden? 

Han ser virkelig sød ud. 

Håber jeg kan finde ud af at formulere mig og at måske sige nogen sjove ting. 

Bliver altid så intimideret af pæne mennesker. 

Det skal nok gå godt. 

Det siger min instagram, der vælter ud med dating råd og personer som siger jeg er powerfull. 

Det er virkelig uhyggeligt hvordan de aflytter en og booster ens feed med ting der passer så godt. 

Shit.

Hvis mine lærer fra testrup læste denne her tekst ville de nok sige at jeg skulle blive i et rum 

Ikke svinge i tid og sted

Ikke bruge så mange forskellige pronominer 

Hvem er duet, han'et, hun'et = forvirrende, ville der stå i mine noter

men det er sådan her min hjerne lige fungerede i dag

det er også derfor jeg nok ikke ville kunne komme ind på de store skoler

om jeg så prøvede

 https://youtube.com/shorts/w0Ev2YPggQM?si=p9VNZ4muVpEY8h6B

Jeg savner at snakke med ham om alle ting i hele verden. Jeg savner hvordan at alle ting i hele verden, stort som småt, kan føles lige vigtigt, bare fordi at jeg deler det med ham. Fordi at jeg ved at han lytter, sådan rigtigt.  Det strømmede ud af mig som vand risler ud gennem et lille vandspil. Det overraskede mig at det var det jeg havde sådan en klump i maven over. Det gjorde mig helt vildt lykkelig at ord kan hele den slags. I dag er det en fortvivelsesdag. Igen i dag er en fortvivlesesdag. Jeg blev engang i tvivl om jeg var forvandlet til en alien. Det var den måde luften omkring mig var skiftet fra let til tons. Hvordan du så på mig, eller rettere, hvordan at du ikke så på mig. Hvordan at jeg måtte finde et andet sted at bo. Der var engang hvor jeg ikke blev sammenlignet med alt det jeg aldrig vil eller skal være. Der kommer et tidspunkt hvor du vil lærer mig at kende gennem mine sange, mine tekster og mine billeder. Lærer om mine hjertesorger, alt det jeg frygter og alle mine historier. Jeg håber ikke at du vil hade mig når du ser det. At du vil hade mig til den tid. Alien. Jeg vil kun dele nye ting med dig. Ikke alle de ting jeg har fejlet i før. Jeg vil bare gøre alt nyt med dig. Du er sikkert begyndt at synes at jeg er kedelig, eller at jeg ikke gør tingene propert, fordi jeg har tendenser til at være distræt. Jeg skal lyve, bare for at bevise at jeg elsker dig. Jeg vil bare gøre alt nyt med dig.