13 August

I hans brev beskrev han hvordan deres venskab havde holdt i fire årtier. Til hans begravelse igår. Tænk sig at være så trofast og stærk i en relation. Jeg tænker meget på relationer for tiden. Glæder mig til at blive en gammel dame der kan fortælle yngre mennesker om hvordan man holder gode relationer i live. Men lige nu ved jeg ingenting. Jeg gør bare mit bedste, men bliver hele tiden konfronteret med livets små pump. 

I dag tog jeg er personligheds test inde på Jobindex. Den sagde at jeg var 100% introvert. Har aldrig set mig selv som værende introvært, mere sådan ekstrovert/introvært, men det kommer virkelig an på hvem man er sammen med. er sådan er livet jo bare. det hele er ikke så sort på hvidt. og jeg føler at hele verden er rimeligt sort på hvidt lige nu og det klæder det ikke. det klær mig ikke at de verden sådan. 

I personlighedstesten kom der et spørgsmål omkring hvordan at man håndterede konflikter: Om man undgik dem eller accepterede at konflikter er en del af at indgå et samarbejde med andre mennesker. Føler bare at det igen var et meget sort hvidt valg, for man kan jo godt acceptere at konflikter er en del af at være sammen med mennesker, men samtid undgå dem. 

Følte mig ikke klogere, den sagde at jeg skulle arbejde med mennesker, skrivning,  eller kunst. Det vidste jeg godt i forvejen. 

Jeg vil bare gerne holde mine venskaber forevigt. Blive bedre til at håndtere konflikter. for jeg er et meget konfliktsky menneske. Suuuuupriseeeee. Nu skal jeg til min mormors fødselsdag. 

12.35

 Drikker gratis blå slushice fra 7eleven 

DSB point 

Savner mine venner på Testrup. Tænker på særligt på dem som er tilbage på Testrup og skal skabe endnu et magisk halvt år, i de samme rammer, med de samme fantastiske lærere, men med nye ansigter som er ansigter som går igen. Måske er der endnu en Leah, endnu en Agnes? Sofie eller Mille? Skørt at tænke på! Men fucking fedt for dem ahahaha!

Jeg sidder foran IKEA under Dybbelsbro og venter på Flixbussen til Odense 

Jeg har lidt hvemve, men ved jeg kommer til at kede mig fucking meget. Har tænkt mig at lave en sang på GarageBand, det har jeg ikke gjort i årevis.

Der var lige en sød ung kvinde som talte engelsk der kom hen til mig og sagde at hun kunne lide min stil. Wow hvor var det sødt. Tænk sig at have så meget kærlighed i sig at man bare deler det. Jeg vil være sådan. Det er sådan en cool og overskuddsagtigt “her er jeg, giver lidt af mig selv, ved at give et lille kompliment” kinda vibe. Jeg vil også gøre det! Snart! 

Det minde mig om da jeg engang var i Berlin og så en flot og sej person på gaden og jeg spurgte hende om jeg måtte tage et billede af hende og hun sagde koldt og uforstående “nej”. Jeg blev ret humbled, men virkelig også en underlig ting at spørge om, selvom det jo egenligt var pakket ind i et kompliment. Jeg skulle bare have sagt at hun så sej ud. Måske det ligger som en lille frygt i mig, men frygten skal overvindes og tværes ud. Jeg skal give et kompliment til en komplet fremmed.

Hører “du kom med alt hvad der var dig” wow savner Testrup 

<33333

Dagbog

Havet trækker sig langsomt tilbage. Horisonten er mørkeblå og skarp. Kommer tættere på. Jeg får denne der rumsterende følelse i maven. Den samme følelse som har været i min mave de sidste 5 år. Den følelse som kommer og går. Bevæger sig frem og tilbage blidt i en flydende bevægelse. Jeg ville ønske at han skrev en af de der lange uopfordrede beskeder med opmuntrende ord og rus om mine begavelser. De beskeder han engang skrev når livet synes at føles uretfærdigt og hans telepatiske evner var på spil. Dem som jeg værdsatte så meget. Jeg er lavet af tungmetaller. Han er blevet mere blød for tiden. Hans blødhed gør at følelsen kommer snigende som tidevand. Det gør ondt. Giver mig kvalme. Det giver mig kvalme at jeg bliver mistroisk over for hans blødhed. 

Jeg ville ønske jeg kunne ringe til ham og bare sige det hele som det er. Han ville sige det som det er. Vi ville være lettet. Jeg ville være lettet en smule over jordens overfalde hvorend jeg befandt mig. Jeg ville svæve roligt gennem gaderne som en lille sky og jeg ville nok smile til alle jeg mødte på mig vej. Jeg ville tilbyde alle min hjælp. Give alt af mig selv i jagten for at noget skulle tages fra mig. 

Når folk er søde overfor mig uden grund og af renhed får jeg altid lyst til at græde. Når folk lytter af nysgerrighed jager det i mit bryst og jeg får lyst til at græde. Men jeg holder mig tilbage. Som når man ligger på stranden og havet prøver at fange en. Havet tager sig i at holde sig tilbage. Det er i evig fangst. 

Jeg læser ‘Et Lille Liv’ for tiden. Har prøvet at læse den 3 gange, men det er først nu at jeg rigtigt er kommet i gang. Jeg gav ham den engang i fødselsdagsgave, men har nu selv taget patent på den. Han er heller ikke den store læser og er derfor ikke nået så langt. Jeg kan se hvilken side han er nået til for mit fødselsdagskort er brugt som sidemarkør. Bogen rører mig så dybt. Den gør nogengange ondt og det er så smukt at nogen kan skrive på den måde. Jeg har aldrig læst en så lang bog i mit liv. Læser normalt bøger på maks 200 sider. Er kun nået til side 178. Wish me luck. Det her lettede et eller andet. 

Har endnu ikke fundet et sted at bo. Blev afvist igen i dag på en lejlighed. Drømme lejlighed på Vesterbro, sammen med Carla og Andreas. Udlejeren havde os virkelig rundt om hendes lille finger. Det er noget møg. De piger som afviste mig for min stil osv, skrev at de havde et ledigt værelse alligevel. Men det kan de glemme alt om. Har søgt Workaway. Lotte opfordrede mig til at gøre noget spontant inden jeg begyndte at overtænke det. Jeg gad godt bare at gøre noget skørt og være fri og mærke selvstændigheden blomstre som en lille valmue i mig. 

2 gode sange lige nu:

1.En Svær Situation af Mouritz/Hørslev Projektet

2.Cant’t get used to those af Dimlite, efdenim, DJ Koze

Er på Korsika med Lotte, hendes mor Lena, mormor Kamma, søster Ida og søsters kæreste Frederik. 

Det Leif

 

Godt med ærlighed

Norge

 

Der er noget over at sidde i en vindueskarm i Norge og lytte til blæsten og lyden af en festival i det fjerne. Glade mennesker som nyder at sommeren er her for en stund. Ligesom jeg og mine bedste venner gjorde for bare en lille uge siden i en lille krog af verden, som hedder Rudme. 

Det har været utrolig varmt de sidste par dage, det eneste vi har kunne lave er at bade i min families yndlings brygge og drikke kolde sodavand fra køleboksen. 

Jeg mødte min kusines 4-årlige søn Albert for første gang her i tirsdags. Han var sådan et magisk lille væsen, behagelig, eftertænksom, sjov, kærlig og klog. Det var så cute at hører et barn snakke norsk. Vi havde bare en instinktiv connection og det føltes lidt sært fordi jeg har aldrig rigtig snakket så meget med min kusine da hun altid har boet i Norge og er 15 år ældre end mig. Men Albert og jeg blevet buddies! 

Vi har fundet ly i et gammelt hus ved havnen for natten. Her er meget fredfyldt synes jeg, men min familie er ikke helt begejstret. De kan bedre lide Scandic. 

Jeg føler mig lidt heartbroken i dag, eller måske er melankolsk et bedre ord at bruge. Her er enormt smukt, græsset er helt mørkegrønt, vinden er kølig, men jeg kan stadig have bare ærmer. Lyset er sådan lysegråt/blåt og gadelamperne helt orange.

Jeg ville ønske jeg havde en jeg kunne skrive alt det her til, og personen ville føle det og ønske de var her med mig og jeg ville ønske at de var her sammen med mig. Jeg ville ønske at jeg ikke var så kræsen med kærlighed. Jeg ville ønske jeg bare kunne hoppe ud i græsset og løbe energisk rundt som et lille barn, men min familie ville bare synes det var virkelig underligt. Det er underligt for mig at de synes det er underligt. Mine venner ville synes det var fedt og gøre det sammen med mig.

I går kom jeg til at træde på en vips, det gjorde fuxking ondt! Jeg havde lyst til bare at græde og skrige at hele verden er i mod mig for tiden. Men det er sindssygt utaknemmeligt at sige. Vil bare så gerne have et sted at bo. Altså SÅ gerne. 

Jeg var hjemme ved nogen piger i Århus i mandags til sådan en slags roomiesamtale, det gik SÅ godt og jeg troede den var hjemme At det kunne blive mit hjem. På Skolegade midt i Århus by. Det var den fedeste lejlighed! Vi havde en utrolig god kemi, men i går fik jeg beskeden om at de havde fundet en anden. En der passede 100% til dem. Igen følte jeg mig sindssygt usikker og utilstrækkelig, but it’s the name of the game. 

I dag FaceTimede jeg med en Vicki på 34 som boede i et hus i Vanløse med 9 piger som ikke rigtig snakkede sammen. Hun var smadder sød. Vi havde også en god sjagon, men ærligt hvis det ikke bliver mig, bliver det ikke mig. 

Der er ikke andet for end at vente for tiden. 

Sende gode ansøgninger.

Give gode førstehåndsindtryk.

Være tålmodig.

Have hjertet og mavefornemmelsen med.

Skal nok gå alt sammen.

Kys kram hop og dans Leah

Brev

Jeg er lavet af genbrugs-metaltråd
Bevæger mig fjollet
Solidt
Lettere krumrygget

Det kan kun ses fra få vinkler når nogen har taget et billede af mig
Bliver altid overrasket og retter mig instinktivt op
Mine tænder er ikke lige 

De blev aldrig rettet
Skal tisse i det jeg har lagt mig til rette i sengen

I det jeg endelig har fundet to

Jeg er skabt af en distræt person i 1994
Jeg er skabt i 70’erne
Jeg er skabt af en skæv person i 1823
& du var født lige ved siden af mig

Solen kan godt lide at kigge ned på mig for at sige hej for tiden
Det er så nemt gerne at vil have dig
Jeg vil bare gerne kende dig
Føler mig så selvbevidst
Går langsomt på mine fødder
Vi så på hinanden og sagde alt muligt
Aede hinandens kinder
Lovede ting vi vidste vi ikke kunne holde
Noget som føltes rigtigt i momentet
Du fortjener det ikke 

Jeg tror du tænker at det føles mere som om jeg bare har klippet dig ud som et papirsklip
Hængt det op for at kigge på det i tide og utide 

& glemme det i de dage hvor jeg har det bedre 

Jeg åbner månen op og sidder lidt på dens trapper
Der hvor det blæser utroligt let

Her kan man sidde dagenlang 
Vinden aer mine kinder nu

Der er stille

Alligevel er der vinden som laver kolde lyde

Isnende som en februar morgen 

Hører ny musik, et album der hedder Heavy Metal af Cameron Winter
Tror det er en af mine nye yndlings kunsterne 

Måske venter du på at jeg skriver og siger jeg har fortrudt det hele

Er så skide utroværdig for tiden

Men vil tale pænere til migselv

Det sagde en del af mine venner uopfordret 

Både de gode og de mere perifære
Skal sige ting som “jeg er den vigtigste person i mit liv” men tror bare ikke at jeg indrettet sådan 

Når man har levet i flere årtier lærer man nok at gode relationer er vigtigere end en selv
Eller at det ihvertfald går hånd i hånd 

Metaltråden bøjer mig
Kærligheden vil ringe dig op
Tage dine busker og kaste med dem
Kærligheden vil bo i et rødt hus i Sverige
Bade alle årets dage
Kærligheden vil have mere brug for dine hænder end du har
& du vil have det fint med det
Finde ro i det
Kærligheden vil altid give dig noget igen

12 juli

Hop ind i tid

Analog fofo

Kigger på hinanden på denne der måde

Sådan som vi så på hinanden

Hoved på skrå

Filter kaffe 

Bare føle

Bare tale

Tale om alt det vi gjorde galt

Alt det jeg gør galt

Alt det du synes jeg gør galt for tiden 

Ga ga galt galt galt galt for for for tid tid tid tiden tiddd tidennnn tiden

Du har det vist bedst sådan 

Jeg holder så meget af dig 

& skal holde så meget af dig så jeg lader dig bare tale 

Indtil vores øjne mødes

Du rejser

Jeg sidder fast

Vi er nok alligevel det samme sted 

& vi savner hende sådan

Savner tiden

Tiden 

Den er gået så langt

Langs kysten

Markerne 

Regnskovene 

Savner en hilsen 

Sommerfuglens visit  

Du åbner mig som en sårskorpe

Det svider 

Ønsker altid forandring 

Tror ikke det vil ændre på noget

Man lærer at leve med det  

Sover på sofaen igen

Tungt

Efterlader en savleplet på puden 

Savner at holde om hende

Holde hendes lille hånd

Tænker

Gad vide om hun undre sig over hvorfor mine besøg er blevet færre og færre 

Om hun ser mig som en eller anden random 

Bare giv mig en to tre dage