Han er et menneske og han gør de ting mennesker gør. Siger de ting som mennesker siger. Udtrykker sig hensynsløst og rent. Hvis han var en ven ville jeg elske ham for at åbne sig sådan op. Orange valmuer åbner sig op i min vindueskarm. Langsomt og naturligt i takt med lyset. Sådan som han gør. Han er en orange valmueblomst. Jeg er taknemmelig for at han ville vise den side af sig selv til mig. Jeg hader at han viste den side af sig selv til mig. Afsatte sin position. Han giver mig intet andet valg end at elske ham for hans menneskelighed. Giver mig intet andet valg end at frygte ham for hans menneskelighed. Vi ses ikke tit. Han kender ikke længere mine venner. Mine venner kender ikke ham. Sådan et tab. Det slog mig til koncerten forleden. Han kender ikke dette menneske. Det sved i min næse. Tårerkanaler. Blev slukket af citronsodavand. Det interesserer ham nok ikke i samme grad som tidligere. Jeg har en anden dømmekraft nu. En dømmekraft han tør stole på. Han har givet mig fundamentet for den måde jeg bevæger mig rundt i min verden på. Jeg gør mit bedste for ikke at være et fjols. Vi skal spise morgenmad på fredag. Jeg kan ikke huske hvornår vi sidst har været sammen bare os. Jeg er nervøs. Jeg glæder mig. Jeg håber at han ikke pludselig skal noget andet.
Kære univers lad mig få det gåpåmod og den selvtillid jeg har brug for, for at komme derhen hvor jeg skal hen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar