Det Leif

 

Godt med ærlighed

Norge

 

Der er noget over at sidde i en vindueskarm i Norge og lytte til blæsten og lyden af en festival i det fjerne. Glade mennesker som nyder at sommeren er her for en stund. Ligesom jeg og mine bedste venner gjorde for bare en lille uge siden i en lille krog af verden, som hedder Rudme. 

Det har været utrolig varmt de sidste par dage, det eneste vi har kunne lave er at bade i min families yndlings brygge og drikke kolde sodavand fra køleboksen. 

Jeg mødte min kusines 4-årlige søn Albert for første gang her i tirsdags. Han var sådan et magisk lille væsen, behagelig, eftertænksom, sjov, kærlig og klog. Det var så cute at hører et barn snakke norsk. Vi havde bare en instinktiv connection og det føltes lidt sært fordi jeg har aldrig rigtig snakket så meget med min kusine da hun altid har boet i Norge og er 15 år ældre end mig. Men Albert og jeg blevet buddies! 

Vi har fundet ly i et gammelt hus ved havnen for natten. Her er meget fredfyldt synes jeg, men min familie er ikke helt begejstret. De kan bedre lide Scandic. 

Jeg føler mig lidt heartbroken i dag, eller måske er melankolsk et bedre ord at bruge. Her er enormt smukt, græsset er helt mørkegrønt, vinden er kølig, men jeg kan stadig have bare ærmer. Lyset er sådan lysegråt/blåt og gadelamperne helt orange.

Jeg ville ønske jeg havde en jeg kunne skrive alt det her til, og personen ville føle det og ønske de var her med mig og jeg ville ønske at de var her sammen med mig. Jeg ville ønske at jeg ikke var så kræsen med kærlighed. Jeg ville ønske jeg bare kunne hoppe ud i græsset og løbe energisk rundt som et lille barn, men min familie ville bare synes det var virkelig underligt. Det er underligt for mig at de synes det er underligt. Mine venner ville synes det var fedt og gøre det sammen med mig.

I går kom jeg til at træde på en vips, det gjorde fuxking ondt! Jeg havde lyst til bare at græde og skrige at hele verden er i mod mig for tiden. Men det er sindssygt utaknemmeligt at sige. Vil bare så gerne have et sted at bo. Altså SÅ gerne. 

Jeg var hjemme ved nogen piger i Århus i mandags til sådan en slags roomiesamtale, det gik SÅ godt og jeg troede den var hjemme At det kunne blive mit hjem. På Skolegade midt i Århus by. Det var den fedeste lejlighed! Vi havde en utrolig god kemi, men i går fik jeg beskeden om at de havde fundet en anden. En der passede 100% til dem. Igen følte jeg mig sindssygt usikker og utilstrækkelig, but it’s the name of the game. 

I dag FaceTimede jeg med en Vicki på 34 som boede i et hus i Vanløse med 9 piger som ikke rigtig snakkede sammen. Hun var smadder sød. Vi havde også en god sjagon, men ærligt hvis det ikke bliver mig, bliver det ikke mig. 

Der er ikke andet for end at vente for tiden. 

Sende gode ansøgninger.

Give gode førstehåndsindtryk.

Være tålmodig.

Have hjertet og mavefornemmelsen med.

Skal nok gå alt sammen.

Kys kram hop og dans Leah

Brev

Jeg er lavet af genbrugs-metaltråd
Bevæger mig fjollet
Solidt
Lettere krumrygget

Det kan kun ses fra få vinkler når nogen har taget et billede af mig
Bliver altid overrasket og retter mig instinktivt op
Mine tænder er ikke lige 

De blev aldrig rettet
Skal tisse i det jeg har lagt mig til rette i sengen

I det jeg endelig har fundet to

Jeg er skabt af en distræt person i 1994
Jeg er skabt i 70’erne
Jeg er skabt af en skæv person i 1823
& du var født lige ved siden af mig

Solen kan godt lide at kigge ned på mig for at sige hej for tiden
Det er så nemt gerne at vil have dig
Jeg vil bare gerne kende dig
Føler mig så selvbevidst
Går langsomt på mine fødder
Vi så på hinanden og sagde alt muligt
Aede hinandens kinder
Lovede ting vi vidste vi ikke kunne holde
Noget som føltes rigtigt i momentet
Du fortjener det ikke 

Jeg tror du tænker at det føles mere som om jeg bare har klippet dig ud som et papirsklip
Hængt det op for at kigge på det i tide og utide 

& glemme det i de dage hvor jeg har det bedre 

Jeg åbner månen op og sidder lidt på dens trapper
Der hvor det blæser utroligt let

Her kan man sidde dagenlang 
Vinden aer mine kinder nu

Der er stille

Alligevel er der vinden som laver kolde lyde

Isnende som en februar morgen 

Hører ny musik, et album der hedder Heavy Metal af Cameron Winter
Tror det er en af mine nye yndlings kunsterne 

Måske venter du på at jeg skriver og siger jeg har fortrudt det hele

Er så skide utroværdig for tiden

Men vil tale pænere til migselv

Det sagde en del af mine venner uopfordret 

Både de gode og de mere perifære
Skal sige ting som “jeg er den vigtigste person i mit liv” men tror bare ikke at jeg indrettet sådan 

Når man har levet i flere årtier lærer man nok at gode relationer er vigtigere end en selv
Eller at det ihvertfald går hånd i hånd 

Metaltråden bøjer mig
Kærligheden vil ringe dig op
Tage dine busker og kaste med dem
Kærligheden vil bo i et rødt hus i Sverige
Bade alle årets dage
Kærligheden vil have mere brug for dine hænder end du har
& du vil have det fint med det
Finde ro i det
Kærligheden vil altid give dig noget igen

12 juli

Hop ind i tid

Analog fofo

Kigger på hinanden på denne der måde

Sådan som vi så på hinanden

Hoved på skrå

Filter kaffe 

Bare føle

Bare tale

Tale om alt det vi gjorde galt

Alt det jeg gør galt

Alt det du synes jeg gør galt for tiden 

Ga ga galt galt galt galt for for for tid tid tid tiden tiddd tidennnn tiden

Du har det vist bedst sådan 

Jeg holder så meget af dig 

& skal holde så meget af dig så jeg lader dig bare tale 

Indtil vores øjne mødes

Du rejser

Jeg sidder fast

Vi er nok alligevel det samme sted 

& vi savner hende sådan

Savner tiden

Tiden 

Den er gået så langt

Langs kysten

Markerne 

Regnskovene 

Savner en hilsen 

Sommerfuglens visit  

Du åbner mig som en sårskorpe

Det svider 

Ønsker altid forandring 

Tror ikke det vil ændre på noget

Man lærer at leve med det  

Sover på sofaen igen

Tungt

Efterlader en savleplet på puden 

Savner at holde om hende

Holde hendes lille hånd

Tænker

Gad vide om hun undre sig over hvorfor mine besøg er blevet færre og færre 

Om hun ser mig som en eller anden random 

Bare giv mig en to tre dage 

10 juli

Har ikke meget på hjerte for tiden og har svært ved at skrive nogen form for digte eller prosa & det irritere mig. OG VIL LAVE ET POST OM MÅNEDEN SÅÅÅ

HER er en lille life update!!! <3

Igår sagde jeg nej til værelset i København, måtte trodse mine pleaser instinkter og simpelthen sige nej til værelset selvom det er en af mine gode venner jeg nu har sat i en dårlig situration. Jeg hader at gøre folk sure eller skuffet, men jeg måtte gøre det for min egen skyld. Jeg er simpelthen bare ikke klar til København og København vil altid være der. Fik ondt i maven ved tanken, og der må ens alarm klokker ringe. 

Det var da jeg stod til Irsk folkmusik på Roskilde at jeg fik en >>>> realisation <<<<

Workaway kalder på mig 

>>>>>Berlin<<<<<

Har allerede sendt en ansøgning afsted til en båd i Berlin med kreative folk, de har læst min ansøgning fra ca 15 minutter siden, så det vil vel medfører et svar snarrest muligt. (right???)

Om en halv time skal jeg til Faldsled med min mor til et nyt galleri/café der er åbnet! Exiting

Derefter skal jeg hjem til Pete, det bliver virkelig hyggeligt at se hvor han bor og lave noget 'lir'(Peter sprog)!

Føler mig igen helt grundforvirret men det er vel en del af at være ung og at have sabbat år

Jeg har også fået idéen om Den Frie Lærerskole!!!!!! Men vil gerne være ca 23-24 når jeg starter, men kan godt være jeg bare gør det næste år eller om 2 år. Skal "bare" lige skrabe 180.000 kroner sammen og det kan jeg gøre på ca 5 måneder hvis jeg får et fuldtidsjob(37 timer) og får ca 200 kr i timen. Men jeg er ikke så naiv, er faktisk ret realistisk om at det bliver svært. Eller ihverfald svært for mig at skulle bo i Odense i 5 måneder, men det er enormt priviligeret at sige. I know. 

Tror bare det er hele mit liv jeg er igang med at overveje lige nu og der er så fucking mange muligheder

"Søg ind på nogen af de store skoler" "brug dine evner" bla bla bla 

Tror bare ikke jeg vil blive et særligt lykkeligt menneske på den måde

"Bliv i Odense!" "Tag til København med alle dine højskole og efterskole venner" "Tag til Århus" "Tag til Berlin" "Tag ud og sejl"

brooooooooooooooooo. røv hamrende forvirrende 

Kan godt lide denne her sang for tiden: Float, Oliva Dean, har aftalt med mig selv kun at hører den 1 gang om dagen. 

ubuweb

 

In Love

Det er de små ting jeg kan lide ved dig
hvad du siger når du bare siger noget
dine øjenvipper
dine underlige bevægelser
din mørke udtonende stemme
din duft af havtorn og gammelt uld
når din følelse er lidt gylden og blå
når alt er gyldent

Det er den måde du føler
den måde som du smager
der er så meget at dele
det eneste sted der betyder noget
er med dig
hvad nu hvis al tiden mellem det vi siger
og det vi mener
vil være så flydende som et vandløb
vær hos mig ind til daggryet kommer
indtil vi bliver skygger der danser som silhuetter
de skræmmer jeg havde fået
slikkede du rene med dine rosa tunge

Jeg føler at jeg er har brug for opmærksomhed
din opmærksomhed
når du er her
sidder i haven
drikker vin
ryger utallige cigaretter
herude går tiden som det passer den
efterlader mig afklædt
fortæller mig løgne
oplever hinandens kroppe nøgne
& jeg vil altid være lidt bagud
fra dig
måske bruger du mig
måske er jeg lidt besat
glemmer det i det du kysser min røde mund
min valmue røde mund

Jeg beundrer dig så meget
Al tomrummet i min hverdag bliver fyldt ud af dig <3
sad i hver vores mønstrede halvfjerdser sofa
kolonihavens utopi
& bare sådan
plukkede du mig ud af dit liv
som et tilfældigt blad
på en tilfældig gren
& som i en ond drøm
forsvandt du

Det er de små ting jeg kan lide ved dig
det er alt det vi snakkede om
jeg vil se dine øjne
er det en forbrydelse at indrømme
jeg stadig har brug for dig
er det et et råb om hjælp
her ude i den mørke skov
er det et råb gemt bag havets dybde
må jeg røre dine vinger
se dine spiralerende øjne

Det er tid
jeg lader det være op til dig
jeg er alle de dage du valgte at ignorere
ved ikke engang hvorfor jeg græder
intet ser særligt ægte ud for mig
ser kun en eller to farver
har ikke været ude af huset særligt meget på det sidste
og du kommer her ikke længere
dagen glemmer det forhåbentligt snart

Der bor en øm sten i min mavesæk
den vender sig når dit navn popper op i mine tanker
hvordan er det at trække vejret?
jeg kunne lide at se mig selv gennem dine øjne
der er kærlighed hvor end jeg kigger
fugle
mennesker
planter
& jeg føler mig som et kamera

Hvad hvis alt i universet vil smelte sammen til ét sted
flette alt sammen
mennesker og naturen
så ville ensomheden ikke betyde noget overhovedet
så ville jeg endelig kunne se min refleksion i vandet
høre ekkoet fra mine fodspor
& høre lyden af mit eget navn