Af og til tænker jeg på om jeg har en skytsengel. Studsede over, at det tændte stearinlys der stod tændt her til morges, pludselig var slukket, på halvejen, og jeg ved, at jeg ville kunne huske hvis jeg selv havde slukket det. Der er ingen andre hjemme? Det er et slags ritual for mig, når jeg slukker stearinlys. Putter altid spyt på mine fingre og slukker soden med det. Tænker på om man ville kalde mig for heks i 1500 tallet, hvis man så mig udfører denne handling. Jeg tænker på at holde rent i stedet for at gøre rent. Det sagde min gamle efterskolelærer, hende jeg synes var for firkantet, skarp, "nederen", men hun har vist fået lidt fornuft ind i mig alligevel. Også selvom jeg sjældets gør rent. Jeg tænker på hvor skørt og fantastisk det er at møde fremmede tilfældige mennesker og have ting tilfælles. Ting man troede man kun selv havde og var alene om. Ting som man har ladet definere en, er ting som også definere andre. Jeg tænker på det møde jeg havde med Edda(som jeg har mødt en gang på højskolen og en anden gang kort på Roskilde), fra en lille uges tid siden, hvor jeg troede vi bare skulle snakke i en halv time, men endte ud i at snakke om ting, jeg ikke har snakket om i lang lang tid, og ting hun heller ikke har delt før, og hele korrespondancen endte ud med at varer 3 timer! Jeg tænker på hvordan det møde var for hende? Tænker på hvor hurtigt oktober er gået. Tænker på Hvælving, hvordan jeg synes alle burde hører deres musik. Jeg tænker på hvordan havet ser ud gennem Lottes øjne, om hun tænker på mig når hun er dernede. Om havet på en eller andet måde har en helt anden substans, farve eller betydning for hende. Jeg tænker på hvad hun synes om det corny digt jeg sendte hende i går aftes. Jeg tænker på mennesker jeg kender om natten, der optræder altid mennesker jeg kender om natten. For det meste er det dem jeg også tænker på om dagen. Det giver enormt meget mening. Jeg tænker på at plukke de sidste farvede blomster i vores have. Orange og lilla. At udstille dem på mit værelse, at få lidt liv ind i rummet og duften af efteråret indenfor, inden at alt bliver gråt og brunt udenfor. Jeg tænker på hvordan al denne her tekst, kunne misforståes. Tænker, tænk større. Tænker at jeg afskærmer migselv fra virkeligheden, med min virkeligheds banaliteter. Tænker jeg er for hård ved mig selv. At det er min hjerne. Tænker på hvordan at jeg ses udefra, om jeg ses som en der ikke tænker over den slags. Tænker, det er meget subjektivt. Tænker, fuck det. Tænker er det en underligt form for coping mekanisme, bare at sige "fuck det". Det siger vi og har altid sagt meget i min familie, og tænker det måske ikke er så sundt. Forstår naturligvis tankegangen. Tænker det her kunne godt gå i ring. Jeg tænker at jeg har brug for et kulturchock. Jeg har bare ikke råd til det.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
New Year New Me
LAMA CHENNO 1. Lav musik med Julius! Evt søg ind på Akadamiet, hvis jeg vil blive i København 2. Få en hudpleje rutine 3. Vinterbadning 4. B...
-
tydelige ar i min rene skygge vand løber ud af den ellers indtørrede tårekanal vores eget lille land her på den anden side af danmark den an...
-
Imogen Heap synger til os ud af Lottes højtaler og bib bub lydende glimter i min hjerne. 🧠 Hun skal rejse til Philippinerne om 2 dage og sk...
"Jeg tænker at jeg har brug for et kulturchock. Jeg har bare ikke råd til det. " woow, dine tanker er så fucking valid og så savner jeg dig også
SvarSletTak Pii! Savner også dig, det bliver så godt at se hinanden i weekenden :))
Slet