29 December

 Jeg havde sådan en underlig dag. Var taget til København da jeg skulle være velkomstkomité til Lotte i lufthavnen og skulle til jobsamtale. Resten af min plan for dagen, var egenligt med det udgangspunkt, at jeg selvfølgelig fandt nogen at tage hjem til og fandt noget at lave. Min efterskoleven som jeg havde en aftale med tog ikke sin telefon eller svarede på Sine beskeder. Så jeg måtte vandre rundt som en lille fortabt fynbo hele dagen. Ringede og skrev til alle jeg kunne komme i tanke om der boede i København. Der var held, men tid der skulle gå. 
Så valgte jeg at tage i Vester Vov Vov for at slappe lidt af, få varmen og se en film. 
Her oplevede jeg en fantastisk god dokumentar om en kvinde i Iran som kæmpede for sine medborgere i en lille mandsdomineret og traditionsbundet landsby. Den var både lærerig, medrivende og rørende. Fik mig til at føle en slags glæde over hvor langt vi er kommet i den vestlige verden og hvor heldige vi er. Jeg følte også en stor uretfærdighed for de unge kvinder som bliver gift væk i en alder af maks 12-13 år til mænd i 30-40ene. Sara(hovedpersonen) fik afvide af hun skulle skifte sit køn, bare fordi at hun ikke var gift, var for maskulin og råbte højt. 
Anbefalesværdig!!!!! Filmen hedder Cutting Through Rocks