Underbevidsthedens Kryds & Duller

torsdag den 29. januar 2026

Torsdag



Her kan man se en dame, som er ejeren af en lille butik på Christianshavn ved navn Kolonihaven. Hun er en finurlig person, som snakker en hel del. Jeg tog derned i håbet om at finde en underlig kop til Julius i fødselsdagsgave. Jeg fortalte hende at jeg var broke as fuck, så hun tilbød mig den mest anonyme Kähler kop i verden, til 80kr. No way Shirey! Nåh, men hun kunne lide den hætte jeg havde på, jeg fortalte at min veninde havde lavet den, og så sagde hun at hun kunne sælge for hende. Lotte og jeg tog derned dagen efter, for at networke og lave business, altså, ved sælge noget af Lottes fine hjemmesyede og strikkede tøj. Hun ville tage 50/50 fra prisen. Det lød fint til en start, du ved: hele følelsen ved at nogen synes hendes tøj var fedt og at hun kunne sælge det. Men altså 50/50 no waaay shirley. En ren business woman, det kan man vist roligt kalde hende. 

Jeg fik jobbet i Posterland! Hihihi hvor er jeg glad. Bliver stadig nødt til at arbejde i caféen i nogen måneder, da det er deltid, men kan blive fuldtid til april! 👾👾 
Se nogle fine plakater jeg købte, med 75% medarbejderrabat! Et signeret og udgået Tal R værk, og selvfølgelig; Frida Kahlo, “My grandparents, my parents and I(Family Tree)”, sådan en simpel beskrivelse af et mesterværk, af en fantastisk stærk kvinde! Jeg havde aldrig set det før, og blev meget meget betaget af det, ved første øjekast.  Awesome sauce!!! (En nyt udtryk jeg har fået kendskab til, som Lottes ven Aksel, hele tiden siger og skriver. Jeg havde aldrig hørt det før, det er et ret underligt udtryk, men på en måde er det ret sjovt?!)






Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Valmueblomst

Han er et menneske og han gør de ting mennesker gør. Siger de ting som mennesker siger. Udtrykker sig hensynsløst og rent. Hvis han var en v...