blå slushice

drikker slushice
den skal helst være blå
kun blå
drikker man den for hurtigt kan man risikere den såkaldte >>>hjernefrys<<<
så føles det som om ens hjerne brækkes i to
& jeg forestiller mig min hjerne være et islandskab jeg kan skøjte på
når man er færdig med slushicen kommer der et tydeligt og barnligt efterladenskab
den blå tunge
årgh hvor jeg holder af den blå tunge
så får man for det meste lyst til at vise den til folk
række tunge af dem
både for at se deres reaktion på den farvede tunge, men også på selve akten i at række tunge
“årgh du har blå tunge!” *tihi
åh blå sluchice
så læskende
så lækker
mumi <3

ciao

det vi talte om
i de sene nætter
væren og tilstanden
det var ikke nok
du ser ikke længere dig selv i barnet
det er noget du har fortalt mig

barnet vil for altid se noget af dig
i spejlbilledet
en næse
på billeder
den samme grimasse
men du ser ikke længere dig selv i barnet
det er noget du har fortalt mig

kaffen larmer
siger sjove lyde når jeg tager det op til øret
ligesom man gjorde med konkylier
havet
man kan hører havet gennem konkylier
det er noget du har fortalt mig

du er ude og rejse
i tropiske sommeraftener
længes du måske
jeg vil aldrig efterlade dig
det er noget du har fortalt mig

bliver rørt når jeg ikke hører et pip
bliver rørt i øjenkontakt
bliver rørt når du skriver
jeg er delulu
det er noget du har fortalt mig

spøgelser rejser gennem vinden
mit spøgelse siger "ciao
hvad så nyder du tilværelsen" 
men du tror ikke på spøgelser
det er noget du har fortalt mig

tirsdag d. 22 april

Løber her

i livet spejles vi hvileløst

bliv her

bliv ved mig i glemslen

elsk mig, blidt

visner lidt, her

mister lidt, her

bliver lidt, her

brister i denne søvnløse drøm

blink til mig gennem himlen

>> blink blink << ti hi

ønsker i øst og vest



skrive øvelse hvor vi kun måtte bruge 2 valgfrie vokaler + e til ord

jeg valgte i og ø

Tydeligste minder skriveøvelse

Jeg kan huske duften af røg; både tobaksrøg og fra bålet. Røgen fra grillen og fra ristede skumfiduser. Jeg kan huske de voksne stemmer, grin, anekdoter og småsnak. Mine forældre elskede at have deres venner og deres børn på besøg til små fester om sommeren. De var der hele dagen, brugte lang tid på at lave mad, for det meste hot dogs og burger, med en sommersalat til. Der var sodavand til børnene og øl til de voksne. Engang imellem var min farmor også med, hun sad altid for enden af bordet og betragtede os alle med en kærlig varme. Jeg husker at sidde i min fars skød, tæt op af ham, halvsovende med et tæppe rundt om mig. Pakket helt ind. Jeg kan huske at jeg kunne mærke en vibration fra hans bryst da han talte eller grinte eller sang med på det guitarspil, der foregik rundt om bålet. Det var meget trygt. Da jeg faldt i søvn blev jeg puttet på sofaen i stuen, så jeg stadig kunne høre de voksne. Det kunne jeg bedst lide. Min far snakkede altid meget tydeligt, hvis ikke højt. Mine brødre og jeg kunne altid høre, når han kom hjem, den høje radiomusik fra bilen, døren der smækkede, fløjten og nynnen eller telefonsamtale-snakkeri i den korte gang fra bil til hoveddøren. Og så et: Hey Unger! Jeg kan huske at jeg ikke kunne falde i søvn før han kom hjem fra døgnvagterne. Jeg lå i min mors arme og græd lidt. Hun så tv, The Kardashians og prøvede at få mig til at falde til ro.

Omskrivning 1:
Jeg kan huske duften af røg; både tobaksrøg og fra bålet. Røgen fra grillen og fra ristede skumfiduser. Jeg kan huske de voksne stemmer, grin, anekdoter og småsnak. Mine forældre fik børn tidligt og elskede at have deres venner og deres børn på besøg til små fester om sommeren. Det er nogle af deres ældste venner. Bo, Magnus, Buks, Frederik, Mille, Rikke, Maria og alle deres børn, som mine brødre og jeg hyggede os med. Alting var lidt nemmere dengang. De var der fra eftermiddagen til sen nat. Jeg legede for det meste med Daniel og Jonas. Vi hoppede på trampolinen og gyngede. Vi løb ned til kiosken på løbehjul og snoldede. Dengang kostede det ingenting for slik. Da vi kom tilbage fra kiosken, var der grillmad, burger eller hotdogs. Sommersalater. Feta og vandmelon. De voksne var allerede en smule berusede der, ikke min mor, hun holdt sig fra alkoholen og cigaretterne. Jeg husker den eneste gang jeg så hende ryge en cigaret, meget tydeligt. Jeg lå i havestuen, halvsovende, det var sent, hun stod på terrassen, med min far og hun tog et sug. Jeg kan huske jeg altid blev ked af det og bange da de røg, bange for at de skulle dø. Det er rimeligt dobbeltmoralsk nu hvor jeg selv ryger når jeg har fået lidt indenbords.


Omskrivning 2:
Jeg husker at sidde i min fars skød, tæt op af ham, halvsovende med et tæppe rundt om mig pakket helt ind. Jeg kan huske at jeg kunne mærke en vibration fra hans bryst da han talte, grinte eller sang med på det guitarspil, der foregik rundt om bålet. Det var meget trygt. Hans bedste ven Frederik spillede guitar, de sang begge to helt vidunderligt. Frederik boede langt væk fra os, i København for at være mere præcis. Jeg husker tydeligt, da han kom hjem til os. Det skete nemlig sjældent, han havde travlt da han var musiker og havde storhedstid på i 10’erne. Min far løb ud i armene på ham, og Frederik holdte ham i en krammer oppe i luften. Min brødre Noah, Jonas og jeg grinte og kiggede fortvivlede på hinanden. Vi havde aldrig set to mænd kramme på den måde, vise så meget kærlighed.


Omskrivning 3:
Til middagen kom min farmor engang imellem forbi, hun sad altid for enden af bordet og betragtede os alle med en kærlig varme. Hun elskede store selvskaber, familie, et enormt socialt menneske. Hun hed Inga. Hun snakkede med en sød accent, da hun kom fra Norge og havde amerikanske rødder, hendes stemme var meget blid. Inga sad altid på en helt bestemt måde, begge arme på bordet, flettede fingre og et smil på læben. Hun havde taget Frederik ind, dengang hans mor og far ikke kunne tage sig ordentligt af ham. Jeg har ikke hørt meget om detaljerne, men jeg ved at han var tryg der. Min far kom fra et meget åbent hjem, med to forældre der var meget alternative. Jeg tror min mor og far forsøgte at tage de samme værdier ind i vores hjem, og det var meget vellykket. Jeg vil gerne skrive noget mere om min farmor, Inga, men det er svært at skrive om sådan et fint menneske, at indkapsle det hele til ord.


Omskrivning 4:
Min far snakkede altid meget tydeligt, hvis ikke højt. Det var lidt hans “ting”, at snakke højt. Mine brødre og jeg kunne altid høre, når han kom hjem, den høje radio musik fra bilen, døren der smækkede, fløjten og nynnen eller telefonsamtale-snakkeri i den korte gang fra bil til hoveddøren. Og så et: Hey Unger! Jeg kan huske at jeg ikke kunne falde i søvn før han kom hjem fra døgnvagterne. Jeg lå i min mors arme og græd lidt. Hun så tv, The Kardashians og prøvede at få mig til at falde til ro. Min mor var meget rolig, den trygge kærligheds rolle. Ængstelig til tider pga hendes angst og ocd, noget jeg først senere fandt ud af at hun havde. Jeg husker da hun hentede mine brødre og jeg fra skole om fredagen, så tog vi på McDonald's, fik en happy meal, tog i blockbuster købte en film, slik og tog hjem, spiste aftensmad og så film. Jeg tror vi havde over 500 film, da vi skulle pakke vores barndomshjem ned, uden overdrivelse.


Omskrivning 5:
Da jeg faldt i søvn i skødet på min far, blev jeg puttet på sofaen i stuen, så jeg stadig kunne høre de voksne. Sådan kunne jeg bedst lide det. Det var rart fortsat at kunne høre summen fra deres stemmer og stille flyde hen i søvnen. Min bror var gået kold på den anden sofa. Han sov på en meget bestemt måde. Lidt som et s, på siden, med begge hænder trukket ind under kinden hvor på hovedet lå. Munden var helt åben og savlen løb let ned af hans mundvig. Engang imellem kom der et lille snork. Jeg faldt bedst i søvn sådan ved lyden af hans snork, og endte i samme position. Vi blev begge båret i seng, når de voksne skulle sove. Gæsterne skulle sove på sofaerne. Vi boede på samme værelse. 2 små tremmesenge ved siden af hinanden, værelset delt lige over, Violetta på den ene og Messi på den anden side af værelset.

Jordslået

De er ikke længere en del af hinandens liv
som når fugle flyver hver til sit på himlen
det kan jeg tænke længe over
jeg kan godt lide spøgelseshistorier
det forbinder mig med en helt bestemt følelse jeg havde da jeg var barn
det varmer mit melankolske hjerne
det minder mig om at jeg ikke har har mistet min fantasi
i virkeligheden har jeg også set et spøgelse eller to
ser dem flere gange om året
og dufter min afdøde farmors duft i blottede rum
dufter den faktisk lige nu
og af og til kommer der også dufte af andre mennesker som ikke længere er den del af mit liv
en spøgelsesduft
en nostalgiduft
de kommer og siger goddag “glem mig nu ikke”
nu bliver duften kraftigere
jeg husker kælderen i mit barndomshjem
man skulle låse døren op til de mørke rum med en nøgle som krævede to knytnæver for at åbne

undrede mig altid over hvorfor man dog ville låse den
så kunne man gå rundt i alt vores skrammel
out of sight out of mind var(og er) nok min fars mentalitet
rummene var propfyldte med gamle skoæsker, lejetøj, smykker, billeder, blade, cykler, bøger, albummer, tøj
duften var jordslået
“der bor en mikroskopisk nisse dernede” kunne de voksne lide at drille med 

det gav mig gåsehud da de sagde det

det mørke indhak under trappen var det mest skræmmende
der kunne man især forestille sig at der boede en nisse
jeg husker da mine brødre og jeg havde glemt husnøglen
som nærmest ellers altid stod afløst
men i de særlige tilfælde hvor der ikke var nogen hjemme, hoveddøren var låst og terressedørene lukkede 

da måtte vi trække fod og den uheldige kravle gennem kælder vinduet 

så måtte man håbe på at nogen havde ladet døren stå ulåst til kælderen 

for ellers var missionen uncompleted 
der synes man nok at blive overvåget af et spøgelse 

eller måske var det nissen?

torsdag d.10 april

tøm rummet for lyde
blæst
lowfie pivetone som spejles af stilhed
nogengange fuglekvidder
ser træerne gennem ruden
kan nærmest hører dem ruske
hun sagde at vi skulle udforkse vores stemmer
nynne æ u o
crescendo
stemmer er så smukke når de leger
i dag er du genopstået
& jeg som troede at min genfødsel kunne ligge sorgerne på hylden
der er så meget dobbelthed i verden
hopper som på trampolinen i min barndomshave på min barndomsgade
observeres af det enorme øje
zoom
det lyder lidt som når en vindmølle rotere
flyv i trance-dansen
den tager mig igen
jeg flygter i min egen euforiske balance
hold om mig med ord
det gør mig vred at du ikke aner hvad dine ord gør ved mig
i de sekunder som føles som minutter bliver jeg forstenet af din stemme
står stille
ser mine tanker flyve på metaplan for det fortalte min mor var en god ide at gøre engang imellem
det er ironisk nok en enormt svær praksis
bliver igen mindet om
den sorg i min krop som kommer og går

maskineværk

tydelige ar i min rene skygge

vand løber ud af den ellers indtørrede tårekanal

vores eget lille land her på den anden side af danmark

den anden side af hvor jeg kommer fra

jeg vidste ikke at jeg var et spejl

det er spændende at tænke på hvordan verden ser ud om lidt

jeg tager tilbage til der hvor jeg kommer fra

fordi at det her lille land er blevet iscenesat

i nøddeskallens hule forener jeg mig med træets rødder

krammer min mor og græder lidt af glæde, indtil at jeg tager mig sammen

han er ikke engang hjemme

det var vidst noget med at han skulle overholde en gammel aftale

jeg går ellers og savner ham sådan

jeg husker tydeligt sidste gang at jeg så ham, efter vi ikke havde set hinanden i et stykke tid

måske en måneds tid

jeg opdagede at hans hår havde forvandlet sig til grå

jeg husker det ellers som en stærk sort 

hans pande lignede sig selv, men havde fået nye fordybninger i huden

jeg blev ret overrasket 

græd lidt da vi skulle sige farvel

jeg husker at han ikke skrev godnat

man kan tage ringe på tæerne og pynte sig fint

nogle mennesker synes ikke om ringe eller om tæer

det rager mig ikke rigtig så meget

en dag skal vi ikke være her længere

lige nu er vi unge og skal bare tælle alle de smukkeste ting vi kan få øje på

lad os være til

når vi mødes på skyerne kommer jeg nok til at grine en smule

kan ikke engang begribe hvor underligt det er at være nogen, at være til

det er et vidunderligt liv

"du er bange for verden når nogen har brug for dig"

det er der nok meget sandhed i